Forskel mellem versioner af "Egebjerg Præstegård"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Egebjerg Præstegård, | + | [[Fil:Egebjerg Præstegård 1.jpg|400px|thumb|left|Egebjerg Præstegård ca. 1914. - Fotograf: Ukendt.]]Egebjerg Præstegård, ved kirken 6, [[Egebjerg]], som ligger for sig selv ved siden af kirken, er en af de ældste og skønneste. |
| − | En indskrift over hoveddøren lyder således: "Andreas Johan Rehling og Susanne Franck Beckmann lod den forfaldne Præstegaard nedrive, og denne af nye igien opbygge til Guds Ære og efter Slægtens Nytte. Aar 1776". Forøvrigt samme år som [[Grevinge Præstegård]] blev bygget. | + | En indskrift over hoveddøren lyder således: "[[Andreas Johan Rehling]] og Susanne Franck Beckmann lod den forfaldne Præstegaard nedrive, og denne af nye igien opbygge til Guds Ære og efter Slægtens Nytte. Aar 1776". Forøvrigt samme år som [[Grevinge Præstegård]] blev bygget. |
Der findes en halv snes stuer, og Haven var 1½ tdr. land stor. | Der findes en halv snes stuer, og Haven var 1½ tdr. land stor. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Men den oprindelige præstegård lå indtil 1776 vest for Kirkebakken nede i byen på et lavt og sumpet sted, umiddelbart syd for [[Egebjerggård]]. Det var en stor firlænget sammenbygget gård, hvis stuehus var fra 1688. | Men den oprindelige præstegård lå indtil 1776 vest for Kirkebakken nede i byen på et lavt og sumpet sted, umiddelbart syd for [[Egebjerggård]]. Det var en stor firlænget sammenbygget gård, hvis stuehus var fra 1688. | ||
| − | Det var her, Grundtvigs fader, Johan Grundtvig, 1760 flyttede ind som kapellan hos sognepræsten, provst Jens Arctander. Johan Grundtvig var her fra 1760 til 1766, og lærte her sin tilkommende hustru, Cathrine Marie Bang, at kende, mens hun, der var datter af N. C. Bang på [[Egebjerggård]], som barn løb omkring i gårdens have. Hun var født 1748, og Johan Grundtvig hjemførte hende 1768 som sin brud til Oddens Præstegård. | + | Det var her, Grundtvigs fader, [[Johan Grundtvig]], 1760 flyttede ind som kapellan hos sognepræsten, provst Jens Arctander. [[Johan Grundtvig]] var her fra 1760 til 1766, og lærte her sin tilkommende hustru, Cathrine Marie Bang, at kende, mens hun, der var datter af N. C. Bang på [[Egebjerggård]], som barn løb omkring i gårdens have. Hun var født 1748, og Johan Grundtvig hjemførte hende 1768 som sin brud til Oddens Præstegård. |
| + | Den nye præstegård Rehling byggede bestod af 3 store sammenbyggede udlænger, med port mod øst, to fløjhuse mod nord og syd dækker åbningen mellem udlængerne, og det store anseelige stuehus. Alle bygninger er bindingsværk. | ||
| + | + | ||
| − | |||
| + | ''1960 den 2. februar fortalte pastor Bjergager følgende historie på en hjemstavnsaften i Odsherreds-foreningen i København:'' | ||
| − | '' | + | Det var pastor Behling der 1776 byggede præstegården, og som fundament brugte han sten fra en gammel gravhøj, som han rev ned. Præsten frygtede noget for, at han skulle blive straffet for gravskænderi, og bad i kirken om et tegn på, at han var blevet tilgivet, og dette mente han, at han havde fået et par år efter. En søndag var han for sent på vej til kirke, og da han kom derhen, strømmede menigheden skrækslagne ud af kirken. Det viste sig, at den tunge overdel af altertavlen var styrtet ned på alteret. Hvis han var kommet rettidig i kirken, var han utvivlsomt blevet dræbt, og dette tog han som et tilgivende tegn. |
| + | |||
| + | |||
| + | [[Fil:Egebjerg Præstegård 2.jpg|300px|thumb|left|Egebjerg Præstegård ca. 1900 - På bænken sidder sognepræst Kristian Ole Stephan Spleis og hans hustru Vita Caroline Lovise Selschau. - Fotograf: Ukendt.]] | ||
| + | [[Fil:Egebjerg Præstegård 4.jpg|300px|thumb|right|Egebjerg Præstegård ca. 1880 - Kopi af gammelt fotografi af gården, der er opført i 1776 af pastor Rehling. - På billedet ses ved vognens bagende sognepræst F. A. Lassen. - Kvinden på trappen er hans hustru og kvinden med det hvide forklæde er antagelig datteren Anna. - Kusken er Jens Poulsen, der til sidst boede i Strandhusene. - Ifølge gammel sjællandsk skik var bindingsværket kalket over og blev først afdækket i 1923. Dette skete ved en gennemgribende restaurering, hvor også spåntaget, som ses på billedet, blev udskiftet med tegl. – Fotograf: Ukendt.]] | ||
| + | [[Fil:Egebjerg Præstegård 3.jpg|300px|thumb|center|Interiør fra Egebjerg præstegård. - Fotograf: Ukendt.]] | ||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Kilde: Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Odsherred udgivet af Tage Christensen 1930. - Holbæk Amts Venstreblad 3. februar 1960.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 20. feb 2012, 20:36 (CET) | ||
[[Kategori: Præstegårde]] | [[Kategori: Præstegårde]] | ||
Nuværende version fra 15. jun 2015, 13:47
En indskrift over hoveddøren lyder således: "Andreas Johan Rehling og Susanne Franck Beckmann lod den forfaldne Præstegaard nedrive, og denne af nye igien opbygge til Guds Ære og efter Slægtens Nytte. Aar 1776". Forøvrigt samme år som Grevinge Præstegård blev bygget.
Der findes en halv snes stuer, og Haven var 1½ tdr. land stor.
Men den oprindelige præstegård lå indtil 1776 vest for Kirkebakken nede i byen på et lavt og sumpet sted, umiddelbart syd for Egebjerggård. Det var en stor firlænget sammenbygget gård, hvis stuehus var fra 1688.
Det var her, Grundtvigs fader, Johan Grundtvig, 1760 flyttede ind som kapellan hos sognepræsten, provst Jens Arctander. Johan Grundtvig var her fra 1760 til 1766, og lærte her sin tilkommende hustru, Cathrine Marie Bang, at kende, mens hun, der var datter af N. C. Bang på Egebjerggård, som barn løb omkring i gårdens have. Hun var født 1748, og Johan Grundtvig hjemførte hende 1768 som sin brud til Oddens Præstegård.
Den nye præstegård Rehling byggede bestod af 3 store sammenbyggede udlænger, med port mod øst, to fløjhuse mod nord og syd dækker åbningen mellem udlængerne, og det store anseelige stuehus. Alle bygninger er bindingsværk.
+
1960 den 2. februar fortalte pastor Bjergager følgende historie på en hjemstavnsaften i Odsherreds-foreningen i København:
Det var pastor Behling der 1776 byggede præstegården, og som fundament brugte han sten fra en gammel gravhøj, som han rev ned. Præsten frygtede noget for, at han skulle blive straffet for gravskænderi, og bad i kirken om et tegn på, at han var blevet tilgivet, og dette mente han, at han havde fået et par år efter. En søndag var han for sent på vej til kirke, og da han kom derhen, strømmede menigheden skrækslagne ud af kirken. Det viste sig, at den tunge overdel af altertavlen var styrtet ned på alteret. Hvis han var kommet rettidig i kirken, var han utvivlsomt blevet dræbt, og dette tog han som et tilgivende tegn.
Kilde: Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Odsherred udgivet af Tage Christensen 1930. - Holbæk Amts Venstreblad 3. februar 1960.--SOC 20. feb 2012, 20:36 (CET)
