Tingstien

Tingstien, en årtusind-gammel vej i Odsherred.

Egentlig ved man intet om Tingstien, ud over at den eksisterer og blev benyttet af lodserne fra Rørvig, når de vendte hjem efter at have bistået skibe med ærinde i fjordens sydlige del. Der findes ingen optegnelser, ingen angivelser på gamle kort.

Den er der bare og har formentlig været der i århundreder.

Man ved heller ikke, hvorfor den kaldtes Tingstien. Blev den brugt, når man i middelalderen skulle til herredsting på Stokkebjerg? Eller havde navnet forbindelse med vikingetidens ting på Isøre, hvor man kårede konger, og hvor Poppos Jernbyrd fandt sted?

Ruten:

En rejserute op langs Isefjordskysten var imidlertid naturlig. Der er utvivlsomt tale om en ældgammel vejforbindelse, som fra det øvrige Sjælland førte til kysten ved Holbæk og videre over fjorden til Tuse Næs og til Kongsøre. Herfra gik vejen så mod nord til Nykøbing Sjælland.

Vejen tog sin begyndelse ved Elverdams åen, der løb ud i Isefjordens sydligste del. Forbindelsen fra Roskilde til Kalundborg passerede hen over åen, og på dette sted fik vejen en afstikker i retning mod Odsherred.

Det var omkring et af disse færgesteder, at Holbæk opstod.

Herfra var færgeforbindelse over fjorden til Markeslev og på Tuse Næs. Vejen førte direkte over næsset til færgestedet ved Kisserup, hvor man med båd blev sat over til Kongsøre.

Det må formodes at denne færdselsåres alder er betydelig, ikke mindst med tanke på at Odsherred i Middelalderen hørte til et af de mest centrale og tættest beboede områder. Det var skik at lægge gravhøje langs sådanne færdselsårer, og langs Tingstien findes mere end 70 høje, fortrinsvis fra broncealderen.

Meget taler for, at vejen har eksisteret gennem årtusinder.

Det har naturligvis været en enkel vej, uden belægning, nærmest en nedtrampet sti gennem krattet og hen over markerne, befærdet af folk til fods og på hesteryg. Vogne har her næppe kørt, alene det at vejen gik over vandene umuliggjorde kørende trafik. Folk af stand red, ofte med følge, mens kræmmere, pilgrimme, og andre jævne folk med ærinder langs vejen brugte deres egne ben.

Ofte lå bispe-, adels- og kongsgårde ved disse rejseruter. På Tuse næs lå et borganlæg ved en mose, og herregårde i Udby og Uglerup, og det samme gjorde sig gældende på Egebjerg-halvøen. Her lå kronens gård i Gelstrup, hvor såvel Dronning Margrethe I som Christoffer III tog ophold under deres rejser. Desuden findes et borganlæg ved Stokkebjerg foruden herregården i Egebjerg.

Et fingerpeg om trafikken langs vejen er en optegnelse om, at der søndag den 24. april 1328 omkom 30 mennesker, da en færgebåd forliste mellem Holbæk og Markeslev.

Andre veje:

I løbet af middelalderen begyndte en anden vejforbindelse til Odsherred at gøre sig stærkere gældende, nemlig vejen over draget forbi Dragsholm Slot. Det skete især efter 1566, hvor administrationen af alt krongods i herredet blev lagt under lensmanden på Dragsholm, hvorved der opstod et stærkere magtcentrum.

I løbet af 1700-tallet må benyttelsen af stien i sin helhed være ophørt. Den blev formentlig kun brugt af lodserne til Rørvig, når de vendte hjem efter lodsninger til Holbæk og andre havnepladser på Isefjordskysten.

Det var den korteste vej at gå, og stien kaldtes nu "Lodsstien". Rørvig-lodsen Laurits Nielsen, der var født 1848, kunne fortælle, at han på en og samme dag måtte gå turen fra Holbæk til Rørvig to gange, så hvert sparet skridt talte for disse vejfarende.

I 1842 åbnedes en ny vejforbindelse med Audebodæmningen over Siddingefjorden, og så var det nye tider for Odsherred.

Kildehenvisning: Uddrag af Tingstien af Kurt Sørensen 1985.--SOC 13. feb 2012, 20:03 (CET)