Møllebakkegård

Møllebakkegård matr. 8a, Stenstrup, Højby sogn, 33½ tdr. land.

Heraf ager 32, mose 1, have og gårdsplads ½.

Der holdes 16 køer, 4 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 3 heste og 1 plag. Sidste år solgtes ca. 70 fedsvin.

Niels Nielsen, Stenstrup, som overtog gården i 1883, er født på gården 17. februar 1853, og blev gift med Inger Sofie Olsen født i Sonnerup.

Niels Nielsen overtog gården efter sin far, Niels Jensen, som havde fået den efter sin svigerfar, Jens Nielsen.

Niels Nielsen har opført bygningerne på samme sted hvor gården har ligget siden udskiftningen i 1800.

Hovedbygningen er opført af grundmur med teglstenstag. Avlsbygningerne er med støbte mure og stråtag. Mod øst ligger et støbt og grundmuret tørve- og svinehus, og et halvtagshus til maskiner. Elektrisk lys og kraft er indlagt.

Foran hovedbygningen ligger en meget smuk og velholdt have.

Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 24. aug 2011, 10:28 (CEST)

Gårdens historie:

UDFLYTNINGEN FRA LANDSBYEN:

Udflytningen af gårdene i Stenstrup foregik i året 1800.

Niels Kristensen, født 1750, død 1819, var en god betaler, så han fik lov til at vælge mellem to marker, matr. nr. 4 og 8. Han valgte matr. nr. 8, fordi nr. 4 var så stærk ler.

Niels Kristensen byggede Møllebakkegården i året 1800 i bindingsværk.

Til gården hørte 68 td. land (deraf var 14 td. land lynglod 1,5 td., 2 skp. hartkorn. Deraf ca.16 skp. på lynglodden.

Møllebakkegårdens marker var i "Fælleden", og som sådan aldrig dyrket, undtagen 2 td. land(et lille stykke af bredagrene fra fællesskabet.

Niels Kristensen var den første, der begyndte på at gøre sig denne jord underdanig. Det har været et meget stort arbejde at få ryddet overfladen for alle de mange sten, krat og træer. Der var 12 moser på marken, foruden en del af Langebjerg sø.

Niels Kristensen har sat gærde omkring marken; om han blev færdig vides ikke. De redskaber han havde til at dyrke sin jord med, var træplov og ledharve med trætænder.

Han har plantet 36 frugttræer i sin have ved gården.

Niels Kristensen var også snedker og billedskærer, han har bl.a. lavet et klædeskab, som findes på gården endnu (1928).

En eller to løver har han udskåret, de blev sendt til København, og han fik penge for dem.

Niels Kristensens søn, Kristjan var med på Københavns red 1801.

NÆSTE GENERATION:

Jens Nielsen, født 1801, død 1880.

Han har gået i Sonnerup skole, var dygtig til at læse og kunne også skrive. Han var stor og kraftig, mindst 67 tommer høj.

Hvis ikke Niels Kristensen er blevet færdig med at sætte gærder omkring marken, så har Jens Nielsen fuldført det. Han har også ryddet en del sten, dengang fik de penge fra Staten for at skyde dem.

AFTÆGTSMAND:

Jens Nielsen gav gården fra sig, da han var 45 år, og han fik sin aftægtsstue i gården.

Om sommeren tog han ud at tække, han var en dygtig tækkemand. Om vinteren tærskede han med sin plejl på gården.

Han læste meget i sin aftægtsstue og hans kone spandt på sin rok.

Han fik sine bøger fra bogsamlingen i Højby og fra Hornums Lejebibliotek i Nykøbing Sjælland.

Jens Nielsen har fortalt, at dengang alle gårdene lå inde i byen, skar de tørv i Langebjerg sø til hele byen.

Mens Jens Nielsen var aftægtsmand, blev der på gården indrettet det nutildags kaldet WC, men Jens Nielsen ville ikke bruge så moderne en indretning. Han satte sig på møddingen, selvom det var regn eller snevejr.

(Ovenstående er uddrag af Peter Nielsens optegnelser).

Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3 - 1992.--SOC 27. jan 2013, 01:08 (CET)