Øyås
Gården ligger i nærheden af Vallekilde by og Højskole, og har indkørsel fra vejen mellem Hørve og Vallekilde med en afstand til Hørve station på 2½ km og til Holbæk på 22½ km.
Gården er udskilt fra Vallekilde Folkehøjskole 1924.
Ejendomsskyld 80.000,00 kr. - Jordværdi 37.100,00 kr. - Brandassurance for bygninger 60.148,00 kr. - Løsøret i Vallekilde-Hørve Brandforsikring for60.000,00 kr.
Lys og kraft fra eget elektricitetsværk fælles med Vallekilde Folkehøjskole.
Jordene, der er samlet ved gården med denne i den vestlige side af marken, er af noget uens beskaffenhed, hovedsageligt lermuldet jord, en del meget stærk. Terrænet er bakket, kultur og gødningskraft særdeles god.
Gården ejes af landbrugskandidst Hans Trier Hansen født i Vallekilde 15. maj 1893 som søn af Sigrid Trier og Poul Hansen, Vallekilde Folkehøjskole, hvor hans far var forstander.
Han overtog ejendommen i 1924 efter sin onkel Niels Hansen.Hustruen, Sigrun Øyaas Hansen, er født 27. september 1893 i Sødinge pr. Ringe, hvor hendes forældre, Anna Øyaas og Andreas Hansen, ejede en gård..
Jorden er udstykket fra Vallekilde Folkehøjskole 1924, og stuehuset er opført samme år. De øvrige bygninger er derimod opført 1905-06, og endvidere er der opført ungkvæstald 1932 og frugthus 1941.
Arealet er på 33 ha. 3,3 ha anvendes til frugtplantage, og 0,6 ha til havesager.
Besætningen er på 5 heste af blandet race, 21 malkekøer og 15 ungkreaturer af R.d.M. samt 26 svin, Flere samlinger køer og ungkreaturer er præmierede ved lokalskuerne i Holbæk og Jyderup, ligesom enkelte dyr har opnået anerkendelse på fællesskuet.
Øyås har grundmuret stuehus, det ligger mod syd, er bygget i 1924 af røde sten, og er tækket med tegl. Der er indlagt centralvarme.
Avlsbygningerne, stald og lade, er opført 1906. Der er fra vejen indkørsel gennem laden. Mod øst to svinehuse, og mod nord en garage og et maskinhus.
Der er eget vandværk, og der hører 2 huse til ejendommen.
Trier Hansen overtog gården i forpagtning fra 1919-24, og derefter som ejendom fra 1924.
Han har været på Vallekilde Folkehøjskole og Ryslinge Højskole 1913-14, Tune Landbrugsskole 1916-17 og på Landbohøjskolen 1916-17.
Trier Hansen er formand for Holbækegnens Kvægavlerforening, Holbæk Amts østre Gymnastikforening, Dansk Andels Frugteksports Holbæk Afdeling og for Hørve lokale Gødningsforening. Endvidere er han næstformand i De Danske Gymnastikforeninger.
Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 19. dec 2011, 15:35 (CET) - Kilde: Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926.--SOC 6. nov 2012, 20:14 (CET) - Kilde: Større Danske Landbrug, udarbejdet af forstander J. J. Hansen 1930.--SOC 13. nov 2012, 21:42 (CET)