Forskel mellem versioner af "Odsherred i kunsten"
SOC (diskussion | bidrag) |
NannaB (diskussion | bidrag) |
||
(12 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 4: | Linje 4: | ||
== Billedkunst == | == Billedkunst == | ||
− | Malernes fascination af Odsherreds landskaber rækker langt tilbage i historien. En af de første, der drog ud, var [[J. Th. Lundbye]], der omkring 1840 malede en række værker fra det sydlige Odsherred. | + | Malernes fascination af Odsherreds landskaber rækker langt tilbage i historien. En af de første, der drog ud, var [[J. Th. Lundbye]], der omkring 1840 malede en række værker fra det sydlige Odsherred.<br> |
− | I august-september år 1900 boede den impressionistiske maler [[Theodor Philipsen]] (1840-1920) på Faarevejle Kro (hjørnet af Nykøbing-Slagelsevej og Kroenborgvej). Her malede han blandt andet billedet ”Nykøbing Landevej ved Faarevejle og Vejrhøj”. | + | I august-september år 1900 boede den impressionistiske maler [[Theodor Philipsen]] (1840-1920) på Faarevejle Kro (hjørnet af Nykøbing-Slagelsevej og Kroenborgvej). Her malede han blandt andet billedet ”Nykøbing Landevej ved Faarevejle og Vejrhøj”.<br> |
− | I 1930’erne opstod en kunstnerkoloni i lighed med Skagens- og Fynsmalernes. Gruppen bestod af [[Karl Bovin]] (1907-85), [[Kaj Ejstrup]] (1902-56) , [[Viggo Rørup]] (1903-71) , [[Alfred Simonsen]] (1905-36), [[Victor Brockdorff]] (1911-92), [[Ernst Syberg]] (1906-81) m.fl. De fandt primært deres motiver i Veddinge Bakker og på Ordrup Næs. | + | I 1930’erne opstod en kunstnerkoloni i lighed med Skagens- og Fynsmalernes. Gruppen bestod af [[Karl Bovin]] (1907-85), [[Kaj Ejstrup]] (1902-56) , [[Viggo Rørup]] (1903-71) , [[Alfred Simonsen]] (1905-36), [[Victor Brockdorff]] (1911-92), [[Ernst Syberg]] (1906-81) m.fl. De fandt primært deres motiver i Veddinge Bakker og på Ordrup Næs.<br> |
− | + | [[Lauritz Hartz]] (1903-87) malede især motiver langs Odsherreds Kattegatkyst.<br> | |
− | [[Lauritz Hartz]] (1903-87) malede især motiver langs Odsherreds Kattegatkyst. | ||
− | |||
”Swanerne”, [[Sigurd Swane]] (1879-1973) og hans anden hustru, [[Agnete Swane]] (1893-1994), slog sig ned på [[Malergården]] ved Isefjorden. | ”Swanerne”, [[Sigurd Swane]] (1879-1973) og hans anden hustru, [[Agnete Swane]] (1893-1994), slog sig ned på [[Malergården]] ved Isefjorden. | ||
Linje 18: | Linje 16: | ||
] | ] | ||
− | Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs har en stor, repræsentativ samling af | + | Jesper Christiansen, kunstmaler, født 1955, bosiddende i Odsherred. Jesper Christiansens landskabsmalerier er inspireret af forfattere, malere og komponister. |
+ | Til en udstilling på [[Odsherreds Kunstmuseum]] 2020 malede han en serie landskabsbilleder fra Odsherred, som tog afsæt i forfatteren Martin A. Hansens dagbøger fra 1949, hvor han boede hos [[Sigurd Swane]] på [[Malergården]] og cyklede rundt i Odsherred. Se nogle af billederne her: | ||
+ | https://sn.dk/Odsherred/Se-billederne-En-malers-fortryllende-cykeltur-i-Odsherred/artikel/1339778 | ||
+ | |||
+ | Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs har en stor, repræsentativ samling af de nævnte kunstneres værker. | ||
Se også: [[Kunstnere i Odsherred]] | Se også: [[Kunstnere i Odsherred]] | ||
Geopark Odsherred har udgivet en folder: [[”Den kunsthistoriske rute”,]] som præsenterer en række værker fra museet og henviser på landkortet til, hvor de er malet. Man kan altså køre rundt i landskabet og se det med kunstnernes øjne, evt. efter et besøg på museet. | Geopark Odsherred har udgivet en folder: [[”Den kunsthistoriske rute”,]] som præsenterer en række værker fra museet og henviser på landkortet til, hvor de er malet. Man kan altså køre rundt i landskabet og se det med kunstnernes øjne, evt. efter et besøg på museet. | ||
− | Folderen kan også downloades herfra: [https://www.geoparkodsherred.dk/sites/default/files/asp/geoparkodsherred/Kunst/folder_den-kunsthistoriske-rute_geoparkodsherred.pdf] | + | Folderen kan også downloades herfra: [https://www.geoparkodsherred.dk/sites/default/files/asp/geoparkodsherred/Kunst/folder_den-kunsthistoriske-rute_geoparkodsherred.pdf]<br> |
+ | Se endvidere [[Algade]]/ Kunst i passagerne på Algade | ||
== Skulpturer == | == Skulpturer == | ||
Linje 42: | Linje 45: | ||
Historien er også skildret i Adam Oehlenschlägers drama ”Dina”. | Historien er også skildret i Adam Oehlenschlägers drama ”Dina”. | ||
− | Til [[Rørvig kirke]] knytter sig sagnet om [[Mordet i Rørvig kirke]]. [[Henrik Steffens]] (1773-1845) har skrevet novellen [[”Brudevielsen]]” (1804), og [[Vilhelm Bergsøe]] (1835-1911) fortællingen ”Bruden fra Rørvig” Se blot Henrik Steffens beskrivelse af sandflugten: ”……Men hinsides den eneste lille By på Halvøen strækker en del af samme sig ud i det vilde Kattegat. Den danner en Egn af et frygteligt og vildt Udseende. Flyvesandet har fortrængt al Vegetation….. Jeg tilbragte på en Rejse gjennem Egnen en Times Tid her, der efterlod et uforglemmeligt Billede af den vildeste Forstyrrelse hos mig og ikke var uden fare….” | + | Til [[Rørvig kirke]] knytter sig sagnet om [[Mordet i Rørvig kirke]]. [[Henrik Steffens]] (1773-1845) har skrevet novellen [[”Brudevielsen]]” (1804), og [[Vilhelm Bergsøe]] (1835-1911) fortællingen ”Bruden fra Rørvig” Se blot Henrik Steffens beskrivelse af sandflugten: ”……Men hinsides den eneste lille By på Halvøen strækker en del af samme sig ud i det vilde Kattegat. Den danner en Egn af et frygteligt og vildt Udseende. Flyvesandet har fortrængt al Vegetation….. Jeg tilbragte på en Rejse gjennem Egnen en Times Tid her, der efterlod et uforglemmeligt Billede af den vildeste Forstyrrelse hos mig og ikke var uden fare….” H. C. Andersen skrev en digtsuite om samme tema: Bruden i Rørvig Kirke. Teksten kan læses her: https://kalliope.org/da/text/andersen2002110707 . Teksten følger H. C. Andersen: Phantasier og Skizzer, Forfatterens Forlag, Kbh., 1831, pp. 14–19. |
Meïr Goldschmidt (1819-1887) skrev en fortælling ”Guds Engel fra Rørvig”. Novellen kan læses på dette link: [http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101108104501/http://www2.kb.dk/elib/lit/dan/goldschm/noveller.dkl/engel-t.htm | Meïr Goldschmidt (1819-1887) skrev en fortælling ”Guds Engel fra Rørvig”. Novellen kan læses på dette link: [http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101108104501/http://www2.kb.dk/elib/lit/dan/goldschm/noveller.dkl/engel-t.htm | ||
Linje 51: | Linje 54: | ||
[[Anne Strandvad]]s (1953-) roman ”Efter festen” fra 1983 udspiller sig i Grevinge og Asnæs. | [[Anne Strandvad]]s (1953-) roman ”Efter festen” fra 1983 udspiller sig i Grevinge og Asnæs. | ||
− | Den svenske krimiforfatter Mai Sjöwall (1935-) har sammen med ejeren af [[Sherlock Holmes-museet]] i Nykøbing, Bjarne Nielsen, skrevet en kriminovelle, der udspiller sig i og omkring [[Unnerød Brugs]] (nu Kunstnerkollektivet 8g). Novellens titel er ”Dansk intermezzo”. | + | Den svenske krimiforfatter Mai Sjöwall (1935-) har sammen med ejeren af [[Sherlock Holmes-museet]] i Nykøbing, Bjarne Nielsen, i 1989 skrevet en kriminovelle, der udspiller sig i og omkring [[Unnerød Brugs]] (nu Kunstnerkollektivet 8g). Novellens titel er ”Dansk intermezzo”. |
− | Christina Hesselholdt (1962-) kredser i teksten ”Sensommer” om døden med afsæt i [[Jarlen af Bothwells]] sarkofag i [[Fårevejle kirke]]. | + | Tine Bjerregaard har skrevet "Mordet i [[Hølkerup]] - en historisk fortælling" 1996. Den bygger på Rigsarkivets, Landsarkivets og Trundholm lokalhistoriske arkivs sagsakter om et mord i Hølkerup i 1812. |
+ | |||
+ | "Mysteriet i Genbrugsen" er skrevet af Anna Grue og udkommet i 2020. Den har [[Nykøbing]] og [[Kildehusene]] som location og handler om en række dødsfald blandt ældre frivillige i en genbrugsbutik i Nykøbing. | ||
+ | |||
+ | Christina Hesselholdt (1962-) kredser i teksten ”Sensommer” fra 2005 om døden med afsæt i [[Jarlen af Bothwells]] sarkofag i [[Fårevejle kirke]]. | ||
== Fotokunst == | == Fotokunst == | ||
Linje 67: | Linje 74: | ||
Finn Terman Frederiksen: Theodor Philipsen- En traditionsbevidst nyskaber 2016.<br> | Finn Terman Frederiksen: Theodor Philipsen- En traditionsbevidst nyskaber 2016.<br> | ||
Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis: Danmarksbilleder, 2018. | Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis: Danmarksbilleder, 2018. | ||
− | + | Politiken, K Søndag, 24. januar 2021 | |
''Skulptur'': [https://www.egebjergonline.com/kunst-i-byen]<br> | ''Skulptur'': [https://www.egebjergonline.com/kunst-i-byen]<br> | ||
”Ulkerup-Sjælene”, folder udgivet af VisitOdsherred. | ”Ulkerup-Sjælene”, folder udgivet af VisitOdsherred. | ||
Linje 74: | Linje 81: | ||
''Litteratur'': “Dette er Odsherred”, red. Poul Skytte Olsen, u.å.<br> | ''Litteratur'': “Dette er Odsherred”, red. Poul Skytte Olsen, u.å.<br> | ||
− | Tage Christiansen: Højby Kirke, udg. Af Højby Menighedsråd 1973 --NannaB 19. oktober 2019 16:02 ( | + | Tage Christiansen: Højby Kirke, udg. Af Højby Menighedsråd 1973 --NannaB 19. oktober 2019 16:02 (CEST) |
[[Kategori: Kunstnere]] | [[Kategori: Kunstnere]] |
Nuværende version fra 25. jan 2021, 17:14
Denne artikel handler om forskellige kunstneres fremstillinger af Odsherreds natur og kultur.
Indholdsfortegnelse
Billedkunst
Malernes fascination af Odsherreds landskaber rækker langt tilbage i historien. En af de første, der drog ud, var J. Th. Lundbye, der omkring 1840 malede en række værker fra det sydlige Odsherred.
I august-september år 1900 boede den impressionistiske maler Theodor Philipsen (1840-1920) på Faarevejle Kro (hjørnet af Nykøbing-Slagelsevej og Kroenborgvej). Her malede han blandt andet billedet ”Nykøbing Landevej ved Faarevejle og Vejrhøj”.
I 1930’erne opstod en kunstnerkoloni i lighed med Skagens- og Fynsmalernes. Gruppen bestod af Karl Bovin (1907-85), Kaj Ejstrup (1902-56) , Viggo Rørup (1903-71) , Alfred Simonsen (1905-36), Victor Brockdorff (1911-92), Ernst Syberg (1906-81) m.fl. De fandt primært deres motiver i Veddinge Bakker og på Ordrup Næs.
Lauritz Hartz (1903-87) malede især motiver langs Odsherreds Kattegatkyst.
”Swanerne”, Sigurd Swane (1879-1973) og hans anden hustru, Agnete Swane (1893-1994), slog sig ned på Malergården ved Isefjorden.
Egnen omkring Vallekilde og Vejrhøj er skildret af Troels Trier (1879-1962) og sønnerne Holmer Trier (1916-1999) og Ernst Trier (1920-1979).
Maleren Jørgen Brynjolf (1931-1993) flyttede i 1975 til Odsherred og har bl.a. lavet to litografier med titlen ”Vejrhøj” hhv. 1984 og 1987.[https://www.guloggratis.dk/inde/kunst/litografi/annonce/45060672-joergen-brynjolf ]
Jesper Christiansen, kunstmaler, født 1955, bosiddende i Odsherred. Jesper Christiansens landskabsmalerier er inspireret af forfattere, malere og komponister. Til en udstilling på Odsherreds Kunstmuseum 2020 malede han en serie landskabsbilleder fra Odsherred, som tog afsæt i forfatteren Martin A. Hansens dagbøger fra 1949, hvor han boede hos Sigurd Swane på Malergården og cyklede rundt i Odsherred. Se nogle af billederne her: https://sn.dk/Odsherred/Se-billederne-En-malers-fortryllende-cykeltur-i-Odsherred/artikel/1339778
Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs har en stor, repræsentativ samling af de nævnte kunstneres værker. Se også: Kunstnere i Odsherred
Geopark Odsherred har udgivet en folder: ”Den kunsthistoriske rute”, som præsenterer en række værker fra museet og henviser på landkortet til, hvor de er malet. Man kan altså køre rundt i landskabet og se det med kunstnernes øjne, evt. efter et besøg på museet.
Folderen kan også downloades herfra: [1]
Se endvidere Algade/ Kunst i passagerne på Algade
Skulpturer
”Fabeldyrene” er skabt af forfatter Nanna Foss (1985-) og keramiker Martin Nybo Jensen (1971-). Der er opstillet 12 fabeldyr i og omkring Egebjerg. Nanna Foss og børnene fra Nordskolen, afd. Egebjerg, har digtet vers om dyrene med inspiration i lokale sagn. Se figurenes opstilling og arbejdet med projektet på: [2]
Ulkerupfolket. I Ulkerup Skov (indgang fra Egebjergvej ved Mantzhøj) er opstillet en figurgruppe på ni kutteklædte Ulkerup-Sjæle i legemsstørrelse. De er skabt af arkitekt og billedkunstner Per Pandrup og keramiker Martin Nybo Jensen. Op til 1782 fandtes en række gårde i Ulkerup skovlandsby. Rester af husene kan stadig ses på det fritlagte areal i skoven. I 1782 blev hele landsbyen tvangsudflyttet som led i vedtagne planer om at genrejse de danske skove. Det virker, som om skovlandsbyen og dens beboere forsvandt, uden at man ved, hvad der blev af dem. Det har ført til mange myter og historier om skovfolket, bl.a. historier om ”sjæle-møder”, at man kan møde de hvileløse Ulkerup-Sjæle i særlige situationer i skoven.
Film
Filmen ”Der er et yndigt land” (1983), instruktør Morten Arnfred, har Ole Ernst og Karen-Lise Mynster i hovedrollerne som landmandsægtepar, der drømmer om et frit liv med trygge rammer for familien. Men økonomien gør det svært at realisere drømmen. Location for filmen er en gård på Bolbjergvej i Vig, Korn- og foderstoffirmaet i Vig (nu: Land og Fritid), samt stranden ved Sejrøbugten.
Litteratur
Odsherred er scene for mange litterære tekster fra middelalderen til vor tid.
Folkevisen om ridder Ebbes døtre bygger på mange spredte kilder, optegnelser, folkeviser og sagn. Den handler om to søstre, der forføres af to brødre fra det nærliggende gods, men som hævner sig ved at dræbe de to forførere ved midnatsmessen julenat i Højby kirke. Kirken blev herefter lyst i band af paven i 7 år. se nærmere på Odswiki: Dobbeltmordet i Højby kirke. Historien er også skildret i Adam Oehlenschlägers drama ”Dina”.
Til Rørvig kirke knytter sig sagnet om Mordet i Rørvig kirke. Henrik Steffens (1773-1845) har skrevet novellen ”Brudevielsen” (1804), og Vilhelm Bergsøe (1835-1911) fortællingen ”Bruden fra Rørvig” Se blot Henrik Steffens beskrivelse af sandflugten: ”……Men hinsides den eneste lille By på Halvøen strækker en del af samme sig ud i det vilde Kattegat. Den danner en Egn af et frygteligt og vildt Udseende. Flyvesandet har fortrængt al Vegetation….. Jeg tilbragte på en Rejse gjennem Egnen en Times Tid her, der efterlod et uforglemmeligt Billede af den vildeste Forstyrrelse hos mig og ikke var uden fare….” H. C. Andersen skrev en digtsuite om samme tema: Bruden i Rørvig Kirke. Teksten kan læses her: https://kalliope.org/da/text/andersen2002110707 . Teksten følger H. C. Andersen: Phantasier og Skizzer, Forfatterens Forlag, Kbh., 1831, pp. 14–19.
Meïr Goldschmidt (1819-1887) skrev en fortælling ”Guds Engel fra Rørvig”. Novellen kan læses på dette link: [http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101108104501/http://www2.kb.dk/elib/lit/dan/goldschm/noveller.dkl/engel-t.htm ] I vor tid spiller Odsherred også en væsentlig rolle i litteraturen. Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) udgav i 1990 romanen ”En Engels Vinger”, der udspiller sig mellem 1385 og 1387 i og omkring Højby Kirke, hvor romanens hovedpersoner er i gang med at skabe kalkmalerierne i kirkens loft.
Anne Strandvads (1953-) roman ”Efter festen” fra 1983 udspiller sig i Grevinge og Asnæs.
Den svenske krimiforfatter Mai Sjöwall (1935-) har sammen med ejeren af Sherlock Holmes-museet i Nykøbing, Bjarne Nielsen, i 1989 skrevet en kriminovelle, der udspiller sig i og omkring Unnerød Brugs (nu Kunstnerkollektivet 8g). Novellens titel er ”Dansk intermezzo”.
Tine Bjerregaard har skrevet "Mordet i Hølkerup - en historisk fortælling" 1996. Den bygger på Rigsarkivets, Landsarkivets og Trundholm lokalhistoriske arkivs sagsakter om et mord i Hølkerup i 1812.
"Mysteriet i Genbrugsen" er skrevet af Anna Grue og udkommet i 2020. Den har Nykøbing og Kildehusene som location og handler om en række dødsfald blandt ældre frivillige i en genbrugsbutik i Nykøbing.
Christina Hesselholdt (1962-) kredser i teksten ”Sensommer” fra 2005 om døden med afsæt i Jarlen af Bothwells sarkofag i Fårevejle kirke.
Fotokunst
Søren Bay (1879- 1970) har foreviget landskaber og bygninger i Odsherred gennem mange år. Se eksempler på hans store værk på www.arkiv.dk [3]
I ”Danmarks kyster – en fotografisk fortælling, bd. 2, skildrer fotografen Janne Klerk bl.a. Odsherreds smukke og varierede kystlandskaber.
Kilder:
Billedkunst. Odsherreds Kunstmuseum.
Finn Terman Frederiksen: Theodor Philipsen- En traditionsbevidst nyskaber 2016.
Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis: Danmarksbilleder, 2018.
Politiken, K Søndag, 24. januar 2021
Skulptur: [4]
”Ulkerup-Sjælene”, folder udgivet af VisitOdsherred.
Film [5]
Litteratur: “Dette er Odsherred”, red. Poul Skytte Olsen, u.å.
Tage Christiansen: Højby Kirke, udg. Af Højby Menighedsråd 1973 --NannaB 19. oktober 2019 16:02 (CEST)