Sjællands Rev

Sjællands Rev, Gniben, Sjællands Odde.

Udsigt mod Sjællands Rev på Gniben 1930. - Foto: Søren Bay, Asnæs.

1961 i Holbæk Amts Venstreblad:

Står man på Gnibens stejle top, ses det for sejladsen så farlige "Sjællands Rev" skyde sig NV-ud i en udstrækning af 9 km, som en slags forlængelse af selve Odden.

Revet deles af Snekkeløbet og Yderdybet i inderrevet, mellemrevet og Rønnen.

Kun snekkeløbet, der er 460 meter bredt, er sejlbart, selvom der tæt ved findes puller med kun 2,4 m vand.

På revet bryder søen ved den mindste kuling, og der danne sig hvirvlende og farlige strømkoblinger.

Yderst på Rønnen rejser Sjællands Rev fyr sig med 4 m vand på en betonsokkel med et 15 meter højt, rødt jernstativ. På den store gasbeholder er der med sort malet: 314 meter, hvilket betyder, at der for ikke at underminere fyret er det forbudt at borttage sten indenfor den angivne afstand.

1896 blev fyret tændt første hang, og som gav 3 blink hver 15. sekund, og havde oprindelig i selve betonfundamentet indbygget 4 rør, hvori der løb nogle stålkugler, som blev bevæget af bølgeslaget, og derved frembragte en advarende tone.

Kuglerne i dette tågesignal er dog for længst rustet fast, og det ensomme ubevogtede fyr ligger nu hen uden andre lyde en bølgeslagets larm og søfuglenes hæse skrig.

Gaspåfyldningen foretoges tidligere af Fyr- og vagervæsenets inspektionsskibe.

Fyret brænder stadig ved gas i 1961, men nu er den gamle gasbeholder erstattet af et rum til moderne gasflasker, som fornyes hver 2.-3. måned af fyrpasser Olav Madsen fra Odden Havn.

Udenfor revet står desuden et sømærke, en hvid stumptønde med tre nedadvendte riskoste, og gennemsejlingen i Snekkeløbet er på nordsiden afmærket med en rød spidstønde med 2 opadvendte koste, og på sydsiden af en hvid stumptønde med 1 nedadvendt kost.

+

1951 den 18. november grundstødte en ældre tysk skonnert, den ca. 100 ton store "Flottweg" ført af kaptajn Felster på Sjællands Rev, ca. 3 sømil fra Kattegat sydvest-fyrskib. Skonnerten var på rejse fra Vejle til København med en ladning brunkul, og strandingen blev observeret fra fyrskibet. Ved grundstødningen fik skonnerten revet bunden op, og sank i løbet af en halv times tid, og kom til at ligge med dækket i vandoverfladen. Switzers "Urd" kom til assistance og påbegyndte bjergningen.

1951 den 19. november lykkedes det ikke at tætne "Fottweg". Switzers "Sava" er også kommet til stede. En trediedel af brunkulsladningen er losset overbord, men skibet stod så fast, at man måtte opgive da skibet er ved at blive vrag.

Ved søforhøret fortalte kaptajnen han havde fået et ildebefindende, og da han kom til sig selv var skibet drejet på tværs af kursen og grundstødte.

+

1951 natten til den 2. december strandede den norske damper "Gudrun" af hagesund med 1540 ton kul fra Newcastle til Fredericia på Sjællands Rev som følge af fejl kurs og kom til at stå hårdt mellem revets faste fyr og båken.

Bjergelauget fra Odden gik ud, men kunne intet udrette, og Svitzers "Sava" og "Urd" kom så til assistance i dagens løb. Det lykkedes ikke skibet at komme flot, skønt man lempede 110 ton overbord, da man ikke i den urolige sø kunne bringe lægtere til skibssiden. Der er ingen fare for skib eller besætning.

1951 natten til den 4. december lykkedes det Svitzers bjergningsdampere at få den norske strandede damper "Gudrun" af grunden, efter der var losset 300 ton kul i en lægter foruden de 150 ton kul, der var lempet overbord i forvejen. Bjergningsarbejdet i den forrygende storm var meget vanskelig. Da damperen var kommet flot var det umuligt i den høje sø at komme tæt på den, så bjergningsmandskabet måtte sejle med til Fredericia.

Samtidig med damperen gik flot, gik lægteren på grund, hvor damperen havde stået.

1951 den 6. december kom Svitzers "Bien" til Odden for at bjærge lægteren "Sif", der strandede med 150 ton kul fra den norske damper "Gudrun".

+

1952 den 20. december om eftermiddagen strandede en 3-mastet skonnert "Erland" af Gråsten, ført af kaptajn Richelsen, på rejse fra Flensborg til Holbæk med 240 ton koks, i tåge på Sjællands Rev tæt inde under Gniben.

Skydeskolens vagtmandskab observerede strandingen og underrettede Gunnar Hansens og Carl Larsens bjergningsentreprise, der gik til assistance. Der var ingen fare for skib eller mandskab, og efter at have arbejdet hele natten, lykkedes det søndag morgen at få skibet af grunden, hvorefter rejsen kunne fortsættes.

Se også: Redningsbaaken.

Se også: Grunde og flak på Gnibens forbjerg.

Se også: Det tragiske forlis oktober 1852.

Kilde: G. Honnens de Lichtenberg i Holbæk Amts Venstreblad 19. og 20. og 23. november og 3. og 4. og 6. december 1951 og 22. december 1952 og 18. august 1961.--SOC 1. jan 2016, 23:15 (CET)