Forskel mellem versioner af "Peter Gyldenvang"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 1: Linje 1:
Ved siden af Brugsen på Storegade lå der et gammelt hus, hvor sognefoged Jens Hansen boede indtil han købte Oluf og Carl Madsens fødegård ca. 1903. Det gamle hus blev revet ned, og mejeribestyrer på Andelsmejeriet i Åstofte, Peter Gyldenvang, byggede en ejendom med butik og beboelse.
+
Ved siden af Brugsen på Storegade lå der et gammelt hus, hvor sognefoged Jens Hansen boede indtil han købte Oluf og Carl Madsens fødegård ca. 1903. Det gamle hus blev revet ned, og mejeribestyrer på Andelsmejeriet i Åstofte, '''Peter Gyldenvang''', byggede en ejendom med butik og beboelse.
  
 
Han var en meget aktiv mand, der foruden forretningen, hvor han ifølge en annonce fra dengang, tilbød kolonial, isenkram, papir og galanteri, musikinstrumenter og tobak. Han startede også med opgravning, tørring og knusning af østersskaller fra [[Lammefjorden]]. Forretningen måtte familien tage sig af.
 
Han var en meget aktiv mand, der foruden forretningen, hvor han ifølge en annonce fra dengang, tilbød kolonial, isenkram, papir og galanteri, musikinstrumenter og tobak. Han startede også med opgravning, tørring og knusning af østersskaller fra [[Lammefjorden]]. Forretningen måtte familien tage sig af.

Versionen fra 7. jan 2012, 22:37

Ved siden af Brugsen på Storegade lå der et gammelt hus, hvor sognefoged Jens Hansen boede indtil han købte Oluf og Carl Madsens fødegård ca. 1903. Det gamle hus blev revet ned, og mejeribestyrer på Andelsmejeriet i Åstofte, Peter Gyldenvang, byggede en ejendom med butik og beboelse.

Han var en meget aktiv mand, der foruden forretningen, hvor han ifølge en annonce fra dengang, tilbød kolonial, isenkram, papir og galanteri, musikinstrumenter og tobak. Han startede også med opgravning, tørring og knusning af østersskaller fra Lammefjorden. Forretningen måtte familien tage sig af.

Ejendommen blev 1930erne solgt til fru Marie Hansen, der tidligere havde sin viktualieforretning i lejet lokale i Enghaven.

Desuden havde Bondestandens Sparekasse kontor i ejendommen.

Peter Gyldenvang byggede sig derefter en ny beboelse nede ved banen, hvor han havde sin skalleindustri, men han er dog mest kendt for sin vognmandsforretning.


Peter Gyldenvang som lastbil- og rutebil-vognmand i Asnæs.

Den 30. september 1931 åbnede Peter Gyldenvang, Asnæs, en rute, der gik fra Asnæs station til Høve Skovpavillon hver weekend med glade borgere, der skulle ”en tur i det grønne og spise frokost”. Det kostede 25 øre pr. person.

Peter Gyldenvangs kombinerede rutebil/lastbil med sejldugsovertræk, langsgående bænke i kabinen, og små vinduer med gardiner. Foto venligst udlånt af Poul Gyldenvang, Asnæs.
Til denne kørsel benyttede han fra sin Peter Gyldenvangs fabrik en Ford-T lastbil, som han til hverdag kørte østersskaller i. Peter Gyldenvang havde en lille fabrik ved Asnæs station, hvor han forarbejdede østersskaller, som blev gravet frem af fjordbunden, da man indtørrede Lammefjorden. Disse skaller blev i knust tilstand brugt som tilskudsfoder til høns for at forstærke æggeskallerne.

Når lastbilen så skulle være rutebil monteredes på lastbilen et ”turist-karosseri” af sejldug, og der blev stillet træbænke op. Med denne indretning kørte han en slags rutekørsel, og man må håbe at ”lugten af østers” ikke var alt for gennemtrængende, når han kørte med passagerer. ”Lastbil” om hverdagen og ”Rutebil” i weekenderne, mens han senere udvidede kørselen.

Det var ikke noget ualmindeligt fænomen i 20-erne og 30-erne med den slags kombinerede lastbil/rutebil, for selvom det var en ”umagelig” transportform, så var den utrolig populær. Den 27. september 1933 fik Peter Gyldenvang tilladelse til at udvide kørselen med to ture i hver retning i tiden 1. juli til 31. august, og med en tur hver søn- og hellig-dag.

For fuldstændighedens skyld skal det lige med, at koncessionen til denne kørsel fra Asnæs station til Høve Skov faktisk indehavedes af Odsherreds Jernbane. Men de var i 30-erne overhovedet ikke interesseret i rutebildrift. Så der var den klausul, at ruten skulle køres af Peter Gyldenvang.

Denne kørsel fortsatte Gyldenvang i øvrigt med indtil 1937, hvor han indstillede ruten. Først sidst i 40-erne genoplivede Odsherreds Jernbane ruten, som blev en af OHJs ”Strandruter”.

Kildemateriale: Poul Gyldenvang, Asnæs og Odsherreds Jernbanes arkiv.--SOC 23. jun 2011, 16:18 (CEST) - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 7. jan 2012, 16:52 (CET)