Forskel mellem versioner af "Kildestræde"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Vej i [[Nykøbing Sjælland]] - navngivet sådan efter en kilde (Hesselkilde) mellem strædet og Altavej. Kilden giver stadig vand. | + | [[Fil:Kildestræde.jpg|400px|thumb|left|Kildestræde ca. 1905 - Det meste af Kildestræde blev ødelagt af en brand i 1837, så husene her stammer hovedsagelig fra tiden herefter. – Fotograf: Ukendt.]]Vej i [[Nykøbing Sjælland]] - navngivet sådan efter en kilde (Hesselkilde) mellem strædet og [[Altavej]]. Kilden giver stadig vand. |
| − | ''Kilder: Gade- og vejnavnes oprindelse i Nykøbing og Rørvig, af Ole Skaarup, 1989.'' | + | Forløbet af Kildestræde har formentlig hævd langt tilbage i byen historie. Placeret som en ydre ringvej, der afgrænser den ældre bydannelse mod nord og øst. |
| + | |||
| + | Bebyggelsen i gadens søndre ende opstår sandsynligvis først i 1700-tallet, og her er det kun på den vestre side af gaden. Grundene udstykkes fra bagarealet af grunden mod [[Algade]], og matrikuleres også i fortsættelse af denne. D.v.s. at Kildestræde ikke har status som bebygget stræde, men blot er en forbindelsesvej fra den nordre ende af byen til den søndre. Dette forhold er for så vidt stadig gældende den dag i dag. | ||
| + | |||
| + | Østsiden af Kildestræde ned mod [[Algade]] er en spredt bebyggelse fra 1800-årene. | ||
| + | |||
| + | Den midterste del af Kildestræde er først udstykket og bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet og frem. | ||
| + | |||
| + | Østsiden af den midterste del af strædet indlemmes faktisk først i denne periode fra markjorde til byjorde. | ||
| + | |||
| + | Den nordre side af Kildestræde har derimod en mere bymæssig karakter. Grundene er udstykket langs strædet, og knytter sig i en bymæssig dannelse til [[Nørregade]]bebyggelsen og kirken. Den tynde bebyggelse på grundene op til kirken skyldes formentlig, at arealerne har hørt under kirken. | ||
| + | |||
| + | Bebyggelsen i Kildestrædes søndre ende er alle bygninger opført efter en brand i 1837. Flere bygninger er intakte, og uden væsentlige ændringer, og giver især på vestsiden et fint og homogent gadeforløb. | ||
| + | |||
| + | A.h.t. gaderummet kunne en fortætning af bebyggelsen på den østre side af gaden være en kvalitet. | ||
| + | |||
| + | Spredningen af bebyggelsen, og dens tibagerygning fra fortovskant på det midterste stykke af Kildestræde, er en udmærket markering af strædets status som ringvej. Og samtidig en god optakt til fortætningen af bebyggelsen i strædets nordre ende. | ||
| + | |||
| + | Som i den søndre ende danner bebyggelsen her på den ene side af gaden en god opstramning af strædets udløb i krydset mod [[Nørregade]]. | ||
| + | |||
| + | En fortætning af bebyggelsen på den modstående side ville forstærke gaderummet. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Kilder: Gade- og vejnavnes oprindelse i Nykøbing og Rørvig, af Ole Skaarup, 1989.'' - ''Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 27. jun 2012, 17:34 (CEST) | ||
[[Kategori:Veje]] | [[Kategori:Veje]] | ||
Nuværende version fra 27. jun 2012, 16:41
Forløbet af Kildestræde har formentlig hævd langt tilbage i byen historie. Placeret som en ydre ringvej, der afgrænser den ældre bydannelse mod nord og øst.
Bebyggelsen i gadens søndre ende opstår sandsynligvis først i 1700-tallet, og her er det kun på den vestre side af gaden. Grundene udstykkes fra bagarealet af grunden mod Algade, og matrikuleres også i fortsættelse af denne. D.v.s. at Kildestræde ikke har status som bebygget stræde, men blot er en forbindelsesvej fra den nordre ende af byen til den søndre. Dette forhold er for så vidt stadig gældende den dag i dag.
Østsiden af Kildestræde ned mod Algade er en spredt bebyggelse fra 1800-årene.
Den midterste del af Kildestræde er først udstykket og bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet og frem.
Østsiden af den midterste del af strædet indlemmes faktisk først i denne periode fra markjorde til byjorde.
Den nordre side af Kildestræde har derimod en mere bymæssig karakter. Grundene er udstykket langs strædet, og knytter sig i en bymæssig dannelse til Nørregadebebyggelsen og kirken. Den tynde bebyggelse på grundene op til kirken skyldes formentlig, at arealerne har hørt under kirken.
Bebyggelsen i Kildestrædes søndre ende er alle bygninger opført efter en brand i 1837. Flere bygninger er intakte, og uden væsentlige ændringer, og giver især på vestsiden et fint og homogent gadeforløb.
A.h.t. gaderummet kunne en fortætning af bebyggelsen på den østre side af gaden være en kvalitet.
Spredningen af bebyggelsen, og dens tibagerygning fra fortovskant på det midterste stykke af Kildestræde, er en udmærket markering af strædets status som ringvej. Og samtidig en god optakt til fortætningen af bebyggelsen i strædets nordre ende.
Som i den søndre ende danner bebyggelsen her på den ene side af gaden en god opstramning af strædets udløb i krydset mod Nørregade.
En fortætning af bebyggelsen på den modstående side ville forstærke gaderummet.
Kilder: Gade- og vejnavnes oprindelse i Nykøbing og Rørvig, af Ole Skaarup, 1989. - Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn.--SOC 27. jun 2012, 17:34 (CEST)
