De gamle Nykøbing Markeder.
Her gengives i sin helhed et afsnit om 'De gamle Nykøbing Markeder', således som det forekommer i en bog fra 1933 om Holbæk Amt - et historisk-topografisk værk:
De gamle Nykøbing Markeder.
Ude ved Kildehusene paa Nykøbings Overdrev laa i sin Tid en Kilde ved Navn Sct. Karens Kilde"; til den valfartede Borgerne Sct. Hans Nat. Og her fandt de efterhaanden saa berømte Kildemarkeder Sted. Af Kilden findes nu kun et lille Vandhul tilbage. Om disse Fortidens Kildemarkeder findes en Beretning i et sørgmodigt Klagebrev fra Nykøbings ansete Bager i 1744, hvoraf det fremgaar, at der hver Sct. Hans Aften kom dragende til Sct. Karens Kilde en Kalundborg-Bager medførende „en stor Kiste fuld af Hvedebrød og Peberkager" til stor Forargelse for den fattige Nykøbing Bager, hvilket man fuldtud forstaar, da dette var den eneste Lejlighed Aaret rundt, hvor han kunde regne med virkelig god Afsætning paa sine Bageriprodukter, idet Folk paa den Tid altid bagte deres Brød selv. Han spørger derfor Stiftamtmanden, om denne grimme Kalundborg-Bager ikke bør nøjes med sine egne fire Kilder, uden at han ogsaa skal udstrække sine Handelsinteresser til Steder, der slet ikke kommer ham ved.
Disse Kildemarkeder ophørte for Aar siden; men Bymarkederne holdt sig til op i dette Aarhundrede, og de var af hele Odsherreds Befolkning regnet for Aarets to største Begivenheder. Man saa hen til dem med en Forventningens Glæde, og man maatte sørge for paa disse Markedsbesøg at gøre Indkøb af alt, hvad man skulde bruge i Huset i det følgende Halvaar. Da fandtes der jo ikke Forretninger ude paa Landet, og paa saadan en Dag havde ikke alene Byens egne Købmænd, men ogsaa mange fremmede Handelsmænd, fyldt deres Boder med tillokkende Varer af enhver Art. Fra fjern og nær strømmede Folk til Byen; de faa, som nødvendigvis maatte blive hjemme, søgte Trøst ved fra Højderne at betragte de pyntede Markedsgæster, som agede til Staden i deres Kisteklæder. Ejede man ikke Køretøj, benyttede man Apostlenes Heste; med Stadsfodtøjet omhyggeligt knyttet ind i et Tørklæde gik man i sine Træsko til Byen, og naar man nærmede sig Maalet, skiftedes Fodtøjet.
Fra den tidlige Morgen var Byen parat til at modtage Gæsterne. Borgerne havde arbejdet det meste af Natten, og de fremmede Handelsmænd og Gøglere havde kappedes om at komme først for at erobre den bedste Teltplads. Naar Morgensolen brød frem, skinnede den ned over en lille By i broget Festdragt.
I de gamle Købmandsgaarde løb Gaardskarlene travlt omkring iført deres blaa Bluser, nypudsede franske Træsko og renvaskede, hvide Forklæder; thi de første Vogne begyndte saa smaat at rulle ind i Byen over de toppede Brosten. Inde i Butikken var der pyntet op med Varer, Gulvet var særlig smukt sandstrøet, den store Tobaksdaase paa Disken var fyldt til Randen med Portorico af første Sort til Kundernes fri Afbenyttelse, og langs Væggene var anbragt Ankre med Brændevin og bitter Rom. Bag Disken stod Købmanden og Fruen i fineste Puds. At være Købmandskone paa en saadan Dag var anstrengende nok; thi der var meget at tage Vare paa. Nede i Borgerstuen stod Fade med skaaret Smørrebrød og Snaps, medens Købmandens egne Stuer var forbeholdt de finere Landkunder, der her beværtedes med Kaffe og Cigarer.
Den egentlige Markedsplads laa oppe fra Nykøbing Apoteket ned til Strandstræde, her var begge Sider fyldt med Telte, hvis bugnende Indhold repræsenterede alle Slags Handelsvarer. Tillige fremvistes vilde Dyr og frygtindgydende Vildmænd, der kun kunde spise nyslagtet, raat Kød, og som et synligt Bevis herpaa hang der altid et stort Stykke Kød paa Teltstolpen. Endelig var der Kagetelte med Honningkager og Kommens Kringler og Telte med røde Snapse, søde Snapse og den almindelige danske Snaps. Et Sted stod den jydske Rokkedrejer med sine pæne, forskelligt farvede Rokke, som da var enhver ung Piges Drøm. Fynboen kom til Efteraarsmarkedet med Humle til Vinterforbruget, og selv den omrejsende Tandudtrækker havde paa en saadan Dag sine Kunder, selv om det var en blandet Fornøjelse at aflægge ham et Besøg.
I et Hjørne ved det gamle Raadhus fandtes et lille ambulant Cirkus, og nede ved Isefjorden" havde den uundgaaelige Karrusel sin Stadeplads. De skiftende Tider prægede selvfølgelig Markederne. I disses Slutningsaar kom Filmen frem, og da nu de rejsende kom med deres Biografer, svandt Interessen for de gamle Dages Dukketeatre og Laterna magica bort. Efterhaanden som Solen steg højere paa Himlen, steg ogsaa Markedsgæsternes Humør; men Humøret sank ikke med denne — tværtimod. Ind imellem Larmen fra Lirekasser og Karruseller lød Musikken fra Byens lokale 8 Mands Orkester, der spillede forskellige Steder paa Gaden.
Ind under Aften spillede Dansemusikken op paa Gæstgivergaarden. Den lokale Musikdirektør havde fra gammel Tid Markedsballerne som privat Forretning. Ved dette Aarhundredes Begyndelse sygnede Interessen for Markederne hen, og da de tilrejsende Handelsmænd formentes Adgang til Byen, og der efterhaanden ude paa Landet oprettedes Høkerforretninger og Brugsforeninger, ophørte de til sidst helt og er nu gaaet over i Historien.
Lidt om Sct. Karens Kilde fra skriftet 'Helligekilder i Holbæk Amt' fra 1926:
Sct. Karens Kilde, Odsherred, Højby sogn) findes imellem Nykøbing Sjælland og Egebjerg ud for Annebjerggårds Skov mellem Landevejen og Isefjorden. 1912 var Kilden en stensat Brønd, der var gravet i den nyeste Tid på samme Sted, hvor Kilden oprindelig fandtes. Besøgstiden var St. Hansaften (medd. 1830 og 1912). Folk lå omkring Kilden og drak af Vandet. St. Hansaften dansedes på en ryddet Plads i Skoven, og der brændtes Blus. Ved Kilden var opstillet en Blok. Imellem Landevejen og Kilden fandtes ”Graven”, en ophøjet, græsbevokset Plet, lidt mindre end en Menneskegrav. Der skal have været en Kirke ved Kilden. Museumsinspektør Kai C. Uldall mener (1920) at have set nogle få Murstensbrokker ved Graven; muligvis Rester af et Kapel.
Teksten er indsat af --ses 26. jan 2012, 15:31 (CET)
