Henrik Larsen

Henrik Larsen, gårdfædter og sognefoged, Veddinge, Fårevejle sogn, Odsherred.

Han blev født 17. maj 1796, og var, som man plejer at jkalde det et "elskovsbarn", det vil sige, at han var født uden for ægteskab.

Han lærte aldrig sin far at kende, end ikke hans navn. Moderens navn derimod var Karen Madsdatter, født 1770, død 22. september 1859, 88 år gammel.

Hun var en gårdmandsdatter fra Kårup i Fårevejle sogn. Hun blev i 1802 gift med ungkarl Lars Larsen af Veddinge, født 1782, død 2. maj 1844 i Asminderød ved Fredensborg, der nu fik svigerforældrenes gård i Kårup i fæste. Enken vedblev at besidde gården indtil hendes død.

Henrik Larsen blev opdraget i mødregården indtil han i 1809 blev konfirmeret i Fårevejle kirke af stedets præst Hjort.

I de næste påfølgende 8 år - indtil 1817 - beskæftigede han sig dels med den almindelige bøndergerning, og dels med musik, hvilken sidste idræt han drev ved gilder indtil han var 40 år gammel.

I det nysnævnte år - 1817 - indtrådte han i ægteskab med gårdmandsenken, Ane Larsdatter, født 1789, død 3. oktober 1819, 30 år gammel, og blev nu fæster af hendes gård i Veddinge, Fårevejle sogn under baroniet Adelersborg (Dragsholm Slot).

Hans første ægteskab, der var barnløst, varede som ovenfor antaget kun omtrent 2 år, og allerede efter 4 måneders forløb, i januar 1820, ægteviedes den noget over 23-årige enkemand af præsten Bech til pigen Gertrud Larsdatter, født 1796, død 19. oktober 1852, 57 år gammel, fra Hønsinge by, Vig sogn.

I dette andet ægteskab blev han far til 2 døtre, der begge døde inden forældrene.

Den 4 marts 1853 gifter Henrik Larsen sig for tredie gang med Birthe Jeppesdatter, født 14. juli 1822 i Gundsømagle ved Roskilde, og ægtevies af præsten Basse i Svinninge kirke. Dette ægteskab blev velsignet med 4 børn.

Den 7. juli 1832 udnævnes Henrik Larsen til sognefoged og lægdsmand. At han varetog disse tvende offentlige hverv med stor troskab og nøjagtighed havde et uafviseligt vidnedsbyrd i den omstændighed, at han vedblev at være sognefoged uafbrudt indtil Mikkelsdag 1852, altså i over 20 år, da han formedelst sin kones sygdom måtte bede sig fritaget fra bestillingen som sådan.

Men efter 1½ års forløb atter lod han sig atter formå til at overtage hvervene igen, og udførte dem nu atter til alles fuldkomne tilfredshed indtil den 2. marts 1870.

Han var altså sognefoged i alt omtrent 36½ år, og i hans egenskab som sådan deltog han i forskellige forretninger, såsom ved udflytning ag jorde, ved gårdsyn med videre.

Lægmandsforretningerne vedblev han derimod uafbrudt at varetage indtil nævnte dato, altså næsten 38 år.

Hans lange tro virksomhed i det offentliges tjeneste fandt påskønnelse deri, at han den 21. juli 1869 hædredes med Dannebrogsmændenes Sølvkors.

Henrik Larsen deltog også i det politiske liv. Ved det i 1834 foretagne valg til Østifternes Stænderforsamling var han en af de 8 bønder, der valgtes af de mindre landejendomsbesidderes valgklasse til som deputeret at have sæde i Roskilde Stændersal. Han valgtes for Holbæk amts 5. distrikt, og beklædte denne, sin hæderspost, i hele valgperioden i 6 år.

Han blev i denne periode ikke valgt til medlem af nogen stænderkomite - det var en stor måde at blive valgt til et medlem af en sådan, når vedkommende var bonde, og han ikke var meget fremtrædende, hvilket Henrik Larsen ikke var.

Imidlertid foreligger der dog nogle enkelte vidnesbyrd om, at han var den folkelige sag hengiven.