Forskel mellem versioner af "Korskildegård"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
[[Niels Carl Pedersen]], som overtog gården 1910, er født på gården 9. april 1873, og blev gift med Nikoline Ludvigsen, født ved Præstø. | [[Niels Carl Pedersen]], som overtog gården 1910, er født på gården 9. april 1873, og blev gift med Nikoline Ludvigsen, født ved Præstø. | ||
| + | |||
Korskildegård har navn efter den hellige kilde, [[Korskilde]], ved hvilken der var en "Fattigblok", og til kilden valfartede<br>folk Sct. Hans aften for at vinde helsen og sundhed.<br>I sognerådets arkiv findes endnu regnskaber fra den tid over hvor meget der var kommet ind i "Fattigblokken". | Korskildegård har navn efter den hellige kilde, [[Korskilde]], ved hvilken der var en "Fattigblok", og til kilden valfartede<br>folk Sct. Hans aften for at vinde helsen og sundhed.<br>I sognerådets arkiv findes endnu regnskaber fra den tid over hvor meget der var kommet ind i "Fattigblokken". | ||
| + | |||
Gården er arvefæste under Baroniet Adelersborg ([[Dragsholm Hovedgård]]). | Gården er arvefæste under Baroniet Adelersborg ([[Dragsholm Hovedgård]]). | ||
Versionen fra 1. mar 2017, 14:33
Heraf ager 31, en udlod 12, have og gårdsplads 2.
Der holdes 14 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste, 4 plage og føl samt 2 får. Sidste år solgtes ca. 90 fedsvin.
Niels Carl Pedersen, som overtog gården 1910, er født på gården 9. april 1873, og blev gift med Nikoline Ludvigsen, født ved Præstø.
Korskildegård har navn efter den hellige kilde, Korskilde, ved hvilken der var en "Fattigblok", og til kilden valfartede
folk Sct. Hans aften for at vinde helsen og sundhed.
I sognerådets arkiv findes endnu regnskaber fra den tid over hvor meget der var kommet ind i "Fattigblokken".
Gården er arvefæste under Baroniet Adelersborg (Dragsholm Hovedgård).
Niels Carl Pedersen har overtaget gården efter sin far, Lars P. Pedersen, som havde den efter sin svigerfar, Lars Nielsen.
Hovedbygningen er nybygget grundmur med tegltag. Den østre længe er af grundmur med Trimpel og paptag, de to andre længer er støbte med stråtag. Elektrisk lys og kraft er indlagt.
Udlodden, der ligger 3 km mod nord er bakket.
Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 24. aug 2011, 16:55 (CEST)
