Forskel mellem versioner af "Grønnehavegård"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 12: | Linje 12: | ||
Da han købte Grønnehavegård oprettede han et større slagteri, hvorfra de slagtede dyr gik med Københavns-damperen til hovedstaden. | Da han købte Grønnehavegård oprettede han et større slagteri, hvorfra de slagtede dyr gik med Københavns-damperen til hovedstaden. | ||
+ | |||
+ | 1780 havde den daværende ejer, Chr. Faber Birch, en tvist med koncessionsforvalteren, der ville stille en port op i [[Grønnehavestræde]], så Grønnehavegård blev skilt fra skoven, men han kunne fremlægge et skøde fra 1636, der viste hans gård lå på byjorden, og Grønnehave skov oven i købet hørte med her til. Men porten blev opstillet alligevel. | ||
Den ejendom skolelærer Hartby senere erhvervede, var oprindelig ko- og svinestald, men omkring århundredskiftet 1800/1900 blev den bygget om til beboelse af selve arkitekt Nyrop, Københavns Rådhus skaber. | Den ejendom skolelærer Hartby senere erhvervede, var oprindelig ko- og svinestald, men omkring århundredskiftet 1800/1900 blev den bygget om til beboelse af selve arkitekt Nyrop, Københavns Rådhus skaber. |
Versionen fra 22. feb 2016, 00:29
Grønnehavegård er bygget 1837, hvilket man kan se på gavlen af huset.
Den blev bygget af landinspektør J. H. Bang, og kendes med de karakteristiske gavle i barokstil.
J.H. Bang solgte gården til købmand N. W. Thomsen, der var en stor matador i byen. Han ejede blandt andet den største købmandsforretning, som lå hvor senere "Fabriksudsalget" fik lokaler. Men han mistede alle pengene på kaffespekulation og måtte udstykke og sælge Grønnehavegård.
N. W. Thomsen ejede også en halv snes skibe, hvoraf nogle var så store, at de ikke kunne gå ind i Isefjorden, men udelukkende sejlede på "varmen".
Således sejleren "Hiram", der forliste med mand og mus ved Skotland.
Da han købte Grønnehavegård oprettede han et større slagteri, hvorfra de slagtede dyr gik med Københavns-damperen til hovedstaden.
1780 havde den daværende ejer, Chr. Faber Birch, en tvist med koncessionsforvalteren, der ville stille en port op i Grønnehavestræde, så Grønnehavegård blev skilt fra skoven, men han kunne fremlægge et skøde fra 1636, der viste hans gård lå på byjorden, og Grønnehave skov oven i købet hørte med her til. Men porten blev opstillet alligevel.
Den ejendom skolelærer Hartby senere erhvervede, var oprindelig ko- og svinestald, men omkring århundredskiftet 1800/1900 blev den bygget om til beboelse af selve arkitekt Nyrop, Københavns Rådhus skaber.
Grønnehavegård blev benyttet som præstebolig fra 1870 til 1907.
Distriktslæge Holst købte i 1887 det lange hus Grønnehavestræde 7 og indrettede det til beboelse, og hans søn fik gartneri i »Vangen«.
Holsts Have er i øvrigt opkaldt efter ham.
I 1915 købte sagfører Johannes Richter Grønnehavegård, og boede selv med sin familie i den tidligere hestestald.
Hovedbygningen var lejet ud som to lejligheder.
1961 blev ejendommen delt, således at grundene ved Holsts Have blev solgt til frøknerne Nørregaard.
1962 den 1. februar har fru Asta Richter solgt den bagerste bygning, som familien hidtil har beboet, til farvehandler J. F. Christoffersen.
Fru Asta Richter flytter over i den store bygning med gavlen mod Grønnehavestræde med de to lejligheder.
Samtidig sker der en udstykning, med deling af den store grund, således J. F. Christoffersen får indkørsel til ejendommen Grønnehavestræde 7.
Han solgte den igen i 1965 til advokat John Richter, som derefter boede i sit barndomshjem, til han i 1973 solgte denne ejendom til ingeniør Bendt Plass Nielsen.
Asta Richter solgte i 1972 hovedbygningen til tømrer Hans Christensen, der efter en omfattende modernisering og opdeling i mindre lejepartier solgte ejendommen til A. Sietam 1. maj 1976.
Både Sietam og hans hustru døde i løbet af kort tid, og ejendommen blev solgt til Villy H. Fich og Birte Ditlevsen
+
Man kan læse følgende i Topografisk-historiske skildringer af H. V. Clausen 1917:
Grønnehavegård ved vejen ud til skoven, velproportioneret og med holdning, begyndende »herregårdsstil« eller blanding af sen empire og Christian 4.s stil, netop karakteristisk for 1857.
+
I Holbæk Amts Venstreblad 20. februar 1967 kunne man læse følgende:
Købmand N. V. Thomsen ejede og beboede Grønnehavegård, og førte stort hus, kørte til København i egen karosse o.s.v.
Men det hele endte med fallit, og Thomsen rejste til København, hvor han hængte sig på et hotel. Hans lig kom til Nykøbing Sjælland en sen aften, og da selvmordere dengang ikke måtte komme ind ad kirkegårdsporten, lodsede man kisten over muren, og sænkede den i graven, der lå lige indenfor porten.
I Grønnehavegård var der foruden hovedbygning, en stor have, og en mindre bygning i baggrunden hvor der var stald og vognport.
Efter Thomsens fallit blev hovedbygningen delt i to lejligheder. Den ene med indgang fra Grønnehavestræde, og som i mange år blev beboet af bankdirektør - tidligere manufakturhandler - Jacob Hansen, og den anden lejlighed af postekspedient Stener.
I stalden blev der også lavet 2 lejligheder, og her boede først politiassistent Nielsen, og senere sagfører Johannes Richter.
Sekretær i Odsherredsforeningen i København: O. Sommer-Nielsen.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 10. januar 1962 og 20. februar 1967. - Claus Marcussen, Nyk. Sj. 2014. - Odsherreds Kysten 8. januar 1976.--SOC 5. dec 2013, 21:23 (CET)