Overtro i Asnæs sogn
Overtro i Asnæs sogn i Odsherred.
Historiefortælleren Lars Andersen 1918:
I Rishøj ved Tolsager skal der være begravet en stor mand som hed Riis.
Der blev også sagt, at der var en guldkæde, som nåede tre gange rundt om bakken.
+
På præstelodden i Asnæs skal der have været en underjordisk gang.
+
Der fortaltes, at der i sin tid i Tolsager var tolv gårde, og deraf skal byen have fået sit navn.
Men de brændte så, og der blev da kun bygget de 8, som nu er (1918).
+
Henrik Mortensen i Høve: På den plads, hvor mit sted er lå der en større sten, som kaldtes "Kræmmerstenen".
+
Rasmus Larsen i Høve sagde, at de tjørn, som stod nede på Langhøj, måtte ikke blive fjernede, for så skete der uheld.
Dette havde hans moder også holdt på.
+
Hans Henrik Jensens i Høve: På vor lod var der oven for engen en stor tjørnebusk.
Da man ville rydde den, blev der sagt, at det kunne ikke gå an, for så ville kreaturerne blive syge.
+
På Klaus Jacobsens lod i Åstofte var der en stor tjørn.
De fik så meget uheld med kreaturerne der i Gården.
Kristoffer, som gik og arbejdede der, sagde at han var sikker på, at det var kommen af, at de havde ryddet den tjørn.
+
Aftenen før Skærtorsdag skulle alle skaderne samles tillige med heksene på Bloksbjerg.
Den nat kunne man derfor ikke hitte nogen skader.
+
Når de skulle til kirke Skærtorsdag, og da ubemærket havde med i lommen det første æg, som en kylling havde lagt, så kunne de der se heksene.
Disse havde en sælle, spand eller bikube over hovedet.
+
De gamle satte over dørene "angestål" (kniv eller nål, der var gået itu), så kunne ingen onde ånder gøre noget.
+
Om torsdagen huede de ikke at begynde på nyt arbejde.
+
Der var aldrig nogen af de gamle, der smed "træskoviskerne", uden at de først spyttede på dem.
+
Vi måtte ikke fløjte når vi var ude at sejle, for så fik vi storm.
+
Anders Eriksen i Høve sagde: "Bare vi ikke får storm Helligtrekongers nat, for så får vi krig".
+
Når man skulle ud at rejse, var det heldigt først at møde et mandfolk, men uheldigt hvis man først mødte et kvinfolk.
+
Når de gik ud at fiske, så kunne de ikke lide at møde et kvindemenneske, for da fik de ingen ål, men kun "ålekællinger" (ålekvabber), (Asnæs).
+
Skulle en vogn smørres, da måtte man begynde med det højre forhjul.
+
Når man pløjede med hjulploven hos Anders Eriksen i Høve, så kunne han ikke lide, at man skrævede over plovåsen.
+
Hvis kniven lå med æggen indad, så betød det ufred i huset.
+
Når de lagde øksen på bordet, så kunne manden og kvinden på det sted ikke "forlis" (forliges).
+
Når de havde gæstebud (bryllup) den samme dag, der var begravelse, så fik de aldrig nogen børn til at leve.
+
En frugtsommelig kvinde måtte ikke se lig, for da fik barnet ligfald.
+
En frugtsommelig kvinde måtte ikke kigge ind ad et nøglehul, for da blev barnet skeløjet.
+
Når man skættede, måtte særlig en frugtsommelig kvinde ikke, når hun gik derfra, hænge lokken på skættetøjet, for så fik barnet hareskår.
+
Lyset var om natten ikke slukt, hvor der var barn, som ikke var døbt. Ellers kunne trolden komme og forbytte det.
+
Smedens kvinde ved Rødhøj vågnede en nat ved, at hun hørte et barn græd nede ved døren.
Efter først at have fornemt, at hendes barn ikke lå i vuggen, fandt hun det nede ved døren.
Hun mente at trolden ville have forbyttet det.
+
Når vi som børn snurrede rundt på hælen, og derved dannede et hul i jorden, sagde moder, at vi fik navlespor.
Men spyttede vi tre gange i hullet, gjorde det ikke noget (Tolsager]].
+
Når nogen en nytårsaften gik udenfor, mens grøden blev spist, så kunne de, når de kiggede ind ad vinduet, se om nogen skulle dø der på stedet i det kommende år. Disse sad da uden hoved.
Vi havde hjemme hos vores forældre en pige, som sådan gik ud en nytårsaften.
Da hun kom ind igen var hun bleg, og rystede af skræk. Siden sagde hun, at hun havde set både farmoder og fader sidde uden hoved.
De døde også begge to inden det næste år var omme (Høve).
+
De der nytårsaften lagde skeen først skulle dø inden året var omme.
+
På Gyldenholm var der en kvinde, som stod for at skulle have et barn. Nogle dage før hun barslede sagde hun til nabokvinden: "Vil du love mig at tage dig af mit barn, for jeg ved jeg skal dø - jeg har ude i "slesset" (stegerset) mødt mig selv i ligklæderne".
Hun døde også så snart hun havde født.
+
I mine forældres hus i Asnæs døde der en gammel kvinde.
Halmen, som liget blev lagt på, blev da bundet sammen, og sat op under sparrene, for som moder sagde, så kunne huset ikke brænde.
+
Da de ved en husmands begravelse i Åstofte førte liget bort fra hjemmet, gik hans kvinde bag efter og strøede hørfrø.
Før den døde fik talt alle de frø, kunne han ikke komme hjem igen.
+
Nytårsaften skar Niels Andersen i Åstofte nogle firkantede stykker brød, et for hver slags sæd. Disse satte han på en brødkniv op under bjælken.
Om morgenen efter, når vi kom ind, tog han kniven ned og sagde: "Nu skal vi se hvad rugen vil gi`".
Var der da mange smuler på kniven ud for det brødstykke, som gjaldt for rugen, så blev det en god rughøst.
Derefter blev det efterset for de andre sædearter.
+
Niels Sørensen i Høve skulle altid påskemorgen ud at se til stranden.
Hvis den da var "fællet" (lavvandet), så fik vi stumpet korn.
Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 28. mar 2013, 14:37 (CET)
