Børnely

Menighedsbørnehaven, Børnely, Rørvigvej 4, Nykøbing Sjælland var en integreret institution med både vuggestue og børnehave.

I et brev til kongen meddelte den gode købmand Karl G. Petersen udi Nykøbing Sjælland ved hans 25-års jubilæum i 1875, at han "i taknemlig Erkendelse af Guds rige Velsignelse imod mig" ville oprette et legat, bærende hans og hustruens navne, og skulle danne basis for et ..., Asyl, der skulle være for den arbejdende klasses småbørn, hvor disse kunne være under kærlig opsigt, og mødrene have bedre lejlighed til at passe deres mulige mindre børn.

Købmandens legat til fordel for asylet blev stiftet på hans og hustruens sølvbryllupsdag den 12. september 1879. Fem år efter blev de enige om at fastsætte nogle bestemmelser, der udformedes i 15 paragraffer, som søgtes godkendt ved kongelig konfirmation. Disse bestemmelser angår hvilke børn, der kan optages i asylet og deres beskæftigelse der, samt ansættelsen af en asylmoder. Denne skulle lønnes med fribolig, to læs tørv og en favn brænde, samt 20 kroner månedlig.

Bestyrelsen skulle være ulønnet, og bestå af fem medlemmer. Når en plads blev ledig, skulle den supplere sig selv med et nyt medlem, som gerne kunne være en kvinde med interesse for gerningen, men forholdet skulle altid være mindst tre mænd og to kvinder.

Bestyrelsen skulle overvåge, "at de små kunne have et hyggeligt hjem i asylet", hvor de ad kærlig og kristen vej føres til troen på Vorherre, således at det barnlige sind ikke underkues eller fortrykkes.

Børnely i 1960-erne. - Foto: Else Andersen, Nyk. Sj.

Stifteren fik disse bestemmelser konfirmeret som fundats i oktober 1877, og året efter døde købmand Karl G. Petersen.

Det blev begyndelsen til Børnehaven "Børnely", som blev etableret 10. juli 1869.

Børnehaven var en af de første i landet, som blev oprettet for at støtte udearbejdende mødre.

+

Fra Børnehavens historie:

De første år af børnehavens historie er lidt dunkel, men det oprindelige navn var "Købmand K. Petersens Børnely".

Det gamle hus på Rørvigvej, der senere blev lederbolig, er antagelig opført til dette formål.

Hvem den første Asylmoder er vides ikke, og heller ikke antallet af børn.

Den første bestyrelse bestod af: Førstelærer J. K. Møller. - Sagfører Otto Bagger. - Havnefoged J. V. Christiansen. - Pastor Harald Budde Lund ... og så antagelig købmand Karl Petersen.

1888 havde asylet oparbejdet et så stort underskud, at man måtte lukke asylet, og leje lokalerne ud til et selskab, der hed "Asylselskabet til gudelige møder".

1889 overlod bestyrelsen driften til et asylselskab mod, at dette sørgede for den nødvendige vedligeholdelse.

Dette selskab drev så asylet i en del år, men bestyrelserne for Børnely beskæftigede sig med tanken om at drive asylet efter fundatsens bestemmelser, og det fremgår af den gamle protokol, at man i 1931 søgte justitsministeriet om tilladelse til at sælge asylet med det dertil hørende areal for så, når kapitalen var blevet stor nok, at bygge en ny børnehave, men man opgav at sælge, og søgte alligevel at oparbejde kapital til et byggeri.

Købmand Karl G. Petersen døde 1978, og hans forretning på Algade blev overtaget af købmand Oerr.
Han giftede sig med Karl G. Petersens enke, men kunne ikke klare de økonomiske forpligtelser, så han gik fallit.
Købmand Karl G. Petersens hustru døde gammel, glemt og fattig på Asylet nogle år efter.

Efter Sophie Holsts død er det ikke muligt at finde en afløser til jobbet som asylmoder, så Asylselskabet beslutter at indstille driften 1920.

1933 den 19. september bliver børnehaven godkendt igen.

Omkring de år var der i byen en privat børnehave, ledet af frk. Faxholm, der var indrettet i hendes private lejlighed. Efter nogle forhandlinger og visse ændringer ved asylets bygning, overtog frk. Faxholm ledelsen af en børnehave i asylet, og 1. juni 1934 foretoges den anden indvielse af Børnely som børnehave, nu med tilskud fra staten.

Men i årene efter drøftede bestyrelsen stadig muligheden for at udvide eller bygge en ny børnehave, eventuelt et andet sted.

1945 havde man udset sig en grund på Nordgårdens marker bag Grundtvigsvej. Omtrent samtidig tilbød urmager Andersen bestyrelsen en gratis grund ved Grønnehavestien (Grønnehavestrædes forlængelse). Bestyrelsen havde fået ministeriets tilladelse til at afhænde Børnely´s gamle bygning, og bruge salgssummen til at opføre en ny børnehave. Der blev udarbejdet tegninger og overslag til en nybygning, men så optog man igen tanken om at udvide det gamle Børnely, og det blev resultatet.

1951 godkendte bestyrelsen et af arkitekt Demant Jensen, Holbæk, udarbejdet forslag, og der indsendtes ansøgning om materialebevilling og statslån. Tilsagn herom kom først i 1953, og da arbejderne blev udbudt i licitation, beløb det laveste tilbud sig til ialt 226.661,00 kr. Siden 1951 var der sket en pris- og lønstigning til mange tusinde kroner, og så måtte man en gang til søge et større statslån, som endelig omkring 1953 forelå dette, og man kunne gå i gang med ombygningen.

I Holbæk Amts Venstreblad 1952 den 29. februar kunne man læse en nekrolog over fru Ida Larsen, der var født i Nykøbing Sjælland, 
og døde 28. februar.
I mange år boede hun ved Asylet på Rørvigvej og passede den daværende badeanstalt.
1940 fik hun ophold på De Gamles Hjem.
Hun efterlader en søn, der er disponent i København.

1954 var børnehaven blevet ombygget, og blev nomineret til 53 børn, og blev indviet for tredie gang.

1965 blev børnehaven ombygget igen, og efter en udvidelse blev den nomineret til ca. 70 børn.

1972 den 23. december meddeler børnehaveleder Elna Nielsen, at hun fratræder 1. januar 1973 på grund af svigtende helbred, men det bliver formentlig først 1. marts 1973.

Elna Nielsen, også kaldet "Niller", har ledet børnehaven næste 25 år.

Elna Nielsens medarbejder gennem 17 år, fru Åse Thomsen, Orøvej, er konstitueret i stillingen indtil videre.

1974 den 1. april sker fratrædelsen endelig af forstanderinde frk. Elna Nielsen.

1974 fra 1. april til december bliver Jytte Burmeister fra Virum ved København ny forstanderinde.

Børnely har 72 børn, og 35 på venteliste 1974.

Jytte Burmeister er uddannet både i England og Danmark. Hun har i mange år haft en privat børnehave i Virum, men den er nu overtaget af kommunen.

1974 den 1. maj skifter Eva Mølholm, der har haft gruppen 3-5 årige børn i et par år, til Odden Børnehave.

1974 siden december har Børnely været ledet af assistent fru Inger Levin, som konstitueret forstanderinde.

1976 den 1. april er Anna Margrethe Glenthøj ansat som ny leder af børnehaven.

Hun er født 1951 i Vendsyssel, hvor hendes far var præst. Hun virker som assistent i en børnehave i Århus. Hun er uddannet fra Kolding Børneseminarium den 27. juni 1973, og siden fungeret forskellige steder. Hun har rejst meget bl.a. til England og Libanon.

1979 den 10. juli fejrede børnehaven sin 110 års fødselsdag med sundt "slik" og is til børnene, og indvielse af det nye flag, som bestyrelsen havde foræret.

1983 den 24. januar blev børnehaven "genindviet" med en lille fest, efter en større ombygning og modernisering.

1992 søndag den 30. oktober blev der holdt åbent hus i børnehavens nye vuggestue, i det der oprindelig var forstanderens lejlighed.

2004 den 10. juni er Børnely sat til salg for 1.750.000,00 kr.

Børnely er flyttet til Poppelhus på Amtshospitalet midlertidigt, da der seneste år har været konstateret svampeangreb i dele af bygningen.

Når provenuet fra salget er fordelt, forventer formanden, sognepræst Niels Erik Estrup, at den selvejende institution efter 135 år opløser sig selv.

Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 16. december 1955 og 21. september 1965 og 23. december 1972 og 9. februar 1974 og 15. februar 1974 og 17. januar 1976 og 11. juli 1979 og 25. januar 1983 og 31. oktober 1992 og 10. juni 2004.--SOC 27. mar 2013, 13:10 (CET)