Fru Inger af Riis

Sagnet fortæller at det var Fru Inger af Riis, der byggede Fårevejle kirke.

Kirkedøren i egetræ mellem våbenhuset og selve kirken, beklædt med smedejern, er fra omkring 1500-tallet, og fordi der var et dragebilled på døren, har det givet stof til et spændende sagn om hvordan kirken blev bygget, og selvom det ikke holder helt, så er det blevet fortalt i generationer i Odsherred:

Ifølge sagnet var det en fru Inger af Ris, der byggede kirken, og hun ville bygge sin kirke på toppen af en bakke ved landsbyen Ris, som ligger et par kilometer nordvest for Fårevejle by. Men sådan gik det ikke, for hvad der blev bygget om dagen, det rev troldene ned om natten.

Fru Inger fik så det råd at spænde et par okser for kirkens dør, og præcis på det sted hvor okserne stoppede med døren, ja, der kunne hun roligt bygge sin kirke uden at troldene generede hende.

Så snart okserne var blevet sluppet løs, stak de af mod bakkerne ned mod vandet, og sådan gik det til, at fru Inger af Ris fik bygget sin kirke på et næs ude i Lammefjorden, men troldene lagde en Lindorm, eller drage, omkring kirken - en ung tyr dræbte dragen, (se nedenfor)og det er ganske vist.

Tårnets gavle vender i syd og nord, og det siges, det skal være på grund af, at det er bygget af en kvinde.

På Niels Hansens lod i Riis er teglhøv, og de sagde, at der skulle kirken have været bygget.

Sagnet kendes også fra andre steder, og bl.a. er også et tilsvarende sagn om Fru Inger af Riis, men her er tyren skiftet ud med en vrinsk hest, der skulle have sparket så hård i kirketårnet, at det revnede.

Da Fru Inger af Riis døde blev hun begravet på en ø i Lammefjorden. Øens gamle navn er Inger-Øen, nu hedder den Inder-Øen. Og sagnet fortæller også, at der blev rejst en stor sten, som man kalder "Fru Ingers Gravmæle".

+

Fru Rise havde en vrinst hest. Engang slog den sig løs, løb så og tog stalddøren med sig.

Da den kom ned til Fårevejle kirke, smed den døren, og slo skoen imod kirkegrunden på den søndre side. Man kunne der i en sten se mærker af det. Fruen skænkede så den dør til kirken.

Ved døren, der var mod syd, lå en lindorm.

Engang da folk var i kirke, skinnede solen så stærkt, og deraf rakte lindormen sig sådan, at den var ved at nå omkring kirken. Var dette sket, så havde den væltet det hele.

Folk blev derfor bange, og præsten bad en bøn.

Det blev nu gråvejr, og lindormen knyttede sig sammen igen, så det gik godt denne gang.

Døren flyttedes derefter om i nordsiden.

De skød på den blandt andet med en sølvskilling, men det kunne ikke hjælpe noget.

Der blev i to år fedet en tyr med mælk og hvedebrød. Den kom så i kast med lindormen, men den kunne ikke stå sig.

I to år til blev der fedet på tyren, og den kom da op og splittede lindormen ad.

De måtte derefter skyde tyren oppe fra kirketårnet, for de kunne ikke komme den nær.

Kildemateriale: Danske Gårde og Præstegårde bind 1. Samt div. brochurer om Odsherred. - Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 21. sep 2011, 15:22 (CEST)