Forskel mellem versioner af "Grønnehave skov"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Grønnehave skov er utvivlsomt en rest af den skovbevoksning, der i middelalderen omgav Nykøbing Sjælland. Et kort til Resens Atlas angav endnu i 1600-tallet tre små sko...') |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Grønnehave skov er utvivlsomt en rest af den skovbevoksning, der i middelalderen omgav [[Nykøbing Sjælland]]. Et kort til Resens Atlas angav endnu i 1600-tallet tre små skove omkring byen, nemlig Askehave, Grønnehave og Øster skov, hvoraf | + | Grønnehave skov er utvivlsomt en rest af den skovbevoksning, der i middelalderen omgav [[Nykøbing Sjælland]]. Et kort til Resens Atlas angav endnu i 1600-tallet tre små skove omkring byen, nemlig Askehave, Grønnehave og Øster skov, hvoraf de to sidstnævnte siden syntes at være vokset sammen. Også Videnskabernes Selskabs kort fra 1771 viste skoven. |
| + | |||
| + | Tidligere dækkede skove store dele af landet, men de blev ofte forhuggede, anvendt til brænde og tømmer. I middelalderens Nykøbing fremstilledes bl.a. store mængder malt, hvilket krævede opvarmning og tørring af den gærede byg over brændeild. Man ved det fordi bispestolens indtægter i 1300-tallet til dels bestod af en halv snes læster malt fra byen, svarende til henved halvtreds tons. | ||
| + | |||
| + | Skovbevoksningerne havde dog næppe dækket højderne ved Grønnehave længere tilbage i oldtiden. Ud mod den gamle kystlinie ved Isefjorden ligger en halv snes gravhøje fra broncealderen, som sikkert har været synlige langt ude fra fjorden, da de blev til. Højene ses fremdeles mellem træerne langs stien i skovens østside. Og de viser naturligvis at stedet har været bebygget i et par tusinde år før vor tidsregning - men derudover har man ingen viden om det. | ||
| + | |||
| + | De tidligste optegnelser om Grønnehave skov stammer fra 1500-tallet. Formodentlig erhvervede kronen skoven ved reformationen i 1536, hvor alt kirkegods overgik til Christian III, og under efterfølgeren Frederik II har den sikkert tilhørt en del af det kongelige jagtområde. | ||
Versionen fra 5. okt 2011, 10:27
Grønnehave skov er utvivlsomt en rest af den skovbevoksning, der i middelalderen omgav Nykøbing Sjælland. Et kort til Resens Atlas angav endnu i 1600-tallet tre små skove omkring byen, nemlig Askehave, Grønnehave og Øster skov, hvoraf de to sidstnævnte siden syntes at være vokset sammen. Også Videnskabernes Selskabs kort fra 1771 viste skoven.
Tidligere dækkede skove store dele af landet, men de blev ofte forhuggede, anvendt til brænde og tømmer. I middelalderens Nykøbing fremstilledes bl.a. store mængder malt, hvilket krævede opvarmning og tørring af den gærede byg over brændeild. Man ved det fordi bispestolens indtægter i 1300-tallet til dels bestod af en halv snes læster malt fra byen, svarende til henved halvtreds tons.
Skovbevoksningerne havde dog næppe dækket højderne ved Grønnehave længere tilbage i oldtiden. Ud mod den gamle kystlinie ved Isefjorden ligger en halv snes gravhøje fra broncealderen, som sikkert har været synlige langt ude fra fjorden, da de blev til. Højene ses fremdeles mellem træerne langs stien i skovens østside. Og de viser naturligvis at stedet har været bebygget i et par tusinde år før vor tidsregning - men derudover har man ingen viden om det.
De tidligste optegnelser om Grønnehave skov stammer fra 1500-tallet. Formodentlig erhvervede kronen skoven ved reformationen i 1536, hvor alt kirkegods overgik til Christian III, og under efterfølgeren Frederik II har den sikkert tilhørt en del af det kongelige jagtområde.
