Tømrerforretningen i Bråde
Tømrerforretningen tilhørte tømrer og hjulmager Hans Ludvig Sivertsen og hustru Sofie, der etablerede sig i Bråde 1899.
Han arbejdede meget sammen med smeden på den anden side af vejen, som lagde jernringe på de hjul han lavede.
De havde 4 børn, Marie, Peder, Karen og Agnes.
Sønnen Peter, blev uddannet som tømrer og hjulmager hos sin far, Hans Ludvig Sivertsen. Han var i nogle år tømrersvend hos tømrer Illemann, inden han kom tilbage som medhjælper hos sin far.
Da Hans Ludvig Sivertsen døde i 1955 arvede sønnen Peter Sivertsen virksomheden.
Den ene datter, Marie, forblev ugift og boede hjemme, bl.a. fordi hendes mor, Sofie, døde tidligt i 1937, så hun var husholderske for sin far. Hun uddannede sig som kogekone, og blev meget velanskrevet. På sin cykel kørte hun rundt til folk i omegnen og kokkererede til festlige lejligheder.
Peter Sivertsen, der ejede Brådevej 7a og 7b, solgte huset i 1958 til Kjeldsgård, som lejede det ud til Egebjerg Sogns Sparekasse, hvor de havde filial i mange år.
Det blev solgt sidst i 1960-erne til Arne Pedersen og hans kone Jytte.
Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.--SOC 17. nov 2012, 14:56 (CET)