Forskel mellem versioner af "Overtro i Asnæs sogn"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 122: | Linje 122: | ||
Hun mente at trolden ville have forbyttet det. | Hun mente at trolden ville have forbyttet det. | ||
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | Når vi som børn snurrede rundt på hælen, og derved dannede et hul i jorden, sagde moder, at vi fik navlespor. | ||
+ | |||
+ | Men spyttede vi tre gange i hullet, gjorde det ikke noget ([[Tolsager]]]]. | ||
Versionen fra 29. mar 2013, 15:03
Overtro i Asnæs sogn i Odsherred.
I Rishøj ved Tolsager skal der være begravet en stor mand som hed Riis.
Der blev også sagt, at der var en guldkæde, som nåede tre gange rundt om bakken.
+
På præstelodden i Asnæs skal der have været en underjordisk gang.
+
Der fortaltes, at der i sin tid i Tolsager var tolv gårde, og deraf skal byen have fået sit navn.
Men de brændte så, og der blev da kun bygget de 8, som nu er (1918).
+
Henrik Mortensen i Høve: På den plads, hvor mit sted er lå der en større sten, som kaldtes "Kræmmerstenen".
+
Rasmus Larsen i Høve sagde, at de tjørn, som stod nede på Langhøj, måtte ikke blive fjernede, for så skete der uheld.
Dette havde hans moder også holdt på.
+
Hans Henrik Jensens i Høve: På vor lod var der oven for engen en stor tjørnebusk.
Da man ville rydde den, blev der sagt, at det kunne ikke gå an, for så ville kreaturerne blive syge.
+
På Klaus Jacobsens lod i Åstofte var der en stor tjørn.
De fik så meget uheld med kreaturerne der i Gården.
Kristoffer, som gik og arbejdede der, sagde at han var sikker på, at det var kommen af, at de havde ryddet den tjørn.
+
Aftenen før Skærtorsdag skulle alle skaderne samles tillige med heksene på Bloksbjerg.
Den nat kunne man derfor ikke hitte nogen skader.
+
Når de skulle til kirke Skærtorsdag, og da ubemærket havde med i lommen det første æg, som en kylling havde lagt, så kunne de der se heksene.
Disse havde en sælle, spand eller bikube over hovedet.
+
De gamle satte over dørene "angestål" (kniv eller nål, der var gået itu), så kunne ingen onde ånder gøre noget.
+
Om torsdagen huede de ikke at begynde på nyt arbejde.
+
Der var aldrig nogen af de gamle, der smed "træskoviskerne", uden at de først spyttede på dem.
+
Vi måtte ikke fløjte når vi var ude at sejle, for så fik vi storm.
+
Anders Eriksen i Høve sagde: "Bare vi ikke får storm Helligtrekongers nat, for så får vi krig".
+
Når man skulle ud at rejse, var det heldigt først at møde et mandfolk, men uheldigt hvis man først mødte et kvinfolk.
+
Når de gik ud at fiske, så kunne de ikke lide at møde et kvindemenneske, for da fik de ingen ål, men kun "ålekællinger" (ålekvabber), (Asnæs).
+
Skulle en vogn smørres, da måtte man begynde med det højre forhjul.
+
Når man pløjede med hjulploven hos Anders Eriksen i Høve, så kunne han ikke lide, at man skrævede over plovåsen.
+
Hvis kniven lå med æggen indad, så betød det ufred i huset.
+
Når de lagde øksen på bordet, så kunne manden og kvinden på det sted ikke "forlis" (forliges).
+
Når de havde gæstebud (bryllup) den samme dag, der var begravelse, så fik de aldrig nogen børn til at leve.
+
En frugtsommelig kvinde måtte ikke se lig, for da fik barnet ligfald.
+
En frugtsommelig kvinde måtte ikke kigge ind ad et nøglehul, for da blev barnet skeløjet.
+
Når man skættede, måtte særlig en frugtsommelig kvinde ikke, når hun gik derfra, hænge lokken på skættetøjet, for så fik barnet hareskår.
+
Lyset var om natten ikke slukt, hvor der var barn, som ikke var døbt. Ellers kunne trolden komme og forbytte det.
+
Smedens kvinde ved Rødhøj vågnede en nat ved, at hun hørte et barn græd nede ved døren.
Efter først at have fornemt, at hendes barn ikke lå i vuggen, fandt hun det nede ved døren.
Hun mente at trolden ville have forbyttet det.
+
Når vi som børn snurrede rundt på hælen, og derved dannede et hul i jorden, sagde moder, at vi fik navlespor.
Men spyttede vi tre gange i hullet, gjorde det ikke noget (Tolsager]].
Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 28. mar 2013, 14:37 (CET)