Forskel mellem versioner af "Hvaler i Isefjorden"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(Oprettede siden med 'Hvaler i Isefjorden og Roskilde Fjord siden 1768 af Carl Kinze, hvalekspert. Der er dokumenteret 12 hvalarter (når marsvin regnes med) for Isefjord og Roskilde Fjord. Herudov...')
 
m
Linje 1: Linje 1:
 
Hvaler i Isefjorden og Roskilde Fjord siden 1768 af Carl Kinze, hvalekspert.
 
Hvaler i Isefjorden og Roskilde Fjord siden 1768 af Carl Kinze, hvalekspert.
  
Der er dokumenteret 12 hvalarter (når marsvin regnes med) for Isefjord og Roskilde Fjord. Herudover er der både i 1926 (Holbæk Fjord) og i 1954 (Roskilde Fjord) observeret og fundet "delfiner", hvor artsbestemmelsen endnu ikke har kunnet fastslås (og måske aldrig bliver det).
+
Der er dokumenteret 12 hvalarter (når marsvin regnes med) for Isefjorden og Roskilde Fjord. Herudover er der både i 1926 (Holbæk Fjord) og i 1954 (Roskilde Fjord) observeret og fundet "delfiner", hvor artsbestemmelsen endnu ikke har kunnet fastslås (og måske aldrig bliver det).
  
 
Den største hval, der er fundet, var en næsten 7 meter lang brydeshval, der strandede ved Kundby i 2000. Det var også den hidtil eneste bardehval.
 
Den største hval, der er fundet, var en næsten 7 meter lang brydeshval, der strandede ved Kundby i 2000. Det var også den hidtil eneste bardehval.

Versionen fra 22. dec 2012, 22:16

Hvaler i Isefjorden og Roskilde Fjord siden 1768 af Carl Kinze, hvalekspert.

Der er dokumenteret 12 hvalarter (når marsvin regnes med) for Isefjorden og Roskilde Fjord. Herudover er der både i 1926 (Holbæk Fjord) og i 1954 (Roskilde Fjord) observeret og fundet "delfiner", hvor artsbestemmelsen endnu ikke har kunnet fastslås (og måske aldrig bliver det).

Den største hval, der er fundet, var en næsten 7 meter lang brydeshval, der strandede ved Kundby i 2000. Det var også den hidtil eneste bardehval.

Hvidnæsen og grindehvalen er registreret flest gange - tre gang hver - mens hvidnæsen æder fisk, og derfor nok vil kunne finde sig til rette i Isefjorden, så æder grindehvalen fortrinsvis blæksprutter, og den er derfor en vildfaren gæst.

Hvidskævingen er fanget i større antal, men på samme tidspunkt.

Narhvalen er kun registreret én gang, og det med 52 års forsinkelse.

1768 Spækhugger - en større flok, et dyr blev nedlagt ved Kulhuse.

1860 Hvidnæse - et dyr fanget i Holbæk Fjord.

1863 Grindehval - et dyr strandet i Lammefjorden.

1877 Hvidnæse - tre dyr fanget ved Nykøbing Sjælland.

1884 Grindehval - et dyr strandet i Bramsnæsvig.

1918 Spækhugger - et dyr fanget ved Nykøbing Sjælland.

1942 Hvidskæving - mindst 70 dyr fanget adskillige steder i Isefjorden og Roskilde Fjord.

1944 Øresvin - et dyr fanget i Isefjorden.

1960 Nasrhval - et dyr fanget i Tempelkrogen i Isefjorden.

1987 Hvidhval - et dyr strandet ved Alholm i Isefjorden.

1993 Hvidnæse - et dyr strandet ved Lynæs.

2000 Døgling - et dyr strandet levende ved Lynæs - det slap fri.

2000 Brydeshval - et dyr strandet ved Kyndby.

2002 Almindelig delfin - et dyr strandet ved Frederikssund.

2003 Almindelig delfin - et dyr strandet ved Frederikssund.

2007 Rissosdelfin - et dyr strandet ved Lejre Vig - det blev senere observeret i Holbæk Fjord.

2010 Grindehval - et dyr strandet ved Tuse Næs.


Kilde: Nordvestnyt 22. december 2012.--SOC 22. dec 2012, 22:15 (CET)