Sneglerup

Parti fra Sneglerup ca. 1910, hvor man ser Sneglerup Mølle midt i billedet.
I forgrunden ses Sneglerupvej set fra Grevingesiden mod Sneglerup.
Ejendommene er fra venstre:
Matr. nr. 10s, Sneglerup by, Grevinge.
Matr. nr. 10e.
Møllen, matr. nr. 10ad, og til højre matr. nr. 10l.
Alle beliggende på Sneglerup Møllevej.
Sneglerup Mølle er bygget ca. 1880 af gårdejer Ole Nielsen, der er født 1853 fra Møllegården matr. nr. 10.
Møllen brændte i 1955, og derefter opførtes et nyt motormølleri og lucernemelsfabrik.

Sneglerup by, Grevinge sogn, Odsherred.

Byens navn udtales "Sneilerup", som man ofte gør i den slags stednavne. Snyelthorp nævnes 1221 af en Dominus Snego, og navnet kommer måske heraf. Dog kendes mandsnavnet Snejel, Snigel, Snyæl, der findes mange steder i de gamle skrifter, så det er også mulig navnet kommer heraf.

I århundreder efter at strækningen fra Grevinge til Lykkeskoven ved Odstrup var kendt og befærdet, lå Sneglerup og Prejlerup byjorder i urskovens mørke, skilt fra Grevinge ved høje bakker og sumpige søer.

Kun i bymarkens sydlige udkant op imod Herrestrups mose er der fundet et enkelt spor af menneskers færden. På matr. nr. 10, Møllegården, Sneglerup, er der fundet en hammer og en pilespids af flint, en erindring om jægere, der er trængt ind i vildnisset.

Sneglerup blev spottende kaldt "den hellige by" i 1860-erne, for det var her de gudeligs vagte holdt til på Jens Jensens gård, får Engelstrup Forsamlingshus blev bygget.

Fra 1880 er der en indberetning til Nationalmuseet fra pastor Biilmann om sporerne af en solid bygning på bakken nord for Sneglerup by, på matr. nr. 5, Nelagergård. Hvad denne bygning har været brugt til er ikke til at opklare nu. Men da det har været et centralt beliggende sted mellem byerne Sneglerup, Keldstrup og Prejlerup, og tilmed et højt beliggende punkt, er der megen grund til at antage, at det har været en kirke, bygget i kristendommens første århundrede.

Sneglerup hører naturligt til denne kreds. De har ikke haft nogen let forbindelse med Vig på grund af fjorden, der lå mellem dem, og der var ingen sogneinddeling den gang.

Det eneste, der kan så tvivl om, at denne antagelse er rigtig, er dette, at der i marknavnene ikke findes nogen mindelse om kirkenavnet, sådan som f. eks. i Frenderup.

Men hvis disse tanker om byens tilblivelse er rigtig, at der var folk, der holdt fast i Asatroen, der først ryddede Torpen, så er det sikkert at præst og munke ikke har givet afkald på dem. Og så kan denne tomt være det sidste minde derom.

På Sneglerup, matr. nr. 8, blev der under tørvegravning i sommeren 1880 fundet skelettet af et elsdyr. Det er nu opstillet i Zoologisk Museum. Det gav anledning til undersøgelse af tørvelagrene, hvilke planter, der har dannet tørvemosen. Det viste sig kun at bestå af buskarter som Dværgbirk, Dværgpil o.lign.

Da landet 1050 var hævet et par meter, var søen, der lå op imod Grevinge Bakker, blevet til enge og flade moser.

I den vestlige del af dette areal blev der af sten lavet et vadested over til den nuværende matr. nr. 7 i Grevinge.

Af byens tre vange kaldes den vestlige vang for "Stenvadsvangen". Mod syd ligger "Bjærgevangen", og mod øst "Mosevangen".

Byen havde 1650 13 gårdsæder. Men 2 blev øde 1658.

Fra 1750 skrives, at der var fæstehuse til Sneglerup, men om de allerede den gang var oprettet ude på bymarkens hjørne, hvor de endnu ligger, meldes der intet om.

Men 1787 var der fem husmænd med jord, og en uden jord, og denne mand var væver. Af de øvrige var de tre tillige daglejere, en var hjulmand og en skrædder.

1801 var der en husmand, som tillige var national soldat.

Ca. 1810 byggede Ole Nielsen Sneglerup Mølle, som på et tidspunkt beskæftigede 3 mand, og med møllen kom der gang i handelslivet i Sneglerup, han åbnede købmandsforretning og bageri. En svoger til købmand Jørgensen, der var fotograf og tandtekniker opførte 1902 et hus herude i villastil. Først helligede han sig fotograferingen, men da det ikke rigtig kunne gå, tog han tandteknikken op, og en snedker, og så begyndte udviklingen stille og roligt.

1832 lå her 11 bøndergårde og 6 huse med jord.

Der kom også en læge hertil, Blaumfeldt, og der er senere blevet oprettet en pelsdyrfarm, og mange flere venlige huse er bygget siden da.

1893 blev den lille Sneglerup Forskole opført, og op gennem 1900-tallet udvidedes det nye Sneglerup til, hvad det er i dag.

1925 blev Sneglerup Skole bygget.

Befolkningstallet:

1787 = 81.

1845 = 106.

1880 = 131.

Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.--SOC 19. nov 2011, 15:20 (CET) - Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 8. feb 2012, 13:10 (CET) - Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.--SOC 5. maj 2012, 14:59 (CEST)