Forskel mellem versioner af "Lumsås Kirke"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(84 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Fil:Lumsås kirke.jpg|400px|thumb|left|Lumsås Kirke ca. 1920. - Billedet er har været benyttet i sognekort Højby Sj. fra ca. 1923. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]] | + | [[Fil:Lumsås kirke.jpg|400px|thumb|left|Lumsås Kirke ca. 1920. - Billedet er har været benyttet i sognekort Højby Sj. fra ca. 1923. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]][[Fil:C. Ørning.jpg|150px|thumb|right|Kaldskapellan i Højby sogn C. Ørning. Han var derefter 1921-25 præst ved Lumsås kirke.]]Lumsås Kirke, Stenstrupvej 71, [[Stenstrup]], [[Odsherred]]. |
− | + | Filialkirke til [[Højby kirke]]. | |
+ | |||
+ | Den blev indviet 31. august 1896 - men havde været 30 år undervejs fra beslutning til realitet. | ||
+ | |||
+ | Det havde længe været et ønske blandt befolkningen at få egen kirke, og i 1886 sendte man til regeringen en ansøgning om oprettelse af et kapellani med tilhørende kirke. Den daværende Provst og Kulturministeren stillede sig velvillig overfor tanken og anbefalede varmt sagen. Ikke desto mindre blev den henlagt. Man mente ellers i interesserede kredse, at forlangendet var | ||
+ | særdeles rimeligt. | ||
Før der kom en kirke i Lumsås, blev der afholdt gudstjenester i skolestuen i Lumsås gl. Skole, Oddenvej 79. Denne skole blev bygget i 1820. | Før der kom en kirke i Lumsås, blev der afholdt gudstjenester i skolestuen i Lumsås gl. Skole, Oddenvej 79. Denne skole blev bygget i 1820. | ||
Det vides ikke, hvad man gjorde før 1820 - men man vandrede sikkert turen til [[Højby]]. | Det vides ikke, hvad man gjorde før 1820 - men man vandrede sikkert turen til [[Højby]]. | ||
+ | |||
+ | I 1893 tog man atter sagen op. En deputation blev sendt til kulturministeren og | ||
+ | regeringen, og den forelagde på ny befolkningens ønske for myndighederne. | ||
+ | |||
+ | I februar 1894 gav ministeriet sit svar. Der forlangtes heri nedsat et udvalg, som | ||
+ | kunde tage sig af sagen. Udvalget skulle søge købt grund til kirke og kirkegård | ||
+ | samt til præstebolig. Endvidere skulle der skaffes garanti for 2.000 Kroner. | ||
+ | |||
+ | Udvalget blev også nedsat og fik til formand den initiativrige gårdejer Niels Nikolajsen. | ||
+ | |||
+ | I løbet af 2½ år var sagen i orden. Der var købt et areal på i alt 1 tønde og 6 | ||
+ | Skp., og ad frivillighedens vej havde man fået samlet 2.439 Kroner. Rigsdagen | ||
+ | bevilgede 18.500 kroner til opførelse af kirke og præstebolig. Kirkens Arkitekt blev arkitekt Clemmensen, der også har tegnet Mathæuskirken | ||
+ | i København. Murer-og Tømrerarbejdet udførtes af murermester Scheldermann | ||
+ | og tømrermester Weber. Præsteboligen opførtes samtidig, og det hele | ||
+ | var færdigt, så det den 23. Juni 1896 kunde synes og godkendes af Provsten.[[Fil:Altertavle Lumsås kirke.jpg|300px|thumb|right|Altertavle i Lumsås Kirke ca. 1920, med nærbillede af kirkens altertavle, der var et oliemaleri af Tony Müller.<br>Det er fra 1910 og hænger i dag på en sidevæg.<br>I 1975 fik kirken et nyt alterparti med billedvæv udført af Ann-Mari Kornerup.<br>Fotograf: Ukendt.]] | ||
+ | |||
+ | [[Fil:Carl Kallum Lumsås kirke.png|200px|thumb|left|Carl Kallum til 1952.]]Den 30. august samme år blev kirken så indviet. | ||
+ | |||
+ | Beboerne fyldte den smukke kirke til sidste plads. Biskoppen over Sjællands | ||
+ | Stift, Th. Skat Rørdam, foretog indvielsen, og indsatte samtidig kirkens præst, | ||
+ | Pastor N. A. Jensen. Amtmanden, Kammerherre Bille, og mange af omegnens | ||
+ | præster overværede Indvielsen. | ||
Kirken er opført af røde sten i dansk-romansk stil, og har et lille tårn, og 200 siddepladser. | Kirken er opført af røde sten i dansk-romansk stil, og har et lille tårn, og 200 siddepladser. | ||
Linje 11: | Linje 39: | ||
Ved kirken ligger en kirkegård og kapellanbolig, der er bygget 1896. Haven er ½ tdr. land stor. | Ved kirken ligger en kirkegård og kapellanbolig, der er bygget 1896. Haven er ½ tdr. land stor. | ||
− | + | Kirkeskibet i Lumsås kirke er et fuldskib "Emanuel", 59 cm. Bygget og givet af sømand Laur. Nielsen, "[[Tjørnholm]]", Ebbeløkke. Ophængt 1908 eller 1909. | |
+ | |||
+ | 1909 den 1. april ansattes Mathilde Christensen som kirkekone, der skulle sørge for kirkens renholdelse, og for det fik hun 40 kr. årligt. | ||
+ | |||
+ | I 1936 blev Lumsås Kirke residerende Kapellani. | ||
+ | |||
+ | Ringer og graver ved kirken i ca. 40 år var [[Niels Kristoffersen]], og hans hustru Kamilla Kristoffersen var "kirkekone", og det var hun i 25 år. Da de startede fik [[Niels Kristoffersen]] 130 kroner om året for ringetjenesten. | ||
− | + | 1957, i efteråret, skete en regulering af vejen, hvor der er anlagt flisefortov med kantsten, og kirkegårdsmuren blev rykket betydeligt ind, samtidig med kørebanen blev sænket lidt. Det medførte at den gamle kirkegårdsmur af løse kampesten skulle flyttes, og her stillede kirkeministeriet det krav, at der blev bygget en ny og mere solid mur. det medførte bagefter en del polemik, da nogen mente, at muren dominerede bybilledet. | |
− | + | 1958 den 1. juli ansattes Hansigne og tømrer [[Jens Christensen, Lumsås]], til h.h.v. "kirkekone" og ringer og graver. Jens Christensen er søn af Mathilde Christensen, og han og hustruen har i 20 år, siden faderens død, hjulpet Mathilde Christensen med arbejdet.[[Fil:Even N Marstrand.png|150px|thumb|right|Kaldskapellan Even Nikolaj Marstrand, Lumsås kirke 1913-1916.]] | |
+ | |||
+ | 1983 ændres titlerne, for nu er nogen mere præst end andre, og for A. D. Kochs vedkommende er det ham, der er sognets begravelsesmyndighed og kirkebogsfører m.v., og dermed er han administrerende sognepræst, mens præsten i Lumsås "kun" er sognepræst, men lønningerne er de samme. | ||
− | |||
+ | '''Præster ved Lumsås kirke:''' | ||
+ | N. A. Jensen 1896 til 1903. | ||
− | + | [[Isidor Herskind]] 1903 til 1912. | |
+ | |||
+ | Even Nikolaj Marstrand 1913 til 1916. | ||
− | + | [[Anders Jensen, kaldskapellan]] 1916 til 1921. | |
− | + | C. Ørning 1921 til 1925. Han blev gift 24. juli 1925. Han virkede senere i Hjembæk-Svinninge. | |
− | + | E. A. Scheller-Nielsen 1925 til 1928. Han flyttede til København. Hans moder, Jensigne Louise Nielsen døde april 1950. | |
− | + | [[Chr. M. Christiansen]] 1928 til 25. august 1945, hvor han rejste til Lundby i Sydsjælland, hvor han havde købt en villa. | |
− | + | Flensted Andersen til 19. marts 1950.[[Fil:Chr. M. Christiansen.jpg|300px|thumb|right|Pastor Chr. M. Christiansen ca. 1930 med hustru og børn. Sognepræst i Lumsås Kirke fra 1928 til 1945.]] | |
− | + | [[Carl Karlum]] til 25. november 1952, hvor han bliver præst i [[Grevinge kirke]] den 30. november. (Død 1983). | |
− | + | 1953 den 27. september holdt provst Mikkelsen afskedsprædiken. | |
− | + | [[Axel Bent Hansen]], hjælpepræst 1947 til 1953 og residerende kapellan til 1959. | |
− | + | 1959 den 10. maj er er [[Eskild Rasmussen]] indsat som præst ved Lumsås Kirke og [[Højby kirke]]. | |
− | + | 1960 [[Andreas D. Koch]], der kom fra Finderup ved Viborg. | |
Eskild Rasmussen fra 1. april 1966. | Eskild Rasmussen fra 1. april 1966. | ||
− | K. H. Østergård til 31. august 1968. | + | [[K. H. Østergård]] 11. december 1966 til 31. august 1968. |
Linje 52: | Linje 91: | ||
Pastor [[Theodor Jørgensen, præst]] fra 1. september 1969 til 1974. | Pastor [[Theodor Jørgensen, præst]] fra 1. september 1969 til 1974. | ||
− | 1974 den 1. oktober cand. theol. [[Mogens Müller]]. | + | 1974 den 1. oktober cand. theol. [[Mogens Müller]].[[Fil:Axel Bent Hansen.jpg|150px|thumb|right|Axel Bent Hansen 30. marts 1953.]] |
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | Derefter var præsten A. D. Koch. | ||
+ | |||
+ | 1983 den 16. januar indsattes [[Ole Jakob Wolf]] som sognepræst i Lumsås og Højby kirker, idet han dog primært bliver præst ved Lumsås kirke, hvor han hidtil har været såkaldt hjælpepræst elle residerende kapellan. | ||
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | [[Fil:K. H. Østergård.jpg|150px|thumb|left|K. H. Østergård ca. 1969.]]K. H. Østergård, præst ved [[Lumsås Kirke]], [[Højby sogn]], [[Odsherred]].En Kreds af menighedens damer har syet en smuk alterdug, der vil blive taget i brug ved festgudstjenesten den 1. september 1946. Det er et stort arbejde, der er lagt i denne dug, som skal pryde alteret i årene, der kommer. | ||
+ | |||
+ | Til Festgudstjenesten, som den 1. september 1946 markerer jubilæet, er der indbudt alle de præster, som har virket ved kirken. Biskop Rosendal og kirkens første præst, Pastor N. A. Jensen vil prædike. Kl. 15,30 bliver der møde i kirken ved præsterne Marstand og Ørning og kl. 19,30 er der sammenkomst i Lumsås Forsamlingshus. Der vil på Jubilæumsdagen køre rutebil til kirken, så også de gamle kan deltage i højtideligheden. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | '''Organister:''' | ||
+ | |||
+ | [[Karen Ingeborg Jensen-Nybjerg]] til 1954. | ||
+ | |||
+ | 1954 Anna Madsen, [[Nykøbing Sjælland]], vikarierer i november som organist. | ||
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | 1949 den 1. april havde Mathilde Christensen, [[Lumsås]], virket ved kirken i 40 år, dels med renholdelsen og siden sin mands død som klokker. | ||
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | [[Niels Kristoffersen]] var ringer og graver ved kirken i over 40 år. | ||
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Lumsås Kirkes 50-års jubilæum]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Lumsås Præstebolig]]. | ||
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | ''Kilder: | ||
+ | |||
+ | ''Odsherred Tidende 25. august 1945 og 14. juli 1948.'' | ||
+ | |||
+ | ''Danske Kirker og Præstegårde bind 1.' | ||
+ | |||
+ | ''Lokalarkivet 2012.'' | ||
+ | |||
+ | ''Kirkeskib: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 2000.'' | ||
+ | |||
+ | ''Holbæk Amts Venstreblad 30. marts 1949 og 20. marts og 11. april 1950 og 7. september og 10. oktober 1957 og 3. og 18. og 7. august og juni og 20. december 1958 og 28. januar 1959 og 23. august 1966 og 29. maj 1968 og 16. august 1974.'' | ||
+ | ''"Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 15. november og 21. december 1977 og 30. september 1978 og 15. januar 1983.'' | ||
− | '' | + | ''Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4, 2009.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. sep 2011, 17:03 (CEST) |
[[Kategori: Kirker]] | [[Kategori: Kirker]] |
Nuværende version fra 25. jan 2020, 14:03
Filialkirke til Højby kirke.
Den blev indviet 31. august 1896 - men havde været 30 år undervejs fra beslutning til realitet.
Det havde længe været et ønske blandt befolkningen at få egen kirke, og i 1886 sendte man til regeringen en ansøgning om oprettelse af et kapellani med tilhørende kirke. Den daværende Provst og Kulturministeren stillede sig velvillig overfor tanken og anbefalede varmt sagen. Ikke desto mindre blev den henlagt. Man mente ellers i interesserede kredse, at forlangendet var særdeles rimeligt.
Før der kom en kirke i Lumsås, blev der afholdt gudstjenester i skolestuen i Lumsås gl. Skole, Oddenvej 79. Denne skole blev bygget i 1820.
Det vides ikke, hvad man gjorde før 1820 - men man vandrede sikkert turen til Højby.
I 1893 tog man atter sagen op. En deputation blev sendt til kulturministeren og regeringen, og den forelagde på ny befolkningens ønske for myndighederne.
I februar 1894 gav ministeriet sit svar. Der forlangtes heri nedsat et udvalg, som kunde tage sig af sagen. Udvalget skulle søge købt grund til kirke og kirkegård samt til præstebolig. Endvidere skulle der skaffes garanti for 2.000 Kroner.
Udvalget blev også nedsat og fik til formand den initiativrige gårdejer Niels Nikolajsen.
I løbet af 2½ år var sagen i orden. Der var købt et areal på i alt 1 tønde og 6 Skp., og ad frivillighedens vej havde man fået samlet 2.439 Kroner. Rigsdagen bevilgede 18.500 kroner til opførelse af kirke og præstebolig. Kirkens Arkitekt blev arkitekt Clemmensen, der også har tegnet Mathæuskirken i København. Murer-og Tømrerarbejdet udførtes af murermester Scheldermann og tømrermester Weber. Præsteboligen opførtes samtidig, og det hele
var færdigt, så det den 23. Juni 1896 kunde synes og godkendes af Provsten. Den 30. august samme år blev kirken så indviet.Beboerne fyldte den smukke kirke til sidste plads. Biskoppen over Sjællands Stift, Th. Skat Rørdam, foretog indvielsen, og indsatte samtidig kirkens præst, Pastor N. A. Jensen. Amtmanden, Kammerherre Bille, og mange af omegnens præster overværede Indvielsen.
Kirken er opført af røde sten i dansk-romansk stil, og har et lille tårn, og 200 siddepladser.
Ved kirken ligger en kirkegård og kapellanbolig, der er bygget 1896. Haven er ½ tdr. land stor.
Kirkeskibet i Lumsås kirke er et fuldskib "Emanuel", 59 cm. Bygget og givet af sømand Laur. Nielsen, "Tjørnholm", Ebbeløkke. Ophængt 1908 eller 1909.
1909 den 1. april ansattes Mathilde Christensen som kirkekone, der skulle sørge for kirkens renholdelse, og for det fik hun 40 kr. årligt.
I 1936 blev Lumsås Kirke residerende Kapellani.
Ringer og graver ved kirken i ca. 40 år var Niels Kristoffersen, og hans hustru Kamilla Kristoffersen var "kirkekone", og det var hun i 25 år. Da de startede fik Niels Kristoffersen 130 kroner om året for ringetjenesten.
1957, i efteråret, skete en regulering af vejen, hvor der er anlagt flisefortov med kantsten, og kirkegårdsmuren blev rykket betydeligt ind, samtidig med kørebanen blev sænket lidt. Det medførte at den gamle kirkegårdsmur af løse kampesten skulle flyttes, og her stillede kirkeministeriet det krav, at der blev bygget en ny og mere solid mur. det medførte bagefter en del polemik, da nogen mente, at muren dominerede bybilledet.
1958 den 1. juli ansattes Hansigne og tømrer Jens Christensen, Lumsås, til h.h.v. "kirkekone" og ringer og graver. Jens Christensen er søn af Mathilde Christensen, og han og hustruen har i 20 år, siden faderens død, hjulpet Mathilde Christensen med arbejdet.1983 ændres titlerne, for nu er nogen mere præst end andre, og for A. D. Kochs vedkommende er det ham, der er sognets begravelsesmyndighed og kirkebogsfører m.v., og dermed er han administrerende sognepræst, mens præsten i Lumsås "kun" er sognepræst, men lønningerne er de samme.
Præster ved Lumsås kirke:
N. A. Jensen 1896 til 1903.
Isidor Herskind 1903 til 1912.
Even Nikolaj Marstrand 1913 til 1916.
Anders Jensen, kaldskapellan 1916 til 1921.
C. Ørning 1921 til 1925. Han blev gift 24. juli 1925. Han virkede senere i Hjembæk-Svinninge.
E. A. Scheller-Nielsen 1925 til 1928. Han flyttede til København. Hans moder, Jensigne Louise Nielsen døde april 1950.
Chr. M. Christiansen 1928 til 25. august 1945, hvor han rejste til Lundby i Sydsjælland, hvor han havde købt en villa.
Flensted Andersen til 19. marts 1950.Carl Karlum til 25. november 1952, hvor han bliver præst i Grevinge kirke den 30. november. (Død 1983).
1953 den 27. september holdt provst Mikkelsen afskedsprædiken.
Axel Bent Hansen, hjælpepræst 1947 til 1953 og residerende kapellan til 1959.
1959 den 10. maj er er Eskild Rasmussen indsat som præst ved Lumsås Kirke og Højby kirke.
1960 Andreas D. Koch, der kom fra Finderup ved Viborg.
Eskild Rasmussen fra 1. april 1966.
K. H. Østergård 11. december 1966 til 31. august 1968.
Præster med mulighed for at gennemføre teknologiske studier, og samtidig være orlogspræst ved Marinestationen Sjællands Odde (ASO):
Pastor Theodor Jørgensen, præst fra 1. september 1969 til 1974.
1974 den 1. oktober cand. theol. Mogens Müller.+
Derefter var præsten A. D. Koch.
1983 den 16. januar indsattes Ole Jakob Wolf som sognepræst i Lumsås og Højby kirker, idet han dog primært bliver præst ved Lumsås kirke, hvor han hidtil har været såkaldt hjælpepræst elle residerende kapellan.
+
K. H. Østergård, præst ved Lumsås Kirke, Højby sogn, Odsherred.En Kreds af menighedens damer har syet en smuk alterdug, der vil blive taget i brug ved festgudstjenesten den 1. september 1946. Det er et stort arbejde, der er lagt i denne dug, som skal pryde alteret i årene, der kommer.Til Festgudstjenesten, som den 1. september 1946 markerer jubilæet, er der indbudt alle de præster, som har virket ved kirken. Biskop Rosendal og kirkens første præst, Pastor N. A. Jensen vil prædike. Kl. 15,30 bliver der møde i kirken ved præsterne Marstand og Ørning og kl. 19,30 er der sammenkomst i Lumsås Forsamlingshus. Der vil på Jubilæumsdagen køre rutebil til kirken, så også de gamle kan deltage i højtideligheden.
Organister:
Karen Ingeborg Jensen-Nybjerg til 1954.
1954 Anna Madsen, Nykøbing Sjælland, vikarierer i november som organist.
+
1949 den 1. april havde Mathilde Christensen, Lumsås, virket ved kirken i 40 år, dels med renholdelsen og siden sin mands død som klokker.
+
Niels Kristoffersen var ringer og graver ved kirken i over 40 år.
+
Se også: Lumsås Kirkes 50-års jubilæum.
Se også: Lumsås Præstebolig.
+
Kilder:
Odsherred Tidende 25. august 1945 og 14. juli 1948.
Danske Kirker og Præstegårde bind 1.'
Lokalarkivet 2012.
Kirkeskib: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 2000.
Holbæk Amts Venstreblad 30. marts 1949 og 20. marts og 11. april 1950 og 7. september og 10. oktober 1957 og 3. og 18. og 7. august og juni og 20. december 1958 og 28. januar 1959 og 23. august 1966 og 29. maj 1968 og 16. august 1974.
"Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 15. november og 21. december 1977 og 30. september 1978 og 15. januar 1983.
Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4, 2009.--SOC 22. sep 2011, 17:03 (CEST)