Forskel mellem versioner af "Grønnehave Mølle"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 14: | Linje 14: | ||
????-1856 Christian Faber Birch | ????-1856 Christian Faber Birch | ||
− | 1856-1865 Heinrich Chr. Grønbeck[[Fil:Grønnehave Mølle.jpg| | + | 1856-1865 Heinrich Chr. Grønbeck[[Fil:Grønnehave Mølle.jpg|400px|thumb|right|Grønnehave Mølle sidst i 1940-erne. - Foto: Claus Marcussen, Nyk. Sj.]] |
1865-1868 Henrik Chr. Schacke | 1865-1868 Henrik Chr. Schacke | ||
Linje 51: | Linje 51: | ||
Odsherreds største Mølle og Nykøbings smukkeste og ejendommeligste Bygningskompleks forvandlet til en Ruinhob. | Odsherreds største Mølle og Nykøbings smukkeste og ejendommeligste Bygningskompleks forvandlet til en Ruinhob. | ||
− | Nykøbing er i Morges blevet hjemsøgt af en Ildebrand, der har forvandlet et af Byens smukkeste og ejendommeligste Bygningskomplekser, Grønnehave Mølle, til en rygende Ruinhob. Denne Møllebygning var den største og mest anselige, der findes i hele [[Odsherred]], og ved sin Beliggenhed i Byens Udkant prægede den hele den Bydel, der er placeret paa Vesterbro. Ved sin imponerende Størrelse og sin maleriske Beliggenhed var Grønnehave Mølle Byens Stolthed og et Kompleks, der altid tiltrak sig fremmede Besøgendes Opmærksomhed, og nu er den forvandlet til en sammensunken Bunke Ruiner. | + | Nykøbing er i Morges blevet hjemsøgt af en Ildebrand, der har forvandlet et af Byens smukkeste og ejendommeligste Bygningskomplekser, Grønnehave Mølle, til en rygende Ruinhob. Denne Møllebygning var den største og mest anselige, der findes i hele [[Odsherred]], og ved sin Beliggenhed i Byens Udkant prægede den hele den Bydel, der er placeret paa Vesterbro. Ved sin imponerende Størrelse og sin maleriske Beliggenhed var Grønnehave Mølle Byens Stolthed og et Kompleks, der altid tiltrak sig fremmede Besøgendes Opmærksomhed, og nu er den forvandlet til en sammensunken Bunke Ruiner.[[Fil:Grønnehave Mølle brænder.jpg|400px|thumb|right|De meterhøje flammer æder sig igennem Grønnehave Mølle efteråret 1941, hvor møllen brændte igen.]] |
− | |||
Ildens Opkomst:<br>Hvornaar Ilden er opstaaet, er der ingen, der med Bestemthed ved. I Aftes Kl. 7½ forlod Møller Rasmussen med sine Medhjælpere Møllen, og ingen af disse har været der siden. | Ildens Opkomst:<br>Hvornaar Ilden er opstaaet, er der ingen, der med Bestemthed ved. I Aftes Kl. 7½ forlod Møller Rasmussen med sine Medhjælpere Møllen, og ingen af disse har været der siden. | ||
I Morges Klokken lidt over halv fem vaagnede Naboen, Smededmester Poulsens Datter, der havde Værelse ud mod Møllen, og saa da, at dennes Indre stod i lys Lue, og at Ilden netop havde ædt sig gennem Spaanbeklædningen i Møllens Midterparti paa den Side, der vendte ud mod hendes Forældres Ejendom. | I Morges Klokken lidt over halv fem vaagnede Naboen, Smededmester Poulsens Datter, der havde Værelse ud mod Møllen, og saa da, at dennes Indre stod i lys Lue, og at Ilden netop havde ædt sig gennem Spaanbeklædningen i Møllens Midterparti paa den Side, der vendte ud mod hendes Forældres Ejendom. | ||
− | Frk. Poulsen gjorde naturligved Anskrig og fik vækket saavel sine Forældre som Møller Rasmusen og de omliggende Naboer, ligesom Brandvæsenet blev alarmeret, og i Løbet af faa Minutter var det paa Pletten; men allerede da var Møllen omspændt af Luer fra øverste til nederst og tegnede sig som en mægtig flammende Ildkegle, overfor hvilken ethvert som helst Slukningsforsøg var umulig. | + | Frk. Poulsen gjorde naturligved Anskrig og fik vækket saavel sine Forældre som Møller Rasmusen og de omliggende Naboer, ligesom Brandvæsenet blev alarmeret, og i Løbet af faa Minutter var det paa Pletten; men allerede da var Møllen omspændt af Luer fra øverste til nederst og tegnede sig som en mægtig flammende Ildkegle, overfor hvilken ethvert som helst Slukningsforsøg var umulig. |
− | |||
Ildens truede Naboejendommen:<br> | Ildens truede Naboejendommen:<br> | ||
Den stærke Hede, som Møllebranden udviklede, sprængte Ruderne i Smedemester Poulsens Ejendom, og brændende Spaanstemper regnede ned over den med det Resultat, at Ilden fængede flere Steder; men til trods for, at den ulidelige Varme lagde Brandmændenes Arbejde store Hindringer i Vejen, lykkedes det dog at slukke Ilden alle Vegne i Poulsens Ejendom, men denne blev dog betydelig ramponeret baade af Ild , Røg og Vand, ligesom Møblerne, der i Hast blev redet ud af Huset, naturligvis ikke fik den blideste Behandling. | Den stærke Hede, som Møllebranden udviklede, sprængte Ruderne i Smedemester Poulsens Ejendom, og brændende Spaanstemper regnede ned over den med det Resultat, at Ilden fængede flere Steder; men til trods for, at den ulidelige Varme lagde Brandmændenes Arbejde store Hindringer i Vejen, lykkedes det dog at slukke Ilden alle Vegne i Poulsens Ejendom, men denne blev dog betydelig ramponeret baade af Ild , Røg og Vand, ligesom Møblerne, der i Hast blev redet ud af Huset, naturligvis ikke fik den blideste Behandling. | ||
Men et Held var det, at Møllevingerne, som man forudsaa vilde falde ned og knuse Smedemester Poulsens Hus, vred sig til den modsatte Side og dalede ned i Gdr. Laur. Madsen Have, det eneste Sted, hvor der var Mulighed for, at de kunde falde uden at knuse omliggende Bygninger. | Men et Held var det, at Møllevingerne, som man forudsaa vilde falde ned og knuse Smedemester Poulsens Hus, vred sig til den modsatte Side og dalede ned i Gdr. Laur. Madsen Have, det eneste Sted, hvor der var Mulighed for, at de kunde falde uden at knuse omliggende Bygninger. | ||
− | |||
En Eksplosion:<br> | En Eksplosion:<br> |
Nuværende version fra 29. jan 2018, 16:51
Møllen lå Vesterbro 32 i Nykøbing Sjælland.
Møllen brændtre den 16. april 1924, hvorefter grunden blev solgt til mølleren på Tjørnelunde Mølle.
Denne flyttede Tjørnelunde Mølle til Nykøbing Sjælland, og opbyggede den, hvor den nedbrændte mølle havde ligget.
Den 9. september 1941 nedbrændte også denne vindmøllle - og blev erstattet med Motormøllen i Nykøbing Sj.
Mølleejere:
????-1856 Christian Faber Birch
1856-1865 Heinrich Chr. Grønbeck1865-1868 Henrik Chr. Schacke
1868-1874 C.S. Jensen
1874-1883 Peter Jensen
1883-1907 Lars Christian Sørensen
1907-1917 Hans Peter Nielsen
Et par år var den forpagtet af sønnen Bohold Nielsen.
1917-1924 Peter Anton Rasmussen
1924-1930 Hans Jacob Mathiesen
1930-1962 Peter Anton Rasmussen (indimellem også ejer af Grevinge Mølle).
1972 den 26. september har snedkermester Vagn Jacobsen, Nykøbing Sjælland, solgt Motormøllen til entreprenør Erik Hansen. Han boede ved siden af på Møllegården, og vil nu indrette møllens tredje loft til beboelse, og bruge de øvrige lokaler i sin virksomhed.
Se et større billed af Grønnehave Mølle under: Brande i Odsherred.
Se også: Grønnehave Maskinsnedkeri.
Se også: Diskotek Second-Floor.
+
I 1917 overtager Peter Anton Rasmussen så møllen. Det var under ham at den brændte d. 16 april 1924, og i avisen kunne man læse følgende:
Odsherreds største Mølle og Nykøbings smukkeste og ejendommeligste Bygningskompleks forvandlet til en Ruinhob.
Nykøbing er i Morges blevet hjemsøgt af en Ildebrand, der har forvandlet et af Byens smukkeste og ejendommeligste Bygningskomplekser, Grønnehave Mølle, til en rygende Ruinhob. Denne Møllebygning var den største og mest anselige, der findes i hele Odsherred, og ved sin Beliggenhed i Byens Udkant prægede den hele den Bydel, der er placeret paa Vesterbro. Ved sin imponerende Størrelse og sin maleriske Beliggenhed var Grønnehave Mølle Byens Stolthed og et Kompleks, der altid tiltrak sig fremmede Besøgendes Opmærksomhed, og nu er den forvandlet til en sammensunken Bunke Ruiner.Ildens Opkomst:
Hvornaar Ilden er opstaaet, er der ingen, der med Bestemthed ved. I Aftes Kl. 7½ forlod Møller Rasmussen med sine Medhjælpere Møllen, og ingen af disse har været der siden.
I Morges Klokken lidt over halv fem vaagnede Naboen, Smededmester Poulsens Datter, der havde Værelse ud mod Møllen, og saa da, at dennes Indre stod i lys Lue, og at Ilden netop havde ædt sig gennem Spaanbeklædningen i Møllens Midterparti paa den Side, der vendte ud mod hendes Forældres Ejendom.
Frk. Poulsen gjorde naturligved Anskrig og fik vækket saavel sine Forældre som Møller Rasmusen og de omliggende Naboer, ligesom Brandvæsenet blev alarmeret, og i Løbet af faa Minutter var det paa Pletten; men allerede da var Møllen omspændt af Luer fra øverste til nederst og tegnede sig som en mægtig flammende Ildkegle, overfor hvilken ethvert som helst Slukningsforsøg var umulig.
Ildens truede Naboejendommen:
Den stærke Hede, som Møllebranden udviklede, sprængte Ruderne i Smedemester Poulsens Ejendom, og brændende Spaanstemper regnede ned over den med det Resultat, at Ilden fængede flere Steder; men til trods for, at den ulidelige Varme lagde Brandmændenes Arbejde store Hindringer i Vejen, lykkedes det dog at slukke Ilden alle Vegne i Poulsens Ejendom, men denne blev dog betydelig ramponeret baade af Ild , Røg og Vand, ligesom Møblerne, der i Hast blev redet ud af Huset, naturligvis ikke fik den blideste Behandling.
Men et Held var det, at Møllevingerne, som man forudsaa vilde falde ned og knuse Smedemester Poulsens Hus, vred sig til den modsatte Side og dalede ned i Gdr. Laur. Madsen Have, det eneste Sted, hvor der var Mulighed for, at de kunde falde uden at knuse omliggende Bygninger.
En Eksplosion:
Fra Vindmøllen forplantede Ilden sig til det med denne sammenbyggede Maskinhus, hvor der var installeret Dieselmotor. Branden medførte, at en stor Jernbeholder med Petroleum ophedes, saa denne eksploderede med et vældigt Drøn. Der hørtes over hele Byen. Murværket i Maskinhuset sprængtes, og Stumperne fløj til alle Sider, ja Lufttrykket ved Eksplosionen var saa voldsomt, at det sprængte en mængde Ruder i de omliggende Ejendomme. At ingen kom til Skade ved Sprængning var et rent Under. Brandinspektør Andersen stod saaledes kun nogle faa Alen fra Maskinhuset, og Stumperne af dette fløj omkring ham til alle Sider, men han undgik at blive ramt. Da Vinger og Aksel styrtede ned, var der ligeledes alvorlig Fare for Brandmændenes Liv og Lemmer. En Del af disse var netop beskæftiget dér, hvor det vældige Materiel styrtede ned, da et kraftigt Varsko adviserede dem om den overhængende Fare og fik dem til at flygte til alle Sider, men den sidste naaede kun af komme ca. 2 Alen bort fra det Sted, hvor den ene Vinge slog ned.
Brandens økonomiske Følger:
For Møllens Ejer, Anton Rasmussen, er Branden intet mindre end en økonomisk Katastrofe, idet han havde det hele alt for lavt assureret. Grønnehave Mølle førte i en lang Aarrække forretningsmæssig set en hensygnende Tilværelse. Men da Møller Rasmussen for ca. en halv Snes Aar siden overtog den, aabenbarede han sig baade som en genial Forretningsmand og en kolossal Slider, og han havde da ogsaa den Tilfredsstillelse at se Forretningen vokse stærkt. Navnlig optog han med Held Konkurrencen fra Dampmøllerne om Levering af Mel til en Del af Odsherreds Bagerier, og han havde alene paa den Konto oparbejdet en betydelig Industri. Men én Ting glemte han, nemlig at faa sine Ejendele ordentlig forsikrede. Vindmøllen var saaledes kun forsikret for 25,000 Kr., hvilket næppe er mere end en Trediedel af hvad det vil koste at opføre en tilsvarende Mølle. Maskinhuset og Dieselmotoren var forsikret for 18,000Kr., hvad der i nogen Grad svarer til dettes Værdi. Varelagret var kun forsikret for 4000 Kr. Var Branden kommet 24 Timer før, kunde Assurancen mulig i nogen Grad have dækket Skaden paa Varelageret, men netop i Gaar fik Rasmussen tilført Møllen Rug for 7000 Kr., der ogsaa blev fortæret af Luerne. Naar saa hertil kommer det betydelige Tab, der forvoldes ved en saadan Bedrifts Standsning, er det ikke for meget sagt, at Branden er økonomisk ruinerende for Møller Rasmussen, og Medfølelsen med ham er da ogsaa i Dag almindelig alle Vegne.
Brandforhør i Formiddag:
Der afholdtes i Formiddag Brandforhør for at faa oplyst, hvor Ilden stammer fra; men Resultatet vil antagelig blive negativt. Som foran meddelt, har ingen af Møllens Folk været paa Møllen efter Kl. 7½ i Aftes, og de ved saaledes intet. Det eneste Fingerpeg er, at Frk. Poulsen, der først opdagede Ilden, lagde Mærke til, at det brændte særlig stærkt ud for, hvor de elektriske Ledninger fører ind i Møllen, hvilken Omstændighed giver Raaderum for den Antagelse, at Branden skyldes en Kortslutning; men højere end til Antagelse kommer man formentlig heller ikke; med mindre Tilfældigheder skulde medvirke til, at en virkelig konstateret Aarsag kan paavises.
Branden var meget voldsom for Peter Anton Rasmussen, så han sælger brandtomten til Hans Jacob Mathiesen, der var møller på Tjørnelunde Mølle. Hans Jacob Mathiesen flyttede herefter Tjørnelunde Mølle til Nykøbing og opbyggede den, på samme sted hvor den nedbrændte mølle havde ligget. I 1930 bliver Peter Anton Rasmussen igen ejer af Grønnehave Mølle, da han overtager møllen på tvangsauktion af Hans Jacob Mathiesen. Rasmussen var i samme periode også blevet ejer af Grevinge Mølle. Peter Anton Rasmussen var møller indtil 1962, men oplever som skrevet tidligere endnu en brand, i 1941, hvor møllen endnu en gang brænder helt ned.
+
Der er rejsegilde på Grønnehave Mølle i 1925.
Uden sammenhæng skal det her nævnes, at der i området på dette tidspunkt var en del møllebrande, for i 1922 brændte Hønsinge, Højby og Asnæs Mølle, og senere i 1924 brændte Højby Mølle.
Claus Marcussen, Nyk. Sj., 2016.
Kilde: Danske Møller af Niels Meyn. Erhvervsforlaget, 1934. - Holbæk Amts Venstreblad 26. september 1972.