Forskel mellem versioner af "Søvejen til Højby"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | SØVEJEN TIL HØJBY | + | '''SØVEJEN TIL HØJBY''' - [[Odsherred]] |
| Linje 6: | Linje 6: | ||
En vigtig forudsætning for forståelsen af søvejen mellem Kattegat og [[Højby sø]] er klimaskiftet i Nordeuropa 1050, som i middelalderen betød at nord- og vestvendte kyster i bl.a. [[Odsherred]] ændredes markant som følge af store materialevandringer i farvandene med sand og sten. Således gik kysten nord for [[Højby sø]] da langt tættere på [[Højby sø]], idet [[Nyrup]] dannede et næs og [[Nykøbing Sjælland]] en halvø ud i Kattegat. Øst for [[Nyrup]] næs førte søvejen ind til [[Odsherred]]s ældste købstad Højkøbing/Højby, samtidig med at havniveauet lå ca 1 meter højere end nu. | En vigtig forudsætning for forståelsen af søvejen mellem Kattegat og [[Højby sø]] er klimaskiftet i Nordeuropa 1050, som i middelalderen betød at nord- og vestvendte kyster i bl.a. [[Odsherred]] ændredes markant som følge af store materialevandringer i farvandene med sand og sten. Således gik kysten nord for [[Højby sø]] da langt tættere på [[Højby sø]], idet [[Nyrup]] dannede et næs og [[Nykøbing Sjælland]] en halvø ud i Kattegat. Øst for [[Nyrup]] næs førte søvejen ind til [[Odsherred]]s ældste købstad Højkøbing/Højby, samtidig med at havniveauet lå ca 1 meter højere end nu. | ||
| − | En rest af søvejen fører i dag under Oddenvejen øst for [[Nyrup]], hvor et vandløb afvander en del af den tidligere Engsø (Ravnemosen) og [[Højby sø]]. Vandløbet var endnu i tidlig middelalder sejlbart via Engsøen til [[Højby sø]] og dermed ind til den gamle købstad. Engsøen/Ravnemosen består stadig af 5 større søer og 5 mindre søer (jfr Google Maps | + | En rest af søvejen fører i dag under Oddenvejen øst for [[Nyrup]], hvor et vandløb afvander en del af den tidligere Engsø (Ravnemosen) og [[Højby sø]]. Vandløbet var endnu i tidlig middelalder sejlbart via Engsøen til [[Højby sø]] og dermed ind til den gamle købstad. Engsøen/Ravnemosen består stadig af 5 større søer og 5 mindre søer (jfr. Google Maps satellitfotografier). |
| − | Søvejen til Højkøbing førte således i vikingetid og tidlig middelalder ad søens naturlige afløb op via den 1 kilometer lange Engsø forbi Snekkebjerg og videre op i [[Højby sø]]. Selve navnet [[Snekkebjerg]] er ligesom ved andre snekkelokaliteter i landet iflg. Nationalmuseet udtryk for skibstrafik forbi stedet i vikingetid og middelalder. | + | Søvejen til Højkøbing førte således i vikingetid og tidlig middelalder ad søens naturlige afløb op via den 1 kilometer lange Engsø forbi [[Snekkebjerg]] og videre op i [[Højby sø]]. Selve navnet [[Snekkebjerg]] er ligesom ved andre snekkelokaliteter i landet iflg. Nationalmuseet udtryk for skibstrafik forbi stedet i vikingetid og middelalder. |
| Linje 18: | Linje 18: | ||
"Jeg Højkøbing flytte / til Isefjordens havn / fordi den lå der ej til mage / at sejle der gods / og sejle så straks". | "Jeg Højkøbing flytte / til Isefjordens havn / fordi den lå der ej til mage / at sejle der gods / og sejle så straks". | ||
| − | Byen var i 1100-tallets begyndelse anlagt af stormanden Ebbe Skjalmsen (søn af Skjalm Hvide og bror til bl.a. Asser Rig), som byggede borganlægget [[Borren]] på en halvø i [[Højby sø]] og byens kirke som stormandskirke, samt anlagde et skibsbyggeri nær borgen. Neden for kirken lå byens havneplads med stensat kajanlæg. | + | Byen var i 1100-tallets begyndelse anlagt af stormanden Ebbe Skjalmsen (søn af Skjalm Hvide og bror til bl.a. Asser Rig), som byggede borganlægget [[Borren, Højby]], på en halvø i [[Højby sø]] og byens kirke som stormandskirke, samt anlagde et skibsbyggeri nær borgen. Neden for kirken lå byens havneplads med stensat kajanlæg. |
En folkelig erindring nævnte, at man trods vanskelige besejlingsforhold endnu "i kong Hans' tid" kunne sejle ind til [[Højby sø]]. | En folkelig erindring nævnte, at man trods vanskelige besejlingsforhold endnu "i kong Hans' tid" kunne sejle ind til [[Højby sø]]. | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
''Landskabsændringerne:'' | ''Landskabsændringerne:'' | ||
| − | I 1770erne ændredes de landskabellige forhold nord for [[Højby sø]] på kunstig vis. Staten havde da købt gården Borrevang (med Borren) og ønskede at videresælge den, dog uden at opnå en tilfredsstillende pris. I 1777 iværksattes omfattende 'jordforbedringsarbejder', hvorved store dele af Snekkebjerg ved hoveriarbejde blev bortgravet og fyldt i søens hidtidige afløb/sejlløb mod Engsøen. Herom skrev Nationalmuseets inspektør/direktør Henry Petersen i 1874 at "højen på Snekkebjerg havde været gennemskåret i retning østsydøst-vestnordvest i betydelig bredde og dybde mindst siden 1825, og også den nordvestre side af højen til dels var bortgravet". | + | I 1770erne ændredes de landskabellige forhold nord for [[Højby sø]] på kunstig vis. Staten havde da købt gården [[Borrevang, Højby]], (med [[Borren]]) og ønskede at videresælge den, dog uden at opnå en tilfredsstillende pris. I 1777 iværksattes omfattende 'jordforbedringsarbejder', hvorved store dele af Snekkebjerg ved hoveriarbejde blev bortgravet og fyldt i søens hidtidige afløb/sejlløb mod Engsøen. Herom skrev Nationalmuseets inspektør/direktør Henry Petersen i 1874 at "højen på [[Snekkebjerg]] havde været gennemskåret i retning østsydøst-vestnordvest i betydelig bredde og dybde mindst siden 1825, og også den nordvestre side af højen til dels var bortgravet". |
| − | Jordforbedringsarbejdet betød at området vest for Borrevang mellem [[Højby sø]] og Engsøen blev planeret og derved gjort dyrkbart. | + | Jordforbedringsarbejdet betød at området vest for [[Borrevang, Højby]], mellem [[Højby sø]] og Engsøen blev planeret og derved gjort dyrkbart. |
Dette arbejde betød imidlertid også at Engsøen mistede sit tilløb fra [[Højby sø]], så vandstanden i Engsøen faldt betydeligt. Det betød samtidig at vandstanden i [[Højby sø]] steg betydeligt de følgende årtier, idet der således var sat prop i søens afløb. Søen gik over sine bredder, og dens udbredelse over de omliggende jorder blev nøjere undersøgt af Nationalmuseets udgravningsleder C M Smidt ved undersøgelsen af [[Borren]] 1911-12, der med tegning af kort rekonstruerede søens udstrækning i midten af 1800-tallet ud fra samtaler med [[Borrevang, Højby]]s ejere. På daværende tidspunkt var [[Højby sø]] fra 1870 blevet tørlagt. | Dette arbejde betød imidlertid også at Engsøen mistede sit tilløb fra [[Højby sø]], så vandstanden i Engsøen faldt betydeligt. Det betød samtidig at vandstanden i [[Højby sø]] steg betydeligt de følgende årtier, idet der således var sat prop i søens afløb. Søen gik over sine bredder, og dens udbredelse over de omliggende jorder blev nøjere undersøgt af Nationalmuseets udgravningsleder C M Smidt ved undersøgelsen af [[Borren]] 1911-12, der med tegning af kort rekonstruerede søens udstrækning i midten af 1800-tallet ud fra samtaler med [[Borrevang, Højby]]s ejere. På daværende tidspunkt var [[Højby sø]] fra 1870 blevet tørlagt. | ||
Versionen fra 13. mar 2019, 09:26
SØVEJEN TIL HØJBY - Odsherred
Kystændringerne:
En vigtig forudsætning for forståelsen af søvejen mellem Kattegat og Højby sø er klimaskiftet i Nordeuropa 1050, som i middelalderen betød at nord- og vestvendte kyster i bl.a. Odsherred ændredes markant som følge af store materialevandringer i farvandene med sand og sten. Således gik kysten nord for Højby sø da langt tættere på Højby sø, idet Nyrup dannede et næs og Nykøbing Sjælland en halvø ud i Kattegat. Øst for Nyrup næs førte søvejen ind til Odsherreds ældste købstad Højkøbing/Højby, samtidig med at havniveauet lå ca 1 meter højere end nu.
En rest af søvejen fører i dag under Oddenvejen øst for Nyrup, hvor et vandløb afvander en del af den tidligere Engsø (Ravnemosen) og Højby sø. Vandløbet var endnu i tidlig middelalder sejlbart via Engsøen til Højby sø og dermed ind til den gamle købstad. Engsøen/Ravnemosen består stadig af 5 større søer og 5 mindre søer (jfr. Google Maps satellitfotografier).
Søvejen til Højkøbing førte således i vikingetid og tidlig middelalder ad søens naturlige afløb op via den 1 kilometer lange Engsø forbi Snekkebjerg og videre op i Højby sø. Selve navnet Snekkebjerg er ligesom ved andre snekkelokaliteter i landet iflg. Nationalmuseet udtryk for skibstrafik forbi stedet i vikingetid og middelalder.
Tilsandingen:
Besejlingsforholdene fra kysten blev imidlertid stadig vanskeligere som følge af tilsanding. Højkøbing nævntes endnu 1240 som købstad (252 indbyggere) tillige med Nykøbing Sjællands (429 indbyggere), men byens handelsprivilegier blev i løbet af 1200-tallet "flyttet". I Rimkrøniken hed at
"Jeg Højkøbing flytte / til Isefjordens havn / fordi den lå der ej til mage / at sejle der gods / og sejle så straks".
Byen var i 1100-tallets begyndelse anlagt af stormanden Ebbe Skjalmsen (søn af Skjalm Hvide og bror til bl.a. Asser Rig), som byggede borganlægget Borren, Højby, på en halvø i Højby sø og byens kirke som stormandskirke, samt anlagde et skibsbyggeri nær borgen. Neden for kirken lå byens havneplads med stensat kajanlæg.
En folkelig erindring nævnte, at man trods vanskelige besejlingsforhold endnu "i kong Hans' tid" kunne sejle ind til Højby sø.
Landskabsændringerne:
I 1770erne ændredes de landskabellige forhold nord for Højby sø på kunstig vis. Staten havde da købt gården Borrevang, Højby, (med Borren) og ønskede at videresælge den, dog uden at opnå en tilfredsstillende pris. I 1777 iværksattes omfattende 'jordforbedringsarbejder', hvorved store dele af Snekkebjerg ved hoveriarbejde blev bortgravet og fyldt i søens hidtidige afløb/sejlløb mod Engsøen. Herom skrev Nationalmuseets inspektør/direktør Henry Petersen i 1874 at "højen på Snekkebjerg havde været gennemskåret i retning østsydøst-vestnordvest i betydelig bredde og dybde mindst siden 1825, og også den nordvestre side af højen til dels var bortgravet".
Jordforbedringsarbejdet betød at området vest for Borrevang, Højby, mellem Højby sø og Engsøen blev planeret og derved gjort dyrkbart.
Dette arbejde betød imidlertid også at Engsøen mistede sit tilløb fra Højby sø, så vandstanden i Engsøen faldt betydeligt. Det betød samtidig at vandstanden i Højby sø steg betydeligt de følgende årtier, idet der således var sat prop i søens afløb. Søen gik over sine bredder, og dens udbredelse over de omliggende jorder blev nøjere undersøgt af Nationalmuseets udgravningsleder C M Smidt ved undersøgelsen af Borren 1911-12, der med tegning af kort rekonstruerede søens udstrækning i midten af 1800-tallet ud fra samtaler med Borrevang, Højbys ejere. På daværende tidspunkt var Højby sø fra 1870 blevet tørlagt.
"Gården Borrevang, Højby, ligger på et bakket terræn, der på alle sider er omgivet af lave side jorder. Mens der tidligere i syd og øst i syd og i øst var blankt vand, nemlig i syd Højby sø og i øst afløbet herfra (der vel nærmest må betegnes som en arm af søen) var engene i nord kun helt under vand i den våde årstid. - Men den nuværende ejer meddeler, at hans fader ved stærkt tøbrud har set vandet fra Højby sø gå vesten om Borrevang over de lave jorder og enge, lige om til Engsøen i nord, således at Borrevang, Højby, var en ø, helt omflydt af vand, dog ved en smal strimmel forbundet med det øvrige land. Denne strimmel tørt land lå i nordøst på det sted, hvor dengang som nu vejen fra Borrevang, Højby, går ud til Nyrup-Nykøbing-vejen".
Kunstige afløb fra søen:
I 1855 gravedes et skær øst for Borrevang, Højby, tværs gennem en bakke mod Nygård sø, således at overskydende vand fra Højby sø gennem nævnte arm af søen kunne ledes over i Nygård sø og herfra via den gamle Troldebjerg havn videre ud i Kattegat. Dette skær ligger i dag 11 meter over Højby søs nuværende overflade niveau. I løbet af 1860erne gravedes endvidere en helt ny og dyb afløbsrende af en kilometers længde tværs gennem bakkerne i nordlig retning til den østlige ende af Engsøen. Den bortgravede jord herfra blev fyldt i terrænets lavninger, således at jorden øst for gården også blev planeret. Arbejdet afsluttedes i 1870, hvor tørlægningen af Højby sø blev iværksat ved hjælp af pumpeværk.
I 2000 besluttedes det at genskabe søen.
Kilde: Kurt Sørensen, Nykøbing Sj., 2019. - --SOC 13. marts 2019, 14:36 (CET)
