Forskel mellem versioner af "Siddinge Dæmning"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 19: | Linje 19: | ||
I Hansens tid blev den sidste store kultivering foretaget, idet der blev bygget en ny automatisk pumpestation, med en midterkanal til opsamling af det overflødige vand. Hele fjorden blev systematisk drænet, og de sidste dyndarealer kunne derved tages op til agerdrift. | I Hansens tid blev den sidste store kultivering foretaget, idet der blev bygget en ny automatisk pumpestation, med en midterkanal til opsamling af det overflødige vand. Hele fjorden blev systematisk drænet, og de sidste dyndarealer kunne derved tages op til agerdrift. | ||
− | 1861 købte en mand ved navn Jens Karl Hastrup hele fjorden for 70.000 rgdl. | + | 1861 købte en mand ved navn Jens Karl Hastrup hele fjorden for 70.000 rgdl. Se: [[Siddingefjorden]]. |
Versionen fra 9. feb 2012, 19:54
Siddinge dæmnings opførsel er iværksat af staten i 1841 ved inddæmningen af Sidingefjorden.
Det var et tankefrø, den unge forstassistent, Staffeldt, kastede i tiden omkring 1840, at Siddingefjorden kunne undværes og forsvinde. Hans navnebroder, Schack von Staffeldt, så ikke den skønhed, der var i landskabet, men bare en nøgtern landvinding, selvom det frarøvede Odsherred en lang kystlinie.
Skovridder Welledorff fik interesse for Staffelds planer, og gennem Landhusholdningsselskaber og Rentekammeret fik han støtte og fuldmagt til at begynde arbejdet og lægge dæmningen, hvor han fandt det bedst egnet.
Ved at lægge dæmningen fra skoven og ud mod den lille ø, Birket, kunne der vindes 500 tdr. land. Men begyndte de ved Egenæs, indvandt de 1200 tdr. land.
Vanddybden var ikke så afskrækkende her. Men bundforholdene havde de ikke tænkt videre over.
Arbejdet blev påbegyndt 1841 fra begge sider. Fra Abildøresiden gik det meget godt. Fra Atterupsiden derimod kom de ud for blød bund. Der var næsten ingen grænser for hvor meget fyld, der kunne forsvinde i mudderet.
Der er blevet sagt, at de rammede lange granstammer ned, uden at det var muligt at finde fast bund. Når de så troede, at nu holdt jordmassen, så sank den igen. Og det har den forresten blevet ved med indtil nu.
Dog efter flere års arbejde nåede man så vidt, at gabet kunne lukkes. Og 1847 var volden så bred, at Kong Kristian den 8. med sit følge kunne køre over fra Abildøre til Atterup.
Der opstod flere gange brud på dæmningen, det værdste ved stormfloden den 2. januar 1855 strømmede vandet hen over den 2200 alen lange dæmning, hvilket medførte store ødelæggelser. Men på det tidspunkt var man i færd med at anlægge vejbanen bag ved volden. Arbejdet var beregnet at skulle koste 37.600 rgdl. Hvor mange hundrede procent dette beløb er overskredet, er ikke omtalt.
I Hansens tid blev den sidste store kultivering foretaget, idet der blev bygget en ny automatisk pumpestation, med en midterkanal til opsamling af det overflødige vand. Hele fjorden blev systematisk drænet, og de sidste dyndarealer kunne derved tages op til agerdrift.
1861 købte en mand ved navn Jens Karl Hastrup hele fjorden for 70.000 rgdl. Se: Siddingefjorden.
Kildehenvisning: Danske Kirker og Præstegårde bind 1.--SOC 22. sep 2011, 17:52 (CEST)
Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 17. okt 2011, 15:26 (CEST)
Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 9. feb 2012, 19:04 (CET)