Sneglerup

I århundreder efter at strækningen fra Grevinge til Lykkeskoven ved Odstrup var kendt og befærdet, lå Sneglerup og Prejlerup byjorder i urskovens mørke, skilt fra Grevinge ved høje bakker og sumpige søer.

Kun i bymarkens sydlige udkant op imod Herrestrups mose er der fundet et enkelt spor af menneskers færden. På matr. nr. 10, Møllegården, er der fundet en hammer og en pilespids af flint, en erindring om jægere, der er trængt ind i vildnisset.

Fra 1880 er der en indberetning til Nationalmuseet fra pastor Biilmann om sporerne af en solid bygning på bakken nord for Sneglerup by, på matr. nr. 5, Nelagergård. Hvad denne bygning har været brugt til er ikke til at opklare nu. Men da det har været et centralt beliggende sted mellem byerne Sneglerup, Keldstrup og Prejlerup, og tilmed et højt beliggende punkt, er der megen grund til at antage, at det har været en kirke, bygget i kristendommens første århundrede.

Keldstrup hører naturligt til denne kreds. De har ikke haft nogen let forbindelse med Vig på grund af fjorden, der lå mellem dem, og der var ingen sogneinddeling den gang.

Det eneste, der kan så tvivl om, at denne antagelse er rigtig, er dette, at der i marknavnene ikke findes nogen mindelse om kirkenavnet, sådan som f. eks. i Frenderup.

Men hvis disse tanker om byens tilblivelse er rigtig, at der var folk, der holdt fast i Asatroen, der først ryddede Torpen, så er det sikkert at præst og munke ikke har givet afkald på dem. Og så kan denne tomt være det sidste minde derom.

På Sneglerup, matr. nr. 8, blev der under tørvegravning i sommeren 1880 fundet skelettet af et elsdyr. Det er nu opstillet i Zoologisk Museum. Det gav anledning til undersøgelse af tørvelagrene, hvilke planter, der har dannet tørvemosen. Det viste sig kun at bestå af buskarter som Dværgbirk, Dværgpil o.lign.

Da landet 1050 var hævet et par meter, var søen, der lå op imod Grevinge Bakker, blevet til enge og flade moser.

I den vestlige del af dette areal blev der af sten lavet et vadested over til den nuværende matr. nr. 7 i Grevinge.

Af byens tre vange kaldes den vestlige vang for Stenvadsvangen. Mod syd ligger Bjærgevangen, og mod øst Mosevangen.

Byen havde 1650 13 gårdsæder. Men 2 blev øde 1658.

Fra 1750 skrives, at der var fæstehuse til Sneglerup, men om de allerede den gang var oprettet ude på bymarkens hjørne, hvor de endnu ligger, meldes der intet om.

Men 1787 var der fem husmænd med jord, og en uden jord, og denne mand var væver. Af de øvrige var de tre tillige daglejere, en var hjulmand og en skrædder.

1801 var der en husmand, som tillige var national soldat.

Befolkningstallet:

1787 = 81.

1845 = 106.

1880 = 131.

Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.--SOC 19. nov 2011, 15:20 (CET) - Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 8. feb 2012, 13:10 (CET)