Nygård

Nygård by, Højby sogn, Odsherred.

1334 blev byens navn skrevet Nyegaard = Nygarth, men findes ikke blandt de flere gange opregnede sognebyer i bispernes optegnelser, som blev lavet senere

Da rentemester Henrik Müller oprettede sin tredje hovedgård i Odsherred - Drøsselholm - i 1673 blev denne sammenstykket af den gamle hovedgård Nygård, møllen samme sted og nogle jorder ved Højby (Borrevang) og Torup.

Men Drøsselholm blev kun drevet som hovedgård få år. Den deltes så i 4 bøndergårde, hvorved landsbyen Nygárd opstod.

I 1830 bestod Nygård foruden gårdene af 4 huse med jord og 5 huse uden jord samt 1 vandmølle med stampeværk.

+

1945 den 28. juni har gårdejer Hans Jacobsen, Nygård, solgt en række byggegrunde langs med Slagelsevejen på strækningen fra gården til børnehjemmet.

Grundene er af en størrelse på 2000-7000 kvardratalen, og der vil her opstå et helt lille villakvarter.

Følgende har købt byggegrunde:
Vognmand Verner Christoffersen, Stårup.
Vognmand Peter Christoffersen, Højby.
Entreprenør Ingemann Larsen, Stårup.
Arbejdsmand Poul Nielsen, Stenstrup.
Slagter Kaj Nielsen, Højby.
Gunnar Larsen, Stårup.
Chauffør Alfred Jensen, Destruktionsanstalten.
Arbejdsmand Aage Larsen, samme sted.
Arbejdsmand Chr. Petersen, Lindeallè.

+

Nygårds historie:

I det kuperede terræn mellem Nygård og Højby ligger tre borganlæg fra middelalderen. Det viser at området tidligere har været betydningsfuldt, og det viser også, at der her har været naturlige betingelser for forsvarsværker af denne art.

Højdedragene hæver sig over det omgivendeland, så man let kan overskue og beherske egnen. Og naturforholdne har tidligere været sådan, at man fra havet har haft nogenlunde nem og betryggende indsejling til området. Borgene har været omgivet af vand, beliggende på små holme eller halvøer, og de har derfor ligget ret sikkert, skjult i vige og bag bakker for fremmede, der måtte have ufredelige hensigter.

Venderne hærgede på den tid landets kyster. Marsk Stigs fredløse plyndrede i 1280-erne købmændne i Nykøbing Sjælland, og samme by fik husene svedet af i 1290 og 1308, hvor fremmede flåder lagde ind ved kysten. Hvis man ikke lige netop levede af handel, og måtte gøre sig synlig i landskabet, slog man sig ned i skjulte og knabt så tilgængelige kroge. Det gjalt utvivlsomt for beboerne ved Nygård.

Hvorvidt der dengang har været egentlig bebyggelser ved Nygård, ved man ikke sikkert, det skete først senere. Men det er sandsynligt der var et eller andet, for området er fyldt med oldtidshøje. Historikeren J. H. Larsen formodede i en undersøgelse i tidsskriftet "Minerva" i 1838, at det ældste Nykøbing Sjælland måske havde ligget ved Nygård, og senere var blevet flyttet nærmere Isefjorden, hvorved navnet Ny-købing var opstået. Men formodentlig har der været bebyggelser begge steder, og Nykøbing Sjælland har blot udviklet sig til handelsplads for en stor del af Isefjordens beboere, fordi den var nem at besejle.

Tilbage i tiden lå store dele af Odsherred under vand, og geografien så anderledes ud end i dag. Mod øst adskilte havet Nykøbing Sjælland og Rørvig, der bestod af øerne Nakke og Nørrevang ("Isøerne"), og mod vest gik havet syd om Klint, der lå som en ø i Kattegat, og ind til Højby. I vikingetid og middelalder var landhævninger begyndt, og havet trak sig langsomt tilbage; endnu omkring 1800 huskede folk, at stranden nord for Nygård voksede med 20-25 meter i løbet af et halvt hundrede år, hvilket måske antyder hvor meget anderledes landskabet så ud for 6-700 år tidligere.

En mere udførlig omtale af Nygårds historie kan læses i Trundholm Lokalhistorisk Forenings Blad nr. 2, 1999, som ligger på Vig Bibliotek.

Kilder:
Borgene ved Nygård af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1981.
Forsvundne landsbyer i Odsherred/ af Kurt Sørensen, 1983.
Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.
Odsherred Tidende 28. juni 1945.---SOC 3. maj 2012, 16:57 (CEST)