Forskel mellem versioner af "Peter Gyldenvangs fabrik"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
Linje 1: Linje 1:
Fabrikant [[Peter Gyldenvang]] havde en lille fabrik ved [[Asnæs station]] hvor han på [[Lammefjorden]] i store udtørrede fordybninger hentede forkalkede østers- og andre skaldyr.
+
Fabrikant [[Peter Gyldenvang]], [[Asnæs]], [[Odsherred]].
 +
 
 +
Han havde en lille fabrik ved [[Asnæs station]] hvor han på [[Lammefjorden]] i store udtørrede fordybninger hentede forkalkede østers- og andre skaldyr.
  
 
Disse blev knust og brugt til foderaf høns, der som bekendt skal bruge kalk ved æglægning.
 
Disse blev knust og brugt til foderaf høns, der som bekendt skal bruge kalk ved æglægning.
Linje 11: Linje 13:
 
Denne kørsel ophørte han dog med i 1937.
 
Denne kørsel ophørte han dog med i 1937.
  
''Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. nov 2011, 14:47 (CET)
+
 
 +
''Kilde: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 6. nov 2011, 14:47 (CET)
  
  
  
 
[[Kategori: Industri]]
 
[[Kategori: Industri]]

Versionen fra 1. mar 2017, 16:52

Fabrikant Peter Gyldenvang, Asnæs, Odsherred.

Han havde en lille fabrik ved Asnæs station hvor han på Lammefjorden i store udtørrede fordybninger hentede forkalkede østers- og andre skaldyr.

Disse blev knust og brugt til foderaf høns, der som bekendt skal bruge kalk ved æglægning.

Skallerne graves op af flodlejet og køres i en Ford-T lasbil til en fabrik, som Peter Gyldenvang havde bygget på Præstegårdens mark tæt ved Asnæs stationen. Her bliver de vasket, harpet og knust, så de er færdige til brug, og det er ikke få vognladninger, der året rundt herfra sendes hele landet over.

Den 30. september 1931 påbegyndte Peter Gyldenvang hver week-end en busrute med glade turister fra Asnæs til Høve skov, og til denne kørsel benyttede Peter Gyldenvang den Ford-T lastbil, som han til hverdag kørte østersskaller i.

Når lastbilen så skulle være rutebil monteredes på lastbilen et ”turist-karosseri” af sejldug, og der blev stillet træbænke op. Med denne indretning kørte han en slags rutekørsel, og man må håbe at ”lugten af østers” ikke var alt for gennemtrængende, når han kørte med passagerer. ”Lastbil” om hverdagen og ”Rutebil” i weekenderne, mens han senere udvidede kørselen.

Denne kørsel ophørte han dog med i 1937.


Kilde: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.--SOC 6. nov 2011, 14:47 (CET)