Rørvig kirke
Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 6 øre. Her anføres også sognets gamle navn, det fra kongevalgene 1074 og 1104 kendte Isøre (Isby)?. I 1567 havde sognet 38 tiendeydere. Kirken har dengang og siden været "Annekskirke" til Nykøbing Sj. kirke. Endnu omkring 1666 ansås patronsretten for kongelig, men 1673 tilskødes den storgodsejeren, rentemester Henrik Müller, som bl.a. besad Anneberggård i Højby sogn. Efter patronatsretten 1683 igen var overgået til kronen, fik Hans Leegaard til Anneberggård 1698 tilskødet kirkens korntiende og tillæggende gods, men fordi kirken var annekteret til Nykøbing Sj. kirke og fremdeles skulle være det, forbeholdt kongen sig jus vocandi. Vedligeholdelsespligten påhviler dog herren til Anneberggård indtil 1776, hvor godset hjemfaldt til kronen.
I 1880-erne lå kirken under det af kongen ejede odsherredskke gods, (jfr. en dåbskande fra 1829 og tårnets fornyelse 1852-53), hvorfra den solgtes til menigheden 1. januar 1870. Kirken underkastedes ved denne lejlighed en større restaurering.
Overgangen til selveje skete den 29. maj 1911.
Kirkens kor og skib er fra tiden henimod 1250. Skibet blev omkring år 1500 forlænget mod vest, hvortil formentlig endnu i senmiddelalderen blev føjet et tårn, der 1852-53 erstattedes af det nuværende, som er bygget af kgl. bygningsingeniør Gottlieb Bindesbøll. Fra 1525-50 stammer våbenhuset foran skibets syddør. Sakrestiet ved korets nordside er opført 1861.
Bevarede regnskaber fra tiåret 1662-72 giver indtryk af stort omfang af vedligeholdelsesarbejder på et tidspunkt, da kirken endnu tilhørte kronen. Kirken undergik 1819 en reparation, og nye ændringer gennemførtes op til 1870 i forbindelse med salget til menigheden, ligesom der i 1906-07 hvor koret undergik en ombygning.
1967 fik kirken indlagt elektrisk varme.
Indholdsfortegnelse
Altertavlen:
I altertavlen fra omkring 1525 i midterskabet ses skåret fremstillingen af "Treenigheden", dog uden duen. De bevægelige inderfløje har malerier på begge sider, de faste yderfløje, med rammer fra 1894, kun på indersiden. Tavlen er opstillet på predella, hvis nadvermaleri fra 1708 skyldes Jørgen Larsen, mens de flankerende malerirester stammer fra henholdsvis slutningen og begyndelsen af 1500-tallet.
Døbefonten:
Døbefonten er senromansk, af hvidgrå gotlandsk kalksten, 83 cm høj, 69 cm i tværmål, en såkaldt eksportfont, stående cirkulær, let hulkelet fod hugget for sig. Derover let konisk skaft med vulst ved overgangen til den lave kumme med næsten lodrette sider. Ifølge indskrift på prædikestolen, i evangelisten Johannes`bog blev prædikestol, alter og døbefont stafferet år 1708 af Jørgen Larsen. 1829 blev fonten atter malet og flyttet, formentlig til koret, hvorfra den 1860 flyttedes til skibet. 1912 omtales den igen i koret, og i 1954 opstilles den i skibets nordøsthjørne.
Prædikestolen:
Prædikestolen med reliefskåret årstal 1584 og i storfelterne malerier fra 1708 afr Jørgen Larsen, samt opgangspanel fra 1925. Stolen er udgået fra Harmen snedkere værksted samme år som de to identiske stole i Nørre Asmindrup og Tuse.
Stolestaderne:
1829 anskaffedes 47 stolestader aldeles nyt, med beslag til låger. Gavlene har glatte, pålagte pilastre. Yngre sæder og ryglæn. 1912 stod der i tårnet 28 gamle døre, som endnu 1918 var på plads.
1734 ansøgte Steinhauff om tilladelse til at lade bygge en lukket stol i et hjørne af kirken lige ved døbefonten, hvor det ikke ville genere menigheden. Endvidere ønskede han, at omtalte stol skulle forblive Rørvig Toldkammers ejendom til evig tid. 1869 fjernedes den lukkede stol (muligvis ikke Toldkammerets) nederst i tårnet, som ikke havde nogen ejer og var til vansir for kirken.
Gravminder:
På kirkegården sås 1832 nogle ligsten over toldere og kontrollører ved Rørvig Toldsted, blandt andre "den almagtende Tolder" I. Ache.
Af kirkegårdsmonumenter kan nævnes: Fra omkring 1833 over Daniel Danielsen f. 9. oktober 1766, død 21. november 1833, i 39 år skolelærer i Nakke. Fra omkring 1838 over Christiane Sophie Baumgardten født 19. april 1797, død 30. juli 1838. Fra omkring 1847. Den efterladte enke Kirsten Niels Datter født 3. november 1756, død 28. juni 1847 91 år gammel.
Sagn:
Til kirken er tilknyttet det uhjelmede sagn, der udpeger den som Marsk Stigs begravelseskirke 1293.
Ligeledes er tilknyttet kirken sagnet om Mordet i Rørvig kirke, også kaldet "Bruden fra Rørvig", som er et vandresagn af pommersk oprindelse, men ved arbejdet med et varmeanlæg har man fundet et kvindekranium med et skudhul som af en pistolkugle.
Sognepræster i Rørvig og Nykøbing Sjælland:
1559 Peder Christensen.
1570 Hans Blasen.
1571 Rasmus Clausen Charisius.
1584 Michel Lauritsen.
1620 Jacob Pedersen Worm.
1635 Blasius Hansen Hafn.
1660 Hans Barchmann.
1669 Hans Christensen Gülich.
1677 Ebbe Lauridsen Schive.
1683 Arnold Hofgaard.
1698 Holger Nielsen Arctander.
1712 Hans Madsen Bruun.
1722 Jacoc Johansen Hyphoff.
1755 Hans Hansen Thornebye.
1761 Peder Jespersen Pedersen Hersleb.
1766 Jørgen Borch
1769 Jochum Gregersen Bruun.
1781 Ove Hansen Guldberg
1783 Alexander Holm
1787 Lorents Antonsen Bertelsen
1789 Frederik Christian v. Hauen
1793 Jens Conrad Halse
1802 Jacob Hansen Bang
1820 Johannes Weibel
1832 Jørgen Vilhelm Jørgensen
1843 Christian Severin Petersen
1852 Theodor Ferdinand Buddelund
1873 Johan Paul Carl Anton Ponsaing
1892 Laurits Jacob Ferd. Bostrup
1904 Knud Gotfred Knudsen
1930 S. Evaldsen.
1966 den 5. maj Edvard Lyse til 1973. det sidste år var han dog sygemeldt.
1974 den 8. september Emilie Esbjørn, efter kirken havde været uden præst i et års tid.
Kapellan i Rørvig og Nykøbing Sj.:
1927 Helge Hostrup
1958-1965 Børge Wilsdahl.
Degne ved Rørvig kirke:
1739 Wallerø bliver kaldt til kirken som degn af Peder Schwane, Anneberg, fra en stilling som skoleholder i Sonnerup.
Ringer og Gravere:
Fisker Hans Lorenz Hansen, ringer og graver i en snes år til 1913. Han fik 50 øre pr. begravelse, og fortsatte med at fiske ved siden af.
1913 blev han afløst af sønnen med samme navn. Han fik 150 kr. om året, og fortsatte også at fiske ved siden af.
1947 den 24. september blev han afløst af sønnen Henry Lorenz Hansen.
Henry Lorenz Hansen var murerarbejdsmand ved siden af indtil 1967, hvor han blev ansat på fuld tid.
Oprindelig blev der kun ringet til bryllupper, gudstjenester og begravelser. Ringningen blev udvidet betydeligt da pastor Lander efter krigen 1940-45 kom til Rørvig.
Henry Lorentz Hansen fortæller, at hans far til daglig kun ringede i feriesæsonens tre måneder, og endda kun om aftenen. Den nye præst skrev til kirkeministeriet om det nu var lovligt, og det var det selvfølgelig ikke, og siden da har Rørvig kirke ringet solen op og ned hver dag.
Kildemateriale: Danske kirker udg. af Nationalmuseet. Danske Kirker og Præstegårde bind 1.--SOC 8. aug 2011, 01:37 (CEST)
Højby sogn for 200 år siden af Chr. Mikkelsen. - Holbæk Amts Venstreblad 3. oktober 1972 og 17. september 1973 og 9. september 1974.--SOC 12. nov 2011, 13:05 (CET)
