Forskel mellem versioner af "Andhøjgård"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
12. Karl Kristian Hansen er født 1905. Han var elev på Antvorskov Højskole 1924, aftjente sin værnepligt som trainkonstabel 1926, og overtog gården 1928. Hustruen, Dagmar, er fra Langeland. | 12. Karl Kristian Hansen er født 1905. Han var elev på Antvorskov Højskole 1924, aftjente sin værnepligt som trainkonstabel 1926, og overtog gården 1928. Hustruen, Dagmar, er fra Langeland. | ||
| + | |||
På gårdens jorder har ligget 2 gravhøje, "Andhøjene", med en stenkiste. Ved rydningen af disse var der i den østre høj en stensat grav med ubrændte ben, og et velbevaret kranium. | På gårdens jorder har ligget 2 gravhøje, "Andhøjene", med en stenkiste. Ved rydningen af disse var der i den østre høj en stensat grav med ubrændte ben, og et velbevaret kranium. | ||
Versionen fra 18. jan 2012, 19:40
Andhøjgård matr. 15a m.fl., Grevinge sogn, 38½ tdr. land.
Heraf ager 37½, Have og gårdsplads 1.
Der holdes 14 køer, 7 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 2 heste, 2 plage og 2 får.
Hans Peder Klausen, som overtog gården i 1891, er født i Grevinge 4. januar 1863, og blev gift med Kamilla Christensen, som er født i Torendrup i Grevinge sogn.
Andhøjgård var i 1689 bortfæstet til Hans Nielsen, som afstod den til Søren Ibsen, der døde 1701, og gav plads til Jens Andersen kaldet "Ostindienfaren".
Efter ham havde Peder Lauersen den til 1711, da han blev efterfulgt af Jens Pedersen, som, "efterdi han blev voldslagen til Skamme", i 1715 måtte afgive gården til Gregers Villumsen.
Så kom dennes søn, Hans Gregersen, hvis søn, Kristen Hansen, igen efterfulgtes af sin søn, Hans Kristensen; dennes søn, Anders Hansen, er Hans P. Klausens morbror.
Andhøjgaard er opført omkring år 1900. Hovedbygningen er opført af røde, fugede sten og har skiffertag. Avlsbygningerne er opført af gule sten med stråtage. Mod vest ligger en stor, grundmuret svinestald med stentag, og en stor paptækket stakhjælm, samt et ældre bindingsværkshus. Der er indlagt lys og kraft.
Gårdens historie:
Igennem skiftende tider har denne gård så nogenlunde beholdt sin plads i Grevinge by. 1650 nævnes den som nr. 11, men i 1750 som nr. 9.
Beboernes navne er følgende:
1. Hans Nielsen indtil 1689, derefter
2. Søren Ibsen til sin død 1701.
3. Jens Andersen. Han var broder til Niels Andersen, "Snaphanen". De kaldte ham også "Ostindienfareren", fordi han havde været der. Han havde ingen lyst til landbruget, men forsvandt 1709.
4. Peder Laursen til 1711.
5. Jens Pedersen. Han blev slået til invalid og måtte give op 1715.
6. Gregers Villumsen, født 1680, død 1740. Sønnen
7. Hans Gregersen, født 1714, død 1785. Sønnen
8. Kresten Hansen, født 1747, død 1799. Sønnen
9. Hans Krestensen, født 1781, død 1856. Sønnen
10. Anders Hansen, født 1821, solgte gården ca. 1890 til
11. Hans Peder Klausen, født 1863, død 1942.
12. Karl Kristian Hansen er født 1905. Han var elev på Antvorskov Højskole 1924, aftjente sin værnepligt som trainkonstabel 1926, og overtog gården 1928. Hustruen, Dagmar, er fra Langeland.
På gårdens jorder har ligget 2 gravhøje, "Andhøjene", med en stenkiste. Ved rydningen af disse var der i den østre høj en stensat grav med ubrændte ben, og et velbevaret kranium.
Den tilhørnde mark lå i Strandvangen. Af åse kan nævnes Mølle ås, Andhøj ås og muligvis Duestens ås. På Mølleåsen ved afløbsgrøften har tidligere stået en vandmølle.
Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 22. aug 2011, 12:49 (CEST) - Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 18. jan 2012, 19:40 (CET)
