Odsherredhesten

Odsherredhesten Fladså 1925. - Foto: L. P. Hansen, Nordgården.

Odsherredhesten!

"Der er et gammelt ordsprog, der siger: "Man skal hente sin hest og sin pige i Odsherred".

For flere år tilbage var der en "Odsherredhest" - som frederiksborgerne, som de lignede noget. - det var en god hest til markarbejdet, og en fortrinlig kørehest, samt meget udholdende",

"Odsherredhesten" eksisterer ikke mere som race, men ordsproget har holdt sig.

Det beretter den i Lumsås 87-årige sognefoged Niels Jensen ifølge B. Rosenkilde Nielsen på et foredrag i Lumsås Forsamlingshus.

Odsherredhesten kunne kendes på den korte hals, lange krop, brede bringe, og et stangmål på omkring de 160 centimeter.

En årgang blev der blandet engelsk fuldblod ind i Odsherredhesten, men det var kun en sidegren.

+

Peter Hansen, Kelstrup, har sendt os denne reaktion på artiklen om "Odsherredshesten", og skriver følgende:

"Odsherreds Hesten" var en ikke så stor, men en sej lille Hest på ti kvarter og 2-3 tommer, som var målet vi brugte i min Hestehandlertid.

Min Far havde 2, og de var raske og stærke. Den ene blev 32 år gammel.

Det kneb for "Hvide" at tygge foderet, så hun blev mager, og blev aflivet i 1922, men hun var så ren af ben som en plag.

Jeg kan huske i 1919 var der mejeribal i Høve skov, og min mor og far kom kørende med hende. Da de kørte hjem om Natten, kom der et andet køretøj, og ville køre forbi, men de løb side om side længe. Far råbte så til den anden kusk: Vil du omkring, så kør dog omkring. Så han måtte tage pisken og sætte sine heste i galob for at komme forbi.

Sådan var den rigtige Odsherredshest, hun var faldet efter en Odsherredshingst, som kaldes Rørvighingsten.

Jeg vil tro de stammede fra de små bondeheste som de havde i stavnsbånds-tiden.

+

Odsherredhesten må antages at være af tatarisk oprindelse. Men efterhånden som agerbrugeret er gået fremad, har den kantede form, som er ejendommelig for Odsherredhesten, lidt efter lidt givet plads for en mere trivelig og buttet form.

Formentlig har det dog været af omtrent samme type som den øvrige danske landrace, men på grund af Odsherreds ret isolerede beliggenhed, og mangel på herregårde, har typen muligvis holdt sig ret længe i Odsherred, end i andre egne.

Odsherred kom først i 1826 i direkte forbindelse med Frederiksborg Stutteri, men gennem tiden indtil 1840 blev der kun udstationeret hingste af den gamle stutteritype.

Større betydning for Odsherreds hesteavl med disse udstationerede hingste har det haft, at Odsherreds opdrættere har indkøbt hopper fra Frederiksborg-egnen på Frederikssund marked.

Omkring 1830 omtales en jysk hingst i Asnæs Præstegård, og den senere ret kendte Annebjerg-hingst, der var søn af yorkshire-hingsten "Dobson", mens moderen var en hoppe af blandet Odsherred- og stutteriblod. Disse to hingste blev i virkeligheden stamfædre til størstedelen af de hingste, der i den følgende menneskealder blev benyttet i Odsherred.

Man må selvfølgelig tilskrive hopperne af den gamle lokale race den indflydelse, der i denne forbindelse tilkommer dem.

Asnæs-hingsten gav med en Odsherredhoppe sønnen "Bulcepalos", der igen gennem sine sønner "Odin 1" og "Siddinge" fra 1856 fik stor betydning. Men også sønner af "Thor" på Knabstrup.

"Læssøe" og Peter Nielsens spættede hingst i Vig fra 1855, samt hingste fra Frederiksborg Stutteri, har medvirket ved dannelsen af Odsherredhesten.

Til trods for denne vidt forskellige oprindelse, fandt Odsherredhesten efterhånden alligevel sin specielle type, som, da den lokale hingstelinie uddøde, afgav et særdeles godt grundlag for hingste af den nuværende Frederiksborgrace at arbejde med.

Begrebet Odsherredhest var anerkendt og kan træffes i mange stamtavler i Odsherred.

+

I 1850 var der af og til svært liv og røre i brændevinsbrænder Jensens gård i Nykøbing Sjælland. Heste strømmede til fra nær og fjern, som til et marked.

Marked var det dog ikke. Det var fynboer, der var kommet til Odsherred for at købe heste, og efter endt handel samlede de høsten i Jensens gård, for at afskibe dem samlet, og de fleste var sønner og døtre af brændevinsbrænder Jensens hingst "Mads".

Odsherredhesten har to linier, der jævnligt løber sammen, for så atter at deles. Der er den lette linie, der nedstammer fra den føromtalte yorkshirehingst, og den svære stamme, hvis stamfader var jyden "Gamle Tanderhingst". "Mads" var sønnesøn af sidstnævnte.

Af samtidige omtales "Mads" som den stærkeste hest, der nogensinde var set i Holbæk amt. Da dertil kan føjes, at den foruden sin styrke, ejede udholdenhed, godsindighed, og smukke ideale former, burde den have forudsætningen for at blive matador, men det blev den dog ikke.

En del gode hopper efterlod "Mads" sig i Odsherred, men ingen hingste. Grunden er måske, at dens afkom var en meget søgt handelsvare. Men selvom den ikke havde sønner, så havde den brodersønner, der gennem generationer skabte respekt om den stærke Odsherredhest.

Af efterkommere inden for denne stamme bør nævnes hingstene "Oddur" og "Braade". "Odur" var en brodersøn af "Mads", og far til "Braade". Det var tilfældigt at "Oddur" kom til at føre stammen videre. Egentlig var den kasseret. men dyrlæge Teisen i Nykøbing Sjælland købte den, og den opstaldedes senere forskellige steder som hingst. Den var for lille, og dengang tilstræbte man større heste, ligesom på dens skønhed kunne der også udsættes noget. Men det var en hest med egenskaber, som Odsherredbonden forstod at værdsætte.

Ved århundredskiftet 1800-1900 forsvinder stammen, og fremmede hingste fra Frederiksborg og Jylland bliver dominerende.

Kilde: Uddrag af Trundholm Lokalhistoriske blad nr. 2 1986 og nr. 1 1987 - Lisbet Krog, Søstrup 2015. - Holbæk Amts Venstreblad 19. juli 1997.--SOC 18. jan 2013, 14:17 (CET)