Forskel mellem versioner af "Varsler i Fårevejle sogn"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 112: | Linje 112: | ||
''Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 18. mar 2013, 10:25 (CET) | ''Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 18. mar 2013, 10:25 (CET) | ||
| − | [[Kategori: Sagn]] | + | [[Kategori: Sagn og Overtro]] |
Nuværende version fra 27. apr 2013, 14:34
Varsler i Fårevejle sogn i Odsherred.
Historiefortælleren Lars Andersen 1918:
De pillede hedens blomster og lagde dem op inde i stuen.
Det mentes, at disse værnede imod tordenen og lynild.
(Veddinge).
+
Når de havde tordensten, så skulle tordenen ikke slå ned der.
+
Når de kom ind i en ny lejlighed, så skulle de smide katten ind først.
+
Når de havde spundet lørdag aften, så skulle de komme hjem og spinde når de var døde.
Det kunne heller ikke gå an at bruge rokken mellem jul og nytår.
(Veddinge).
+
I Solomon Jensens gård i Kårup var der en mand, som nok hed Per Pedersen, og han havde stål i hvert sædeskifte i marken.
+
Når de brækkede en pind over, så spyttede de på begge sider af den.
+
Det var skik og brug hos Lars Larsens ved Skamlebæk, at om aftenen når vi havde kastet og øst sæden op i en krog i loen, da at stryge med kosteskaftet et kors i den, og vi stregede en ridse forneden rundt omkring bunken.
+
De brændte "Barm" (Bavn) Sct. Hans Aften, for at der ikke skulle gå brand i sæden.
+
Hvis der fløj en skade skrækkende over vejen når man gik bort, så fik man ikke held af den rejse.
+
Når uglen tudede i nabolaget så varslede det lig.
+
Hvis muldvarpen skød op ved grunden, da blev der lig i huset.
+
Når der lå lig i huset, så måtte der ikke gå noget rundt i huset.
Klokken blev sat i stå, og der blev ikke spundet.
Der måtte heller ikke lånes noget ud.
+
Marie Bebudelsesdag såede min moder kålfrø.
Mandfolkene skulle plante hvidkålen. Hvis kvinderne gjorde det, så lukkede de sig ikke, og der blev ingen hoveder af dem.
Sct. Hans aften muldede pigerne kålen.
+
Når der ude hos Lars Larsens ved Skamlebæk skulle sås, blev der lagt en håndfuld jord på hver sæk såsæd.
+
Når vi fik en ny hest eller ko, og den skulle trækkes ind, så blev der sat en kniv over den indvendige side af døren.
Min moder sagde: "Det er for at ikke troldtøj eller onde mennesker skal have magt over dem".
+
Første gang kreaturerne skulle ud om foråret, og når de skulle ind om efteråret, lagde min fader øksen i døren, som de gik over.
(Gården ved Havelukkeled).
+
Julenat klokken 12 så fik kvæget mæle.
+
I min fødegård i Fårevejle fik vi jule- og nytårsmorgen hver en eller to æbleskiver, inden vi gik ud til kreaturerne, for vi måtte ikke gå fastende derud.
+
De skulle smide en smule salt i den mælk, de gav hen, for så kunne den der fik det ikke tage mælk eller smør derfra.
+
De måtte ikke se ned i kærnen, når de ikke havde noget med det at gøre, for så kunne den, der gjorde det, tage af smørret, ligesom kærnen ikke måtte ligge udenfor, for så kunne nogen komme og titte i den.
+
Min moder sagde, at de skød ned i kærnenen, for at det skulle hjælpe, så de kunne få smør.
+
Når folk klipped håret af, så skulle det smides i ilden, for de fik hovedpine hvis fuglene tog og byggede rede af det.
Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 18. mar 2013, 10:25 (CET)
