Gundestrup
Byen Gundestrup – Gundelstrup eller Gunildstrup har navn efter en kvinde, Gunde, eller en mand, Gunder, som er gjort til et ”formindskelsesnavn”: lille Gunder, lille Gunde.
Byen ligger mod syd og nord, og havde i gamle dage 16 gårde, af hvilke de 5 senere blev øde, nemlig 3 i den svenske fejde, og to i året 1694. På den østre gade stod 8 gårde, og på den vestre side ligeledes 8 gårde.
Blandt disse øde brug var et lille sted, som man kaldte "Krabbejorden". De 8 gårde regnedes for fulde gårde, de andre 8 for halve gårde.
Underkrigen 1868 blev 3 af dem øde - måske blev de brændt af - og inden 1682 var der yderligere 2 gårde forsvundet. Gaden gik den gang kun i retning af nord syd, og vejen til Grevinge gik fra midt i byen, omtrent hvor der senere blev gravet et gadekær, og fortsatte vest på i retning mod Ulstrup, hvor nuværende matr. nr. 22, Østergård, Grevinge, ligger.
Jorddelingen i Gundestrup fandt først sted i årene 1747-48, og gårdenes antal blev da reduceret til 11, hver med samme hartkorn. Efter denne tid har der fundet nogen omflytning sted af gårdene, og vejen til Grevinge er blevet afstukket der, hvor den nu går, efter år 1750.
I byen fandtes 1750 8 fæstehuse, af hvilke det ene var et smedehus. De 5 er bygget på de øde gårdes grunde.
Der er 2 gadekær i byen, der lå i hver sin ende af byen, men begge kunne tørre ud om sommeren. Der har tidligere været 3 vandmøller (Skvatmøller), der hørte til byen, men som kun kunne bruges vinter og forår.
1750 er der 11 bønder, og byens hartkorn var 52 tdr. 1 skp. 2 ¼ alb.
Til Gundestrup hører 3 vange: Holmevangen, Strandvangen og Lille Vangen.
Holmevangen, om hvis navns oprindelse er fra Herrestrup, er Grevinges "Hønehøj"s Vang den største i sognet, og består af 6 byers marker, Gundestrups, Plejerups, Frenderups, Holtets, Herrestrups og Enegelstrups.
Strandvangen skulle have fået navnet fordi den ligger langs med stranden.
1787 var der - hørende til byen - 11 husmænd med jord, og 1 uden jord, så allerede dengang må udflytning og udstykning være foregået.
Som bierhverv var 5 daglejere, 2 bådførere, 2 skræddere, men den ene var rømt fra kone og børn, 1 bødker og 1 national soldat.
Den spredte by, der er vokset op, med Færgegården som midtpunkt, er opstået omkring 1885. Der blev et par år senere bygget et beboelseshus øst for landevejen. Det blev et par år senere ombygget til købmandsforretning, der på et tidspunkt ejedes af Marius Sørensen.
På hjørnet, hvor Grevingevejen drejer af, blev i 1910 bygget en smedie, hvor der før lå et gammelt hus. Den ejes på et tidspunkt af Peder Pedersen, født 1887.
Den næste udvidelse af byen foregik 1925, da Valdemar Pedersen byggede Automobilværkstedet, som senere blev overtaget af Aksel Jørgensen.
Befolkningstallet:
1787 = 103.
1845 = 161.
1880 = 252.
Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.--SOC 18. nov 2011, 13:38 (CET) - Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 25. jan 2012, 21:36 (CET)
