Forskel mellem versioner af "Atterup"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Fil:Atterup Strand.jpg|350px|thumb|left|Atterup strand ca. 1940. - Fotograf: søren Bay.]] | ||
| + | Atterup, [[Grevinge sogn]], [[Odsherred]]. | ||
| + | |||
Navnet Atterups oprindelse synes at være fra ælgammel tid, og skulle være kommet af mandenavnet Adils eller Attill (Attis), altså Attis by, for dengang midt i 1700-tallet nævnedes beboerne efter de gamle fædres mundheld: Attis og Attes mænd. | Navnet Atterups oprindelse synes at være fra ælgammel tid, og skulle være kommet af mandenavnet Adils eller Attill (Attis), altså Attis by, for dengang midt i 1700-tallet nævnedes beboerne efter de gamle fædres mundheld: Attis og Attes mænd. | ||
Dengang var byen en af de største byer i [[Grevinge sogn]], der var år 1650 13 gårde. | Dengang var byen en af de største byer i [[Grevinge sogn]], der var år 1650 13 gårde. | ||
| − | I landmålingstiden var de 13 gårdfæstere, og de to var store gårde ved navn "Hofgårdene" (bl.a. [[Atterupgård]]) og beboerne kaldtes for "Hofmænd", og til disse gårde lå meget af den ødelagte by [[Odstrup]]s jorde i [[Grevinge]] Strandvang og [[Gundestrup]]s lille vangjord. Der hørte 10-11 tdr. hartkorn til hver af disse gårde, men den væsentligste del af jorden lå i Grevinge Strandvang og Gundestrup Lillevang, måske | + | I landmålingstiden var de 13 gårdfæstere, og de to var store gårde ved navn "Hofgårdene" (bl.a. [[Atterupgård]]) og beboerne kaldtes for "Hofmænd", og til disse gårde lå meget af den ødelagte by [[Odstrup]]s jorde i [[Grevinge]] Strandvang og [[Gundestrup]]s lille vangjord. Der hørte 10-11 tdr. hartkorn til hver af disse gårde, men den væsentligste del af jorden lå i Grevinge Strandvang og Gundestrup Lillevang, måske hørte også [[Atterup Huse]] jorden til her. |
De andre 11 var små brug, og deres beboere blev kaldt "Pindemænd", eller små mænd, der havde hver sin Humlehave. 4 af disse små gårde blev lagt øde under krigen 1658. | De andre 11 var små brug, og deres beboere blev kaldt "Pindemænd", eller små mænd, der havde hver sin Humlehave. 4 af disse små gårde blev lagt øde under krigen 1658. | ||
| Linje 9: | Linje 12: | ||
Byen strakte sig øst/vest, og i 1750 lå 4 gårde af de 13 øde. | Byen strakte sig øst/vest, og i 1750 lå 4 gårde af de 13 øde. | ||
| − | Byen havde et lille stykke jord på Herrestrups mark i Holmevangen, som kaldtes "Rønnebjergs jorden". Gården der lå her fik ødelagt bygningerne af svenskerne 1658, og de blev bagefter delt til byen ved jorddelingen 1750-51. Her fik 5 af gårdene hver 6 tdr. og 5 skp. Hartkorn, de øvrige fik kun halvparten. | + | Byen havde et lille stykke jord på Herrestrups mark i Holmevangen, som kaldtes "Rønnebjergs-jorden". Gården der lå her fik ødelagt bygningerne af svenskerne 1658, og de blev bagefter delt til byen ved jorddelingen 1750-51. Her fik 5 af gårdene hver 6 tdr. og 5 skp. Hartkorn, de øvrige fik kun halvparten. |
| − | 1750 havde byen kun 1 fæstehus og 1 gadekær, som lå i den vestlige ende af byen. Endvidere hørte der indtil 1750 en gård til Herrestrup, kaldet Rønnebjerggården, til Atterup, men med jorddelingen ophørte dette tilhørselsforhold. | + | 1750 havde byen kun 1 fæstehus og 1 gadekær, som lå i den vestlige ende af byen. Endvidere hørte der indtil 1750 en gård til Herrestrup, kaldet Rønnebjerggården, til Atterup, men med jorddelingen ophørte dette tilhørselsforhold.[[Fil:Atterup by.JPG|300px|thumb|Right|]] |
På matr. nr. 7 og 8 var der 1650 en del skov, der stod i forbindelse med skoven i [[Plejerup]]. Og hele kystlinien fra Grevinge skov til Plejerup skel havde en skovrand, der engang var efterladt for at skærme den udsatte halvø. At også Egenæs og Bøgehoved har været skovbevokset langt frem mod år 1650, siger navnet os. | På matr. nr. 7 og 8 var der 1650 en del skov, der stod i forbindelse med skoven i [[Plejerup]]. Og hele kystlinien fra Grevinge skov til Plejerup skel havde en skovrand, der engang var efterladt for at skærme den udsatte halvø. At også Egenæs og Bøgehoved har været skovbevokset langt frem mod år 1650, siger navnet os. | ||
Vejen fra Grevinge skov til Bøgehoved er tænkeligt anlagt under Frederik II., da de store skibsbygninger var i gang. Kongens skibe har lagt til ved Bøgehoved, det eneste sted, hvor det var muligt at komme nær land, og hente tømmer til flåden. | Vejen fra Grevinge skov til Bøgehoved er tænkeligt anlagt under Frederik II., da de store skibsbygninger var i gang. Kongens skibe har lagt til ved Bøgehoved, det eneste sted, hvor det var muligt at komme nær land, og hente tømmer til flåden. | ||
| + | |||
| + | Ege- og Bøgehoved var et lille næs på sognets offentlige strandbred. I nærheden ligger en ubetydelig holm, der ligesom mange andre holme hed "Rønnen", og her kunne man samle fugleæg. | ||
Skønt Atterup har så stor kystlinie, findes ingen gamle oldtidsminder her. Dels lå egnen meget udsat, og dels var strandbredden ikke egnet til landing med skibe. | Skønt Atterup har så stor kystlinie, findes ingen gamle oldtidsminder her. Dels lå egnen meget udsat, og dels var strandbredden ikke egnet til landing med skibe. | ||
1750 var der 1 gadehus, der stod vest for gadekæret. | 1750 var der 1 gadehus, der stod vest for gadekæret. | ||
| + | |||
| + | 1832 lå her 9 bøndergårde, 10 huse med jord og 5 huse uden jord. | ||
Byen havde 3 vange: | Byen havde 3 vange: | ||
| Linje 39: | Linje 46: | ||
| − | ''Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 18. nov 2011, 16:31 (CET) - ''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 1. feb 2012, 13:41 (CET) | + | ''Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 18. nov 2011, 16:31 (CET) - ''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 1. feb 2012, 13:41 (CET) - ''Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 5. maj 2012, 14:30 (CEST) |
[[Kategori: Byer]] | [[Kategori: Byer]] | ||
Nuværende version fra 5. maj 2012, 13:32
Atterup, Grevinge sogn, Odsherred.
Navnet Atterups oprindelse synes at være fra ælgammel tid, og skulle være kommet af mandenavnet Adils eller Attill (Attis), altså Attis by, for dengang midt i 1700-tallet nævnedes beboerne efter de gamle fædres mundheld: Attis og Attes mænd.
Dengang var byen en af de største byer i Grevinge sogn, der var år 1650 13 gårde.
I landmålingstiden var de 13 gårdfæstere, og de to var store gårde ved navn "Hofgårdene" (bl.a. Atterupgård) og beboerne kaldtes for "Hofmænd", og til disse gårde lå meget af den ødelagte by Odstrups jorde i Grevinge Strandvang og Gundestrups lille vangjord. Der hørte 10-11 tdr. hartkorn til hver af disse gårde, men den væsentligste del af jorden lå i Grevinge Strandvang og Gundestrup Lillevang, måske hørte også Atterup Huse jorden til her.
De andre 11 var små brug, og deres beboere blev kaldt "Pindemænd", eller små mænd, der havde hver sin Humlehave. 4 af disse små gårde blev lagt øde under krigen 1658.
Byen strakte sig øst/vest, og i 1750 lå 4 gårde af de 13 øde.
Byen havde et lille stykke jord på Herrestrups mark i Holmevangen, som kaldtes "Rønnebjergs-jorden". Gården der lå her fik ødelagt bygningerne af svenskerne 1658, og de blev bagefter delt til byen ved jorddelingen 1750-51. Her fik 5 af gårdene hver 6 tdr. og 5 skp. Hartkorn, de øvrige fik kun halvparten.
1750 havde byen kun 1 fæstehus og 1 gadekær, som lå i den vestlige ende af byen. Endvidere hørte der indtil 1750 en gård til Herrestrup, kaldet Rønnebjerggården, til Atterup, men med jorddelingen ophørte dette tilhørselsforhold.
På matr. nr. 7 og 8 var der 1650 en del skov, der stod i forbindelse med skoven i Plejerup. Og hele kystlinien fra Grevinge skov til Plejerup skel havde en skovrand, der engang var efterladt for at skærme den udsatte halvø. At også Egenæs og Bøgehoved har været skovbevokset langt frem mod år 1650, siger navnet os.
Vejen fra Grevinge skov til Bøgehoved er tænkeligt anlagt under Frederik II., da de store skibsbygninger var i gang. Kongens skibe har lagt til ved Bøgehoved, det eneste sted, hvor det var muligt at komme nær land, og hente tømmer til flåden.
Ege- og Bøgehoved var et lille næs på sognets offentlige strandbred. I nærheden ligger en ubetydelig holm, der ligesom mange andre holme hed "Rønnen", og her kunne man samle fugleæg.
Skønt Atterup har så stor kystlinie, findes ingen gamle oldtidsminder her. Dels lå egnen meget udsat, og dels var strandbredden ikke egnet til landing med skibe.
1750 var der 1 gadehus, der stod vest for gadekæret.
1832 lå her 9 bøndergårde, 10 huse med jord og 5 huse uden jord.
Byen havde 3 vange:
I Kirkelundvangen nævnes: Kobjerg, Kallehauge, Kirkelund, Gåsekjær, Møllebjerg, Langebjerg og Kirkeleddet.
I Egenæs Vang nævnes: Lillebjerg Holm, Enghøjsholm, Bøgestykkerne, Tornagerne, Bjergsåsen, Ottebakken og Hjælmsagrene.
I Holmevang nævnes: Ågegård, Langeås, Ærtebjerg, Købe-Lykke, Bjergeager og Kildeås.
Befolkningstallet:
1787 = 85.
1845 = 108 (med Atterup Huse).
1880 = 230.
Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.--SOC 18. nov 2011, 16:31 (CET) - Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 1. feb 2012, 13:41 (CET) - Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.--SOC 5. maj 2012, 14:30 (CEST)
