Forskel mellem versioner af "Nykøbing Sjælland Vandværk"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
1909 kommer [[Nykøbing Sjælland]] Vandværk i drift. | 1909 kommer [[Nykøbing Sjælland]] Vandværk i drift. | ||
| − | Formanden for det udvalg der skulle forestå anlægget var redaktør N. Vallentin Nielsen. | + | Formanden for det udvalg der skulle forestå anlægget var redaktør N. Vallentin Nielsen, [[Odsherred Tidende]]. |
Der blev foretaget 3 boringer i en dybde af ca. 100 fod, der gav 10/m3 vand i timen, og der byggedes maskinhus og iltningsovne. 2 pumper med 2 stk. 5 hk gasmotorer installeredes. | Der blev foretaget 3 boringer i en dybde af ca. 100 fod, der gav 10/m3 vand i timen, og der byggedes maskinhus og iltningsovne. 2 pumper med 2 stk. 5 hk gasmotorer installeredes. | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Da der blev tale om, at Sindssygehospitalet ([[Amtshospitalet]]) kom til at ligge ved [[Nykøbing Sjælland]], afhang det til sidst af, om der kunne skaffes tilstrækkeligt vand dertil. Nye boringer blev foretaget ved byen, men tilstrækkeligt vand opnås først ved at bore et stykke vest for byen, og der kommer så 20/m3 vand i timen, en pumpestation anlægges og det føromtalte vandtårn blev bygget på det højeste punkt ved byen for at skaffe tilstrækkeligt vandtryk til [[Amtshospitalet]]. | Da der blev tale om, at Sindssygehospitalet ([[Amtshospitalet]]) kom til at ligge ved [[Nykøbing Sjælland]], afhang det til sidst af, om der kunne skaffes tilstrækkeligt vand dertil. Nye boringer blev foretaget ved byen, men tilstrækkeligt vand opnås først ved at bore et stykke vest for byen, og der kommer så 20/m3 vand i timen, en pumpestation anlægges og det føromtalte vandtårn blev bygget på det højeste punkt ved byen for at skaffe tilstrækkeligt vandtryk til [[Amtshospitalet]]. | ||
| − | Den første formand var stenhugger Otto Larsen. | + | Den første formand var stenhugger [[Otto Larsen]]. |
| − | Ledningnettets længde var i 1909 6000 m | + | Ledningnettets længde var i 1909 6000 m og vandforbruget pr. døgn 70-80/m3. |
1914 var det h.h.v. 8000 og 400/m3. | 1914 var det h.h.v. 8000 og 400/m3. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
1917 var vandværkets bogførte værdi 113.000,00 kr. | 1917 var vandværkets bogførte værdi 113.000,00 kr. | ||
| + | + | ||
| − | '' | + | 1951 tog man en stor regnvandsbeholder i brug til 4000 liter, for at afhjælpe de mange tørre perioder. |
| + | |||
| + | Samtidig var man ved at lægge sidste hånd på nedlæggelse af en fødeledning til Isefjordsvej. | ||
| + | |||
| + | I slutningen af august eller begyndelsen af september ventede man at tilslutte 2 nye boringer på Sportspladsen. | ||
| + | |||
| + | Driftsbestyrer V. H. Eriksen oplyste endvidere at man de sidste 10 år har tidoblet fra 30.000 til 40.000 kubikmeter. | ||
| + | |||
| + | For 40 år siden kunne man nøjes med 40 meter dybe boringer, men nu måtte man 80 meter ned for at få tilstrækkeligt vand. | ||
| + | |||
| + | + | ||
| + | |||
| + | 1961 den 17. december var der indvielse af det nye vandværk i Rørmosen, (der er også et ved gasværket) men det i Rørmosen ligger så afsides mellem Thorsbjerg og Oddenvejen, at man ikke kommer til det, medmindre man begiver sig ned ad en markvej fra Thorsbjerg. | ||
| + | |||
| + | Men nu blev det nye vandværk indviet, selvom det har været under tag nogen tid, og det gamle blev revet ned. | ||
| + | |||
| + | + | ||
| + | |||
| + | 1962 i påsken vil et nyt fjernstyringssystem være klar til at blive taget i brug. den sidste tid har der været temmelig meget bankeri i rørene, og vandet er helt hvidt, men det skyldes man måtte tage nogle gamle pumper i brug indtil det nye anlæg er på plads. Desværre er det værst om natten siger assistent Tage Madsen. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Kilde: Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918. - Holbæk Amts Venstreblad 20. juli 1951 og 18. december 1961 og 16. april 1962.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 29. okt 2011, 14:50 (CEST) | ||
[[Kategori: Vandværker]] | [[Kategori: Vandværker]] | ||
Nuværende version fra 14. dec 2017, 16:53
1909 kommer Nykøbing Sjælland Vandværk i drift.
Formanden for det udvalg der skulle forestå anlægget var redaktør N. Vallentin Nielsen, Odsherred Tidende.
Der blev foretaget 3 boringer i en dybde af ca. 100 fod, der gav 10/m3 vand i timen, og der byggedes maskinhus og iltningsovne. 2 pumper med 2 stk. 5 hk gasmotorer installeredes.
Vandet renses og pumpes op i Vandtårnet, hvorved opnås et tryk på 35 m vandsæjle.
Da der blev tale om, at Sindssygehospitalet (Amtshospitalet) kom til at ligge ved Nykøbing Sjælland, afhang det til sidst af, om der kunne skaffes tilstrækkeligt vand dertil. Nye boringer blev foretaget ved byen, men tilstrækkeligt vand opnås først ved at bore et stykke vest for byen, og der kommer så 20/m3 vand i timen, en pumpestation anlægges og det føromtalte vandtårn blev bygget på det højeste punkt ved byen for at skaffe tilstrækkeligt vandtryk til Amtshospitalet.
Den første formand var stenhugger Otto Larsen.
Ledningnettets længde var i 1909 6000 m og vandforbruget pr. døgn 70-80/m3.
1914 var det h.h.v. 8000 og 400/m3.
1917 var vandværkets bogførte værdi 113.000,00 kr.
+
1951 tog man en stor regnvandsbeholder i brug til 4000 liter, for at afhjælpe de mange tørre perioder.
Samtidig var man ved at lægge sidste hånd på nedlæggelse af en fødeledning til Isefjordsvej.
I slutningen af august eller begyndelsen af september ventede man at tilslutte 2 nye boringer på Sportspladsen.
Driftsbestyrer V. H. Eriksen oplyste endvidere at man de sidste 10 år har tidoblet fra 30.000 til 40.000 kubikmeter.
For 40 år siden kunne man nøjes med 40 meter dybe boringer, men nu måtte man 80 meter ned for at få tilstrækkeligt vand.
+
1961 den 17. december var der indvielse af det nye vandværk i Rørmosen, (der er også et ved gasværket) men det i Rørmosen ligger så afsides mellem Thorsbjerg og Oddenvejen, at man ikke kommer til det, medmindre man begiver sig ned ad en markvej fra Thorsbjerg.
Men nu blev det nye vandværk indviet, selvom det har været under tag nogen tid, og det gamle blev revet ned.
+
1962 i påsken vil et nyt fjernstyringssystem være klar til at blive taget i brug. den sidste tid har der været temmelig meget bankeri i rørene, og vandet er helt hvidt, men det skyldes man måtte tage nogle gamle pumper i brug indtil det nye anlæg er på plads. Desværre er det værst om natten siger assistent Tage Madsen.
Kilde: Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918. - Holbæk Amts Venstreblad 20. juli 1951 og 18. december 1961 og 16. april 1962.--SOC 29. okt 2011, 14:50 (CEST)
