Forskel mellem versioner af "Grevinge sogns sygetransportvogn"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(Oprettede siden med 'Grevinge sogns sygetransportvogn, Grevinge sogn, Odsherred. Om der var sygetransportvogne i andre sogne, ved jeg ikke; men en sådan fandtes i Grevinge sogn, da jeg ko...')
 
m
Linje 29: Linje 29:
 
Jeg ved det ikke, men jeg er tilbøjelig til at tro, at bagakslen på sygevognen var forsænket for at undgå for stor højde på bagvognen.
 
Jeg ved det ikke, men jeg er tilbøjelig til at tro, at bagakslen på sygevognen var forsænket for at undgå for stor højde på bagvognen.
  
Jeg kan huske en udrykning, hvor Niels Olsen, Drejergården i Holte blev kørt til Nykøbing Sj. Sygehus på grund af blindtarmsbetændelse.
+
Jeg kan huske en udrykning, hvor Niels Olsen, [[Drejergården]] i [[Holte]] blev kørt til [[Nykøbing Sj. Sygehus]] på grund af blindtarmsbetændelse.
  
 
''Kilde: Asta til Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 1 – 1990.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 19. jan 2013, 23:02 (CET)
 
''Kilde: Asta til Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 1 – 1990.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 19. jan 2013, 23:02 (CET)
  
 
[[Kategori: Diverse]]
 
[[Kategori: Diverse]]

Versionen fra 19. jan 2013, 23:03

Grevinge sogns sygetransportvogn, Grevinge sogn, Odsherred.

Om der var sygetransportvogne i andre sogne, ved jeg ikke; men en sådan fandtes i Grevinge sogn, da jeg kom hertil i 1916 fortæller Asta.

Alle hovedskoler havde et jordtilliggende med tilhørende avlsbygninger.

Efterhånden blev jorden forpagtet ud, og avlsbygningerne stod tomme, således også i Herrestrup.

Parallelt med den gamle Nykøbing landevej lå en af skolens avlsbygninger med gavlen mod syd.

Denne gavl kan ses på et gammelt billede af Herrestrup bageri.

I denne bygning var en vognport, og her havde sygevognen sin plads.

Til at holde denne vogn i orden, så den altid var parat til udrykning, var ansat en fast mand, husmand Søren Pedersen, Herrestrup mose (Nykøbingvej 35).

Efter hver tur skulle vognen vaskes, smøres og rengøres indvendig. Desuden skulle bring koblerne, som var af læder, efterses og jævnlig smøres med olie.

Når en landmand var tilsagt til kørsel, skulle vognen være trukket ud, og klar til forspænding.

Denne vogn var en særlig tung type, idet den havde to forskellige sporvidder.

Forhjulene med kuskesædet var som på en almindelig vogn, medens den lukkede bagvogn, som havde dobbelte døre bagi, skulle have plads til en båre samt til en ledsager, ligesom der fra vognens indre skulle være mulighed for at kontakte kusken.

Med to forskellige sporvidder på vognen var den tung at trække i blødt føre - og gennem snedriver - og jeg tror, at det fortrinsvis var landmænd med unge stærke heste, der blev tilsagt til sygetransporter.

Efter hjemkomsten var det Søren Pedersens job at klargøre vognen til næste udrykning.

Jeg ved det ikke, men jeg er tilbøjelig til at tro, at bagakslen på sygevognen var forsænket for at undgå for stor højde på bagvognen.

Jeg kan huske en udrykning, hvor Niels Olsen, Drejergården i Holte blev kørt til Nykøbing Sj. Sygehus på grund af blindtarmsbetændelse.

Kilde: Asta til Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 1 – 1990.--SOC 19. jan 2013, 23:02 (CET)