Odden sogn

Odden sogn havde efter folketællingen i 1930 1.274 indbyggere.

Sognet består af byerne Overby, Østervang, Yderby og Parcelby, og er beliggende på den lange landtange, ca. 23 km lang, der strækker sig som en arm ud i Kattegat, som med sit 50 meter høje fyrtårn dengang mindede de forbipasserende skibe om, at det er farligt at komme for nær land, idet landet fortsætter som et undersøisk rev omtrent 10 km ud i havet.

I slutningen af 1700-tallet begyndte udflytningen af gårde fra de to store byer, Overby og Yderby, som følge af landboreformerne.

Fra Overby blev således Esbjerggård og Drusbjerggård flyttet henholdsvis 1790 og 1794, og fra Yderby blev Brandtoftegård og Søndergård, Sjællands Odde udflyttet i 1790 og 1799. Da J. H. Larsen besøgte Odden i 1830 lå der tilbage i Overby "17 bøndergårde, 17 huse med jord, 3 ditto uden jord", foruden offentlige bygninger og vejrmølle. I Yderby var "17 bøndergårde, 2 boelsteder, 19 huse med jord, 2 ditto uden jord, 1 vejrmølle. Og på Gniben lå 4 huse med jord, og her boede bl.a. 2 lodser.

Kun et enkelt sted, på Yderby Lyng, har man fundet spor efter vores forfædre fra den ældste stenalder, så ellers er sognet fattigt på oldtidsminder.

Ud mod havet mellem Overby og Yderby ligger havnen, der om sommeren besøges af en mængde lystbåde, og fra havnen blev der i mange år drevet tunfiskeri i Kattegat.

Til den lille Odden kirke i Overby findes en model af Linieskibet Prins Kristian Frederik, som er knyttet til søslaget ved Sjælland Odde den 22. marts 1808, og for at hædre de faldne rejstes her et mindesmærke på Odden kirkegård, hvortil Grundtvig, hvis far var præst på Odden 1766-76, forfattede inskriptionen.

De forskellige bakker på Odden, Rævehøj, Kanebjerg og Gniben, vidner om, at landet har bestået af adskillige øer, som ved hævningen af jordbunden er blevet forbundet til en landtange. Derfor findes der frugtbare marker side om side med lyngheder og nøgne strandvolde. Mellem Yderby og Gniben findes således store stenlejer, hvorfra man fremstillede ral til Statsbanerne og skærver til landevejene. I slutningen af 1800-tallet blev det en større industri, med udgravning, knusning og udskibning af sten.

En gårdejer i Yderby anskaffede en dampmaskine som knuste stenene, og byggede en anløbsbro hvorfra udskibningen fandt sted. Virksomheden voksede, især efter at den omkring 1910 kom på tyske hæmder. I de efterfølgende år blev der opført knuseværk og havnemole, der var forbundet med tipvognsspor. Der kom gravemaskine og barakbygninger for indkaldte italienske arbejdere.

Stenene blev på store lægter fragtet til Tyskland, hvor de blav anvendt ved udbygning af Kielerkanalen.

Selv om havnen ved Stenlejerne var relativt stor, og let kunne rumme fem-seks mindre skibe, var den ikke bygget solidt nok, og måtte bestandig udbedres. Da den ikke mere blev anvendt, kom den i forfald, og forsvandt efterhånden, skyllet bort af havet. Fiskerne havde ikke brug for havnen, fordi de allerede i 1908-09 havde fået en fiskerihavn.

Allerede under Christian IV fik Odden sin første skole i Overby, og i 1879 tillige en i Yderby.

1966 skete den helt store ændring, da Mols-Linien åbnede færgeruten mellem Sj. Odde og Ebeltoft den 18. maj. Det fik stor betydning for udviklingen på Odden hvor havnebyen voksede sig større og større.

Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 16. okt 2011, 11:26 (CEST) - Kilde: Uddrag af: Det yderste Odsherred af Klæbel 1982.--SOC 2. feb 2012, 13:25 (CET)