Forskel mellem versioner af "Overby Skole"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Overby Skole.jpg|400px|thumb|left|Overby Skole i begyndelsen af 1900-tallet - Det er et gammelt postkort af "Overby Skole", som påtrykt står. At dømme ud fra billedets opjektive kvalitet må det være taget under et af fotograf Søren Bays første ture ud i Odsherred. Personerne på billedet må være skolebørn. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]] | [[Fil:Overby Skole.jpg|400px|thumb|left|Overby Skole i begyndelsen af 1900-tallet - Det er et gammelt postkort af "Overby Skole", som påtrykt står. At dømme ud fra billedets opjektive kvalitet må det være taget under et af fotograf Søren Bays første ture ud i Odsherred. Personerne på billedet må være skolebørn. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]] | ||
[[Overby]] Skole er opført 1736. | [[Overby]] Skole er opført 1736. | ||
+ | |||
+ | Oprindelig var hele Odden sogn et skoledistrikt, og alle børnene gik i skole i Overby. | ||
+ | |||
+ | Men efterhånden blev børnetallet så stort, at en deling blev nødvendig, så i 1879 oprettedes lærerembedet i Yderby. | ||
+ | |||
+ | Daværende sognefoged Niels Olsen havde i nogle år forinden holdt skole for de mindste børn i sognets vestlige del på sin bopæl i Yderby Nørrevang. | ||
+ | |||
+ | I 1879 byggedes Yderby skole ca. 1/4 mil vest for Yderby. Der var beboelseslejlighed midt i bygningen, skolestue i de 3 vestre fag, og lade og staldplads i bygningens 4 østre fag. | ||
+ | |||
+ | Skolen tillagdes jordlod og anordningsmæssig lønning. | ||
+ | |||
+ | Skolens første lærer, Jordan, kom fra Stokkebjerg. Han havde tidligere været gårdejer i nærheden af Roskilde. Han drev selv sin skolelod. Skolens brønd havde i de tørre sommermåneder dårligt drikkevand. Distriktslæge Dr. Berg i Nykøbing kasserede i denne tid drikkevandet og derfor blev brønden forbedret og muret i cement, men det hjalp ikke meget. | ||
+ | |||
+ | I sommeren 1886 flyttede lærer Jordan til Slagelse, og Lars Larsen, der var født i Overby østervang, blev lærer ved skolen. Han drev selv skolelodden, og han fik bygget det lille hus mod øst til hønsehus, fåre-og svinesti. | ||
+ | |||
+ | Allerede det første år han var i Yderby, tilplantedehan skolens have, særlig med kirsebær- og blommetræer. | ||
+ | |||
+ | I foråret 1889 kaldedes Lars Larsen til lærer og kirkesanger i Overby. | ||
+ | |||
+ | Derefter var Søren Jensen lærer ved Yderby skole. Han bortforpagtede skolelodden for 4 år for en årlig afgift af 13t td. byg efter kapitelstakst, med undtagelse af de to stykker jord henholdsvis øst og vest for skolens have, som han beholdt til eget brug. | ||
+ | |||
+ | Det var kun kort tid Søren Jensen var i Yderby. I sommeren 1891 rejste han til Kirke-Skensved. | ||
+ | |||
+ | Den 8. august 1891 kaldedes Jens Kristian Andreasen, lærer ved Tvilund skole ved Silkeborg til lærer ved Yderby skole. Da forpagtningstiden var udløbet, bortforpagtedes skolelodden for 9 år mod en årlig afgift af 140 kr. og 3 potter sød mælk daglig. Efter nogle år klagede læreren over drikkevandet i skolens brønd. Skoledirektionen pålagde sognerådet daglig at tilføre skolen frisk vand på tider vandet er dårligt. Dertil skulle der indrettes en vandbeholder ved skolen. | ||
+ | |||
+ | I sommeren 1901 omordnedes hele skolehusets indre. Børnene fik egen indgang i skolens vestre gavl og en skolegang på et fag. Skolestuen udvidedes til et rum på 3900 kubikfod? | ||
+ | |||
+ | Hele den øvrige del af skolebygningen indrettedes til beboelseslejlighed for læreren, og det lille hus mod øst indrettedes til brændehus, hønsehus og staldplads for et par heste. Da skolen har jordlod, kom der altså til at mangle udhus ved skolen. I året før havde læreren udvidet haven med plantning mod øst, og har siden tilført haven adskillige frugttræer. | ||
+ | |||
+ | Efterhånden kom der ønske om at få en forskole i Yderby, og en lærerinde til at undervise de yngste elever. Gennem adskillige år var spørgsmålet til behandling i skolekowmission og sogneråd - men sagen blev henlagt. | ||
+ | |||
+ | I 1914 besluttedes det at bygge en forskole i Yderby skoledistrikt -under forventning af statstilskud. | ||
+ | |||
+ | Der var enighed om at de to skoler skulle ligge i nærheden af hinanden. | ||
+ | |||
+ | Sognerådet havde sikret sig et lokale hos en privat familie i nærheden af skolen, hvor undervisningen kunne foregå indtil skolen var opført. | ||
+ | |||
+ | Der var truffet overenskomst med skoledistriktets lærer om at yde forskolelærerinden bolig og ophold i skolen mod et rimeligt vederlag fra hendes side. | ||
+ | |||
+ | Der ansøgtes om at få en forskolelærerinde ansat. Lønnen dengang var 550 kr. årlig + 50 kr. for håndgerning. | ||
+ | |||
+ | Endelig i maj 1916 forelå der approbation fra skoledirektoratet på opførelse af forskolen i Yderby -og arbejdet med byggeriet blev udbudt i licitation. Der kom kun et tilbud fra tømrer Chr. Frederiksen, Yderby på 7.480 kr. Bygningerne skulle stå færdige l. november 1916, og for hver dag det overskrides betales en dagmulkt på 25 kr. Chr. Frederiksen fik tilbudt arbejdet for 7.480 kr. | ||
+ | |||
+ | Den 7. oktober overlod sognerådet til murer Niels Hansen, Vig at levere støbegods (ovne og komfur) på plads og opstillet for en pris af 460 kr. | ||
+ | |||
+ | Den første lærerinde i Yderby forskole var Ebba Jensen. Hun flyttede til anden skole i 1921 og hun blev senere gift med lærer Andreasens yngste søn, Asbjørn. | ||
+ | |||
+ | Yderby skole havde hidtil været delt i to klasser. De 3 yngste årgange gik sammen i den ene klasse og de 4 ældste i den anden. | ||
+ | |||
+ | Den 12. december 1916 fik skolen 4 klasser. Undervisningen for de små elever begyndte i den nybyggede forskole. Der var 78 børn i skoledistriktet. - Der forventedes stigende børnetal i området på grund af anlæggelse af en skærvefabrik, flere arbejderboliger var ved at blive opført. | ||
+ | |||
+ | Ifølge undervisningsplanen for 1916 var der 246 årlige skoledage - 123 til hver klasse. Alle klasser havde 18 ugentlige timer I sommerhalvåret undervistes der fra 7-1, i vinterhalvåret fra 9-3 og i april og oktober måneder fra 8-2. | ||
+ | |||
+ | 1. maj 1916 havde flere forældre besværet sig over ulemperne ved det tidlige begyndelsestidspunkt for undervisningen, som blev en følge af "sommertidens" indførelse. Derfor ændredes mødetiden fra d.d. til oktober måneds begyndelse fra 8-2. Sommerferien, der var på 27 dage, lå i august. - Der holdtes eksamen i april og oktober for alle klasser. "Udenfor skoletiden har alle skolens drenge gymnastik eller badning l time daglig i sommerhalvåret, når ikke vejret hindrer. | ||
+ | |||
+ | Til samme tid har alle skolens piger, undtagen forskolens yngste klasse, håndgerning, hver klasse 3 timer ugentlig". | ||
+ | |||
+ | På grund af Den spanske Syge holdtes der kun skole i Yderby i 228 dage i 1918 -og i 1919 i 226 dage. | ||
+ | |||
+ | Lærer Andreasens plantning af træer m.v. var årsag til at flere på Yderby Lyng fulgte hans eksempel. Hvis man sidst i 1890'erne stod ved landevejen ud for skolen og så mod vest, var der så at sige ikke et træ at se. | ||
+ | |||
+ | 30 år senere var det samme vejstykke beplantet på begge sider ved læbælter og tilstødende haver, så det på et langt• stykke dannede en hel alle. | ||
+ | |||
+ | Der skete også noget i skolen udenfor skoletiden. Om vinteren holdt lærer Andreasen aftenskole for de unge mennesker på egnen. Nogle søndage holdtes der gudstjeneste; da forskolen blev bygget, flyttedes den derhen. | ||
+ | |||
+ | Lærer Andreasen tog meget del i sognets liv, bl.a. sad han i soonerådet en del år. | ||
+ | |||
+ | I 1921, efter 30 år ved Yderby skole, tog lærer Andreasen sin afsked og flyttede til Nykøbing. | ||
+ | |||
+ | Han efterfulgtes af sin ældste søn, Ejvind Andreasen. Som sin far tog han del i sognets ve og vel -også udenfor skoletiden - idet han en overgang var sognerådsformand på Odden. | ||
+ | |||
+ | Ejvind Andreasen blev i Yderby indtil den nye skole i Havnebyen blev bygget og al undervisningen foregik der, og igen blev samlet et sted i sognet som i gamle dage. | ||
+ | |||
+ | Op mod 70 år har en lærer Andreasen undervist børn i Yderby skoledistrikt, og familien har derved sat sit præg på Odden sogn. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
'''Lærere ved skolen:''' | '''Lærere ved skolen:''' |
Versionen fra 4. mar 2013, 16:08
Overby Skole er opført 1736.
Oprindelig var hele Odden sogn et skoledistrikt, og alle børnene gik i skole i Overby.
Men efterhånden blev børnetallet så stort, at en deling blev nødvendig, så i 1879 oprettedes lærerembedet i Yderby.
Daværende sognefoged Niels Olsen havde i nogle år forinden holdt skole for de mindste børn i sognets vestlige del på sin bopæl i Yderby Nørrevang.
I 1879 byggedes Yderby skole ca. 1/4 mil vest for Yderby. Der var beboelseslejlighed midt i bygningen, skolestue i de 3 vestre fag, og lade og staldplads i bygningens 4 østre fag.
Skolen tillagdes jordlod og anordningsmæssig lønning.
Skolens første lærer, Jordan, kom fra Stokkebjerg. Han havde tidligere været gårdejer i nærheden af Roskilde. Han drev selv sin skolelod. Skolens brønd havde i de tørre sommermåneder dårligt drikkevand. Distriktslæge Dr. Berg i Nykøbing kasserede i denne tid drikkevandet og derfor blev brønden forbedret og muret i cement, men det hjalp ikke meget.
I sommeren 1886 flyttede lærer Jordan til Slagelse, og Lars Larsen, der var født i Overby østervang, blev lærer ved skolen. Han drev selv skolelodden, og han fik bygget det lille hus mod øst til hønsehus, fåre-og svinesti.
Allerede det første år han var i Yderby, tilplantedehan skolens have, særlig med kirsebær- og blommetræer.
I foråret 1889 kaldedes Lars Larsen til lærer og kirkesanger i Overby.
Derefter var Søren Jensen lærer ved Yderby skole. Han bortforpagtede skolelodden for 4 år for en årlig afgift af 13t td. byg efter kapitelstakst, med undtagelse af de to stykker jord henholdsvis øst og vest for skolens have, som han beholdt til eget brug.
Det var kun kort tid Søren Jensen var i Yderby. I sommeren 1891 rejste han til Kirke-Skensved.
Den 8. august 1891 kaldedes Jens Kristian Andreasen, lærer ved Tvilund skole ved Silkeborg til lærer ved Yderby skole. Da forpagtningstiden var udløbet, bortforpagtedes skolelodden for 9 år mod en årlig afgift af 140 kr. og 3 potter sød mælk daglig. Efter nogle år klagede læreren over drikkevandet i skolens brønd. Skoledirektionen pålagde sognerådet daglig at tilføre skolen frisk vand på tider vandet er dårligt. Dertil skulle der indrettes en vandbeholder ved skolen.
I sommeren 1901 omordnedes hele skolehusets indre. Børnene fik egen indgang i skolens vestre gavl og en skolegang på et fag. Skolestuen udvidedes til et rum på 3900 kubikfod?
Hele den øvrige del af skolebygningen indrettedes til beboelseslejlighed for læreren, og det lille hus mod øst indrettedes til brændehus, hønsehus og staldplads for et par heste. Da skolen har jordlod, kom der altså til at mangle udhus ved skolen. I året før havde læreren udvidet haven med plantning mod øst, og har siden tilført haven adskillige frugttræer.
Efterhånden kom der ønske om at få en forskole i Yderby, og en lærerinde til at undervise de yngste elever. Gennem adskillige år var spørgsmålet til behandling i skolekowmission og sogneråd - men sagen blev henlagt.
I 1914 besluttedes det at bygge en forskole i Yderby skoledistrikt -under forventning af statstilskud.
Der var enighed om at de to skoler skulle ligge i nærheden af hinanden.
Sognerådet havde sikret sig et lokale hos en privat familie i nærheden af skolen, hvor undervisningen kunne foregå indtil skolen var opført.
Der var truffet overenskomst med skoledistriktets lærer om at yde forskolelærerinden bolig og ophold i skolen mod et rimeligt vederlag fra hendes side.
Der ansøgtes om at få en forskolelærerinde ansat. Lønnen dengang var 550 kr. årlig + 50 kr. for håndgerning.
Endelig i maj 1916 forelå der approbation fra skoledirektoratet på opførelse af forskolen i Yderby -og arbejdet med byggeriet blev udbudt i licitation. Der kom kun et tilbud fra tømrer Chr. Frederiksen, Yderby på 7.480 kr. Bygningerne skulle stå færdige l. november 1916, og for hver dag det overskrides betales en dagmulkt på 25 kr. Chr. Frederiksen fik tilbudt arbejdet for 7.480 kr.
Den 7. oktober overlod sognerådet til murer Niels Hansen, Vig at levere støbegods (ovne og komfur) på plads og opstillet for en pris af 460 kr.
Den første lærerinde i Yderby forskole var Ebba Jensen. Hun flyttede til anden skole i 1921 og hun blev senere gift med lærer Andreasens yngste søn, Asbjørn.
Yderby skole havde hidtil været delt i to klasser. De 3 yngste årgange gik sammen i den ene klasse og de 4 ældste i den anden.
Den 12. december 1916 fik skolen 4 klasser. Undervisningen for de små elever begyndte i den nybyggede forskole. Der var 78 børn i skoledistriktet. - Der forventedes stigende børnetal i området på grund af anlæggelse af en skærvefabrik, flere arbejderboliger var ved at blive opført.
Ifølge undervisningsplanen for 1916 var der 246 årlige skoledage - 123 til hver klasse. Alle klasser havde 18 ugentlige timer I sommerhalvåret undervistes der fra 7-1, i vinterhalvåret fra 9-3 og i april og oktober måneder fra 8-2.
1. maj 1916 havde flere forældre besværet sig over ulemperne ved det tidlige begyndelsestidspunkt for undervisningen, som blev en følge af "sommertidens" indførelse. Derfor ændredes mødetiden fra d.d. til oktober måneds begyndelse fra 8-2. Sommerferien, der var på 27 dage, lå i august. - Der holdtes eksamen i april og oktober for alle klasser. "Udenfor skoletiden har alle skolens drenge gymnastik eller badning l time daglig i sommerhalvåret, når ikke vejret hindrer.
Til samme tid har alle skolens piger, undtagen forskolens yngste klasse, håndgerning, hver klasse 3 timer ugentlig".
På grund af Den spanske Syge holdtes der kun skole i Yderby i 228 dage i 1918 -og i 1919 i 226 dage.
Lærer Andreasens plantning af træer m.v. var årsag til at flere på Yderby Lyng fulgte hans eksempel. Hvis man sidst i 1890'erne stod ved landevejen ud for skolen og så mod vest, var der så at sige ikke et træ at se.
30 år senere var det samme vejstykke beplantet på begge sider ved læbælter og tilstødende haver, så det på et langt• stykke dannede en hel alle.
Der skete også noget i skolen udenfor skoletiden. Om vinteren holdt lærer Andreasen aftenskole for de unge mennesker på egnen. Nogle søndage holdtes der gudstjeneste; da forskolen blev bygget, flyttedes den derhen.
Lærer Andreasen tog meget del i sognets liv, bl.a. sad han i soonerådet en del år.
I 1921, efter 30 år ved Yderby skole, tog lærer Andreasen sin afsked og flyttede til Nykøbing.
Han efterfulgtes af sin ældste søn, Ejvind Andreasen. Som sin far tog han del i sognets ve og vel -også udenfor skoletiden - idet han en overgang var sognerådsformand på Odden.
Ejvind Andreasen blev i Yderby indtil den nye skole i Havnebyen blev bygget og al undervisningen foregik der, og igen blev samlet et sted i sognet som i gamle dage.
Op mod 70 år har en lærer Andreasen undervist børn i Yderby skoledistrikt, og familien har derved sat sit præg på Odden sogn.
Lærere ved skolen:
Holger Madsen, førstelærer fra 1. juli 1922.
Aase Ingeborg Hjorth, forskolelærerinde fra 1. september 1931.
Kilde: Dansk Skole-Stat bind II, Arthur Jensens Forlag 1933.--SOC 10. apr 2012, 14:37 (CEST)