Engelstrup Mølle

Postkort med fem motiver fra Engelstrup i begyndelsen af 1900-tallet. Fra venstre øverst er det Engelstrup Købmandshandel, Engelstrupvej 4, matr. nr. 19, der blev bygget før 1850. I 1874 beboet af Anders Sørensen, som også var drejer. Nederst til venstre er smedien, Engelstrupvej 8, matr. nr. 4f. Øverst til højre en af Engelstrups gårde. Nnederst til højre Poul Sørensens gård, Stihøjgård, Smidsbjergvej 1, matr. nr. 3a. Engelstrup Mølle troner i midten. Den blev revet ned i 1916 og lå ved Engelstrup Møllegård, Engelstrupvej 16, matr. nr. 8a. - Fotograf: Carl Sørensen.

Engelstrup Mølle, Engelstrup, Grevinge sogn, matr. nr. 17.

Engelstrup Mølle ligger, ifølge "Lyder Høyers optegnelser", et godt riffelskud øst længere ind i Møllevangen på en lille bakke mellem Engelstrup og Herrestrup, på den alfare vej midt gennem Grevinge sogn.

Hvornår den blev bygget, og hvem de første ejere var, har ikke kunnet findes, men lidt ved vi da:

1664 i martrikelbogen nævnes i Engelstrop: "En vejrmølle, Jens Due tilhørende, værdi 31 rdl., til samme mølle et lident hus".

1668 i samme bog: "En øde vejrmølle, møllerens navn er Ole Svendssøn".

Altså ikke ret meget indtil ritmester Christian Liebman Veegel lod i dens sted bygge en fuldkommen mølle, som han fæstede bort indtil han blev forflyttet som oberstløjtnant og kommandant til Fredericia.

1708 solgte han derfor møllen til Tyge Mortenssøn, som siden afstod den til sin svigersøn, mølleren Søren Olessøn, efter provst Bies enke havde forskudt betalingen af renter på møllen.

Søren Olessøn solgte møllen til provsteenken madam Borch, som døde 1725.

1722 tredie julenat blev møllen hårdt ramt under en storm, så provsteenken måtte opbygge den igen, det kostede 652 rgdl. at bygge den op. Hun døde vist 1729.

1725 inden hun døde, fæstede hun møllen til Hans Rasmussøn på livstid.

1729 blev møllen solgt til Jens Pedersen, Veddinge.

1743 hed ejeren Hans Rasmussen. Han måtte give 32 rgdl., 2 mark og 8 skilling årligt i leje.

1740 solgtes møllen for 800 rgdl. til Torben Olsen, hvis bror bestyrede den.

1745 blev den overtaget af Hans Olessøn.

1746 blev den overtaget af Lübekkeren Claus Maas, som kom fra en Hollandsk mølle i København, og han havde den til sin død 18. april 1753.

1753 blev den overtaget af af Anders Hanssøn fra Frederikssund, som købte den for 800 rgdl.

1754 afstod han den til sin søsters mand, Thomas Rasmussøn fra Vindekilde for samme sum. Han fik 1755 lagt jord til møllen og byggede Møllegården.

Møllerne skiftede derefter hurtigt:

Den næste var Grønborg.

Hans eftermand var Rasmus Pedersen 1760.

1795 døde mølleren Wibæk, og efter ham ejede en Kastrup møllen.

Han rejste derfra omkring 1798, og efter ham kom Lützhøff omkring 1812.

Derefter var det en skovfoged Ritter, der ejede møllen, og efter ham kom kaptajn Jørgensen, der nok ejede den, men ikke beboede den.

1828 brændte møllen, som nu var en stubmølle, og der blev i stedet opført en Hollandsk mølle af Ostenfeldt 1928.

Efter Ostenfeldts 1835 bestyrede enken møllen indtil Kristian Hovmand omkring 1837 kom i besiddelse af møllen. Kristian Hovmand var medlem af det første Sogneforstanderskab.

Han afløstes af Jens Larsen november 1847,.

Ved hans død omkring 1857 blev enken gift med Niels Nielsen, (Thorsbjerggård, Engelstrup), søn af Niels Nielsen og hustru Karen Ibsdatter.

Niels Nielsens første hustrus døde, og så blev han gift med en datter af sognepræst ved Grevinge kirke Andreas Ferdinand Phisters datter Susanne Augusta Christine Phister.

Derefter var der en som hed Hansen.

Så kom der en Jakobsen.

Julius Hansen til 1921.

Jens Madsen til 1928.

Så blev ejeren Thorvald Bentsen, født 1902. Han var elev på Vallø Højskole 1921, og aftjente sin værnepligt ved 8. batlj. 1923. Hustruen Kirstine, var fra Atterup.

Jorden i Bjærgevangen blev solgt fra 1914, og møllen blev revet ned 1916.

Kr. Hovmand oprettede et bareri i 1846, også dette er nedlagt for længe siden.

Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.--SOC 16. nov 2011, 14:49 (CET) - Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 24. jan 2012, 15:24 (CET)