Forskel mellem versioner af "Vig Brugsforening"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
 
(58 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:VigBrugs.jpg|300px|thumb|left|Fra Brugsens 60 års jubilæum 1. Maj 1950]]Den konstituerende generalforsamling i "Vig Sogns Forbrugsforening" foregik den 2. marts 1890 i "Vig Øvelseshus", som man kaldte Forsamlingshuset dengang, og den første betyrelse kom til at bestå af:
+
[[Fil:VigBrugs.jpg|350px|thumb|left|Fra Brugsens 60 års jubilæum 1. Maj 1950]]Vig Brugsforening, Hovedgaden 35, [[Vig]], [[Odsherred]].
  
Gårdejer Morten Jensen, Vig, formand.
+
Den konstituerende generalforsamling i "Vig Sogns Forbrugsforening" i [[Odsherred]], foregik den 2. marts 1890 i "Vig Øvelseshus", som man kaldte [[Vig Forsamlingshus]] dengang, og den første bestyrelse kom til at bestå af:
  
Parcellist Jens Andersen, Lille Egebjerg, regnskabsfører.
+
Gårdejer Morten Jensen, [[Vig]], formand.
  
Murer Niels Jensen, Vig.
+
Parcellist Jens Andersen, [[Lille Egebjerg]], regnskabsfører.
  
Maler A. Hansen, Vig.
+
Murer Niels Jensen, [[Vig]].
  
Bager Niels Petersen, Vig.
+
Maler A. Hansen, [[Vig]].
  
Tømrer N. Peter Rasmussen, Vig.
+
Bager Niels Petersen, [[Vig]].
  
Formanden, Morten Jensen, var ny i Vig by og efter alt at dømme den drivende kraft i oprettelsen af Forbrugsforeningen. Han var husmandssøn fra Jyderup (indensogns), og han havde været to vintre på Vallekilde Højskole. I 1884 købte han en gård i Vig by. Han skal også på andre områder have været en foregangsmand.
+
Tømrer N. Peter Rasmussen, [[Vig]].
 +
 
 +
Formanden, Morten Jensen, var ny i Vig by og efter alt at dømme den drivende kraft i oprettelsen af Forbrugsforeningen. Han var husmandssøn fra Jyderup (indensogns), og han havde været to vintre på [[Vallekilde Folkehøjskole]]. I 1884 købte han en gård i Vig by. Han skal også på andre områder have været en foregangsmand.
  
 
Alt omkring starten var såre beskedent, og på et guldnet ark fra dengang kan man læse lidt om priserne, som for det meste var på petroleum, kolonialvarer, salt, sild, søm, tobak og reb, og her kan især nævnes: Kaffe 95 øre pundet, kandis, 39½ øre, dansk farin 29 øre, risengryn 13 øre; det dyreste var the, der kostede 200 øre pundet. Cikorie (kaffetilsætning) kostede 20 øre pundet, og der var indkøbt 100 pund af slagsen. Et pund svarer til ½ kg.
 
Alt omkring starten var såre beskedent, og på et guldnet ark fra dengang kan man læse lidt om priserne, som for det meste var på petroleum, kolonialvarer, salt, sild, søm, tobak og reb, og her kan især nævnes: Kaffe 95 øre pundet, kandis, 39½ øre, dansk farin 29 øre, risengryn 13 øre; det dyreste var the, der kostede 200 øre pundet. Cikorie (kaffetilsætning) kostede 20 øre pundet, og der var indkøbt 100 pund af slagsen. Et pund svarer til ½ kg.
  
  
'''1890-1914:'''
+
== 1890-1914: ==
  
 
Den 10. februar 1890 aftaltes med murer Peter Jensen, der blev foreningens første uddeler, at butikslokalet skulle ligge i hans hus, og den fornøden ombygning skulle foretages af uddeleren for egen regning, og lønnen skulle være 5% af omsætningen.
 
Den 10. februar 1890 aftaltes med murer Peter Jensen, der blev foreningens første uddeler, at butikslokalet skulle ligge i hans hus, og den fornøden ombygning skulle foretages af uddeleren for egen regning, og lønnen skulle være 5% af omsætningen.
Linje 24: Linje 26:
 
Det viste sig hurtigt, at der var behov for en sådan brugsforening, for år efter år steg omsætningen og medlemstallet, og Peter Jensen måtte afgive en stue til butikken, og der blev bygget et lagerhus til kul.
 
Det viste sig hurtigt, at der var behov for en sådan brugsforening, for år efter år steg omsætningen og medlemstallet, og Peter Jensen måtte afgive en stue til butikken, og der blev bygget et lagerhus til kul.
  
1894 købte foreningen Peter Jensens hus, så butikslokalet kunne udvides med 11 alen gange 6½ alen, hvilket svarer til omkring 21 kvadratmeter, men også dette lokle blev hurtigt for lille.
+
1894 købte foreningen Peter Jensens hus, så butikslokalet kunne udvides med 11 alen gange 6½ alen, hvilket svarer til omkring 21 kvadratmeter, men også dette lokale blev hurtigt for lille.
  
1896 her havde man altid været medlem af af "Den Sjællandske Fællesforening", og da "Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger" blev oprettet dette år, gik man straks med.
+
1896 her havde man altid været medlem af "Den Sjællandske Fællesforening", og da "Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger" blev oprettet dette år, gik man straks med.
  
1899 købte foreningen et areal af Morten Jensen, og herpå byggedes en ny og større bygning for 9.000 kr. det er der "Herrehuset" senere hørte hjemme.
+
[[Fil:Vig Brugs.jpg|400px|thumb|right|Vig Hovedgade 35, hvor ”[[Herrehuset]]” har ligget indtil 2009, har Vig Brugsforening tidligere haft til huse, og billedet her er fra Brugsens gård hvor man ser manden ved hesten (nr. 1 til højre) som er Karl Fr. Petersen f. 1866.]]1899 købte foreningen et areal af Morten Jensen, og herpå byggedes en ny og større bygning for 9.000 kr. det er der "[[Herrehuset]]" senere hørte hjemme.
  
 
1900 var medlemstallet omkring 270.
 
1900 var medlemstallet omkring 270.
Linje 38: Linje 40:
 
1906 udvides butikken med en manufakturafdeling, og samtidig prøvede man forsøgsvis at indskrænke åbningstiden, således at man mandag til torsdag lukkede allerede klokken 8 om aftenen.
 
1906 udvides butikken med en manufakturafdeling, og samtidig prøvede man forsøgsvis at indskrænke åbningstiden, således at man mandag til torsdag lukkede allerede klokken 8 om aftenen.
  
 +
Formand for Brugsforeningen 1906-1918 var: [[Olaf Jacob Peter Larsen]], [[Vig]].
  
'''Fra 1. til 2. Verdenskrig:'''
+
Uddeler indtil 1919 var Hans Kristian Edvard [[Radmer]].
 +
 
 +
1919 ansattes [[V. Christiansen]] som uddeler. Han kom fra [[Lumsås Brugsforening]], hvor han var uddeler.
 +
 
 +
 
 +
== Fra 1. til 2. Verdenskrig: ==
  
 
1922 købte man et areal af gartner Petersens enke hvorpå der i 1924 byggedes en hestestald.
 
1922 købte man et areal af gartner Petersens enke hvorpå der i 1924 byggedes en hestestald.
 +
 +
1929 valgtes sognerådsformand [[Jacob Eckberg]] til formand.
  
 
1936 udvidede man med en lagerbygning til foderstoffer.
 
1936 udvidede man med en lagerbygning til foderstoffer.
  
1937 påbegyndtes en større ombygning, så i 1938 stod Vig Brugsforening med moderne velinrette og rummelige bygninger. Til ombygningen havde man købt et areal af urmager Lingh, og byggeriet udførtes af murer Chr. Nielsen, tømrer Laurits Larsen, snedker Vald. Jensen og smedemester L. Petersen. Byggesummen var på 32.000,00 kr.
+
1937 påbegyndtes en større ombygning, så i 1938 stod Vig Brugsforening med moderne velinrette og rummelige bygninger. Til ombygningen havde man købt et areal af urmager Ling, og byggeriet udførtes af murer Chr. Nielsen, tømrer Laurits Larsen, snedker Vald. Jensen og smedemester L. Petersen. Byggesummen var på 32.000,00 kr.
 +
 
 +
1939 var medlemstallet 635, og sammenlignet med sognets samlede indbyggertal - mellem 2600 og 2700 - må det antages at næsten alle familier i [[Vig sogn]] var medlemmer af brugsforeningen.
  
1939 var medlemstallet 635, og sammenlignet med sognets samlede indbyggertal - mellem 2600 og 2700 - må det antages at næsten alle familier i Vig sogn var medlemmer af brugsforeningen.
+
På et tidspunkt i nogle år var formanden gårdejer [[Laur. Rasmussen, Vig]].
  
  
'''Forholdene under 2. Verdenskrig:'''
+
== Forholdene under 2. Verdenskrig: ==
 +
[[Fil:Vig Brugsforening 1950.jpg|400px|thumb|right|Vig Brugsforenings bestyrelse 1950 ved 60-års jubilæet den 1. maj. - Øverst (fra venstre): Peter Larsen - Henry Jensen - Einer Hansen (Den lange bager) - Hans Lundsgaard - Nederst (fra venstre): Hans Peter Hansen - Harry Jensen - Sigvald Hansen – Foto: Ukendt.]]
  
 
I protokollen under Anden Verdenskrig kan man læse, at der på generalforsamlingerne under besættelsen blev klaget over rationering og varefordeling. Harry Jensen, der blev formand i 1941, på generalforsamlingen i 1944 meget detaljeret redegjorde for vareforsyningsproblemerne, og blandt andet sagde: "Jeg håber, at medlemmerne vil forstå, at sammenholdet om vore andelsselskaber er nødvendig på grund af den store belastning andelssagen er ude for". Redaktøren af foreningens jubilæumsskrift i 1950 konkluderer:" Man kan roligt sige, at sammenholdet stod sin prøve i Vig Brugsforening".
 
I protokollen under Anden Verdenskrig kan man læse, at der på generalforsamlingerne under besættelsen blev klaget over rationering og varefordeling. Harry Jensen, der blev formand i 1941, på generalforsamlingen i 1944 meget detaljeret redegjorde for vareforsyningsproblemerne, og blandt andet sagde: "Jeg håber, at medlemmerne vil forstå, at sammenholdet om vore andelsselskaber er nødvendig på grund af den store belastning andelssagen er ude for". Redaktøren af foreningens jubilæumsskrift i 1950 konkluderer:" Man kan roligt sige, at sammenholdet stod sin prøve i Vig Brugsforening".
  
  
'''1945 1990:'''
+
== 1945-1959: ==
  
Uddeler V. Christiansen havde opsagt sin stilling i begyndelsen af 1945, og efter at have gået 36 ansøgninger igennem valgte man Viggo petersen, der kom fra Sallerup Brugsforening i Sydsjælland. Regnskabsfører efter næsten et halvt århundrede, tømrer og bankbestyrer N. P. Rasmussen, trådte tilbage i 1945, så her måtte man også ud at finde en ny.
+
Uddeler [[V. Christiansen]] havde opsagt sin stilling i begyndelsen af 1945, og efter at have gået 36 ansøgninger igennem valgte man Viggo Petersen, der kom fra Sallerup Brugsforening ved Vordingborg med tiltrædelse 1. juli. Regnskabsfører efter næsten et halvt århundrede, murer og bankbestyrer N. [[Peter Rasmussen, Vig]], trådte tilbage i sommeren 1945 efter 48 år, så her måtte man også ud at finde en ny.
 +
 
 +
1948 den 1. april rejste 1. kommis, Preben Maribo, til Lynge Brugsforening ved Sorø for at blive uddeler.
  
 
1950-51 var enkelte vare rationeret, men forholdene var nu blevet så rimelige, at man kunne tale om normale tilstande.
 
1950-51 var enkelte vare rationeret, men forholdene var nu blevet så rimelige, at man kunne tale om normale tilstande.
Linje 63: Linje 78:
 
1950 blev et mærkeår på flere måder. Man købte Olof Larsens ejendom for at udvide trælastafdelingen. Man vedtog at gå over til helårsregnskab. Man vedtog mand og kone begge havde stemmeret på generalforsamlingen, dog at de begge ikke kunne sidde i bestyrelsen samtidig.
 
1950 blev et mærkeår på flere måder. Man købte Olof Larsens ejendom for at udvide trælastafdelingen. Man vedtog at gå over til helårsregnskab. Man vedtog mand og kone begge havde stemmeret på generalforsamlingen, dog at de begge ikke kunne sidde i bestyrelsen samtidig.
  
1950 var også året hvor man fejrede foreningens 60 års jubilæum, så det blev fejret med jubilæumsskrift og to fester i forsamlingshuset. Man valge ikke at fejre 50-års jubilæet da det kun var knabt en måned efter besættelsen i 1940, og mente ikke der var noget at fejre.
+
1950 var også året hvor man fejrede foreningens 60 års jubilæum, så det blev fejret med jubilæumsskrift og to fester i forsamlingshuset. Man valgte ikke at fejre 50-års jubilæet da det kun var knapt en måned efter besættelsen i 1940, og mente ikke der var noget at fejre.
  
 
1952 oprettede Brugsen en varetur, som skulle køre tre gange ugentligt, som en service overfor medlemmerne. Og som noget helt nyt arrangerede man en udflugt for medlemmerne som gik over Munkholmbroen-Frederikssund-Fredensborg til Tuborg og FDB i København.
 
1952 oprettede Brugsen en varetur, som skulle køre tre gange ugentligt, som en service overfor medlemmerne. Og som noget helt nyt arrangerede man en udflugt for medlemmerne som gik over Munkholmbroen-Frederikssund-Fredensborg til Tuborg og FDB i København.
  
1954 den 1. maj valgtes Niels Dalgaard til at lede grovvareafdelingen. Til stillingen om uddeler var der 60 ansøgninger, og man valgte O. Bakke Hansen, som kom fra Frenderup.
+
1952, på et konstituerende møde, valgtes gårdejer H. P. Hansen, Engholm, til ny formand.
 +
 
 +
1954 den 1. maj valgtes Niels Dalgaard, Strø, til at lede grovvareafdelingen. Han var oprindelig landmand, men har de senere år været først forvalter ved Strø Brugsforenings foderstofafdeling, og senere uddeler for foderstofforretningen, da denne blev udskilt fra brugsforeningen. 
 +
 
 +
1954 den 1. maj til stillingen som uddeler var der 60 ansøgninger, og man valgte [[O. Bagge Hansen]], der var blevet gift 10. januar 1932, og som kom fra [[Frenderup Brugsforening]]. Han tiltrådte 1. november 1954, hvor Viggo Petersen overtog en købmandsforretning i Knabstrup.
  
 
1959 anskaffedes nyt inventar til både butik og grovvareafdeling.
 
1959 anskaffedes nyt inventar til både butik og grovvareafdeling.
  
1960 i slutningen af året skete en stor omvæltning idet man foreslog en opdeling i en butiks- og grovvareafdeling, som efter et mindre stormvej blev vedtaget i 1962. Så grovvareforeningen kom til at hedde: "Vig og omegns Foderstofforretning", som senere blev fusioneret med DLG.
 
  
1961 på en ekstraordinær general forsamling vedtog man opførelsen af silo og korntørringsanlæg som eneste punkt poå dagsordenen.
+
== 1960-1990: ==
 +
 
 +
1960 i slutningen af året skete en stor omvæltning idet man foreslog en opdeling i en butiks- og grovvareafdeling, som efter et mindre stormvej blev vedtaget i 1962. Så grovvareforeningen kom til at hedde: "[[Vig og Omegns Foderstofforening]]", som senere blev fusioneret med DLG.
 +
 
 +
[[Fil:Superbrugsen Vig (2).JPG|400px|thumb|left|SuperBrugsen anno 2011. - Foto: SOC.]]1961 på en ekstraordinær general forsamling vedtog man opførelsen af silo og korntørringsanlæg som eneste punkt dagsordenen.
 +
 
 +
1961 den 11. december var formanden mejeribestyrer Rymer Christiansen, [[Kelstrup]], og både han og den øvrige bestyrelse afgik i en dramatisk generalforsamling, hvor bestyrelsen stillede sit mandat til rådighed, hvis et forslag om nedsættelse af et udvalg, der skulle undersøge planerne om bygningen af silo og korntørringsanlæg, og som de mente var et mistillidsvotum til bestyrelsen. Da det blev vedtaget afgik bestyrelsen, og man måtte vælge en ny.
 +
 
 +
1961 den 20. december er Ludvig Jørgensen, [[Lille Egebjerg]], valgt til formand for den nye bestyrelse. 
 +
 
 +
1962, på en ekstraordinær generalforsamling den 23. marts, blev silo og korntørringsanlæg forkastet med en stemmes flertal, men man gav ikke op, og efter megen polemik og ekstra generalforsamling, blev man opdelt i to foreninger fra 1. november, og det blev det bygget af "[[Vig og Omegns Foderstofforening]]".
 +
 
 +
1965 opstod ideen om at bygge et nyt supermarked, men der er vist ingen der den dag i dag kan sige hvorfra ideen kom. Men pludselig faldt det hele på plads, og på en ekstraordinær generalforsamling i 1966 godkendtes købet af Werner Jensens bygninger plus et areal udenom, men mange kunne ikke forsone sig med tanken om, at "[[Dyvemosegård]]" nu skulle forsvinde fra gadebilledet.
 +
 
 +
Omtrent samtidig havde O. Bakke Hansen opsagt sin stilling pr. 1. marts 1966, da han har købt egen forretning i Høve Pindal.
  
1965 opstod ideen om at bygge et nyt supermarked, men der er vist ingen der den dag i dag kan sige hvorfra ideen kom. Men pludselig faldt det hele på plads, og på en ekstraordinær generalforsamling i 1966 godkendtes købet af Werner Jensens bygninger plus et areal udenom, men mange kunne ikke forsone sig med tanken om, at "Dyvemosegård" nu skulle forsvinde fra gadebilledet.
+
I stedet ansattes [[Mogens Arevad]] som ny uddeler fra 1. januar 1966. Han var 34 år, og som ung var han kommis i [[Højby Brugsforening]], og var bagefter uddeler i Ladager ved Køge, og har været uddeler 6 år i Slimminge.
  
Omtrent samtidig havde O. Bakke Hansen opsagt sin stilling pr. 1. marts 1966, og ny uddeler blev Mogens Arvad. Det var også her i 1966 man blev enige om at indføre kontatbeyaling og selvbetjening.
+
Det var også her i 1966 man blev enige om at indføre kontatbetaling og selvbetjening.
  
 
Den 7. marts 1967 var der rejsegilde på de nye bygninger, og indvielsen fandt sted den 15. juni 1967 under stor festivas.
 
Den 7. marts 1967 var der rejsegilde på de nye bygninger, og indvielsen fandt sted den 15. juni 1967 under stor festivas.
Linje 85: Linje 117:
 
1973 blev butiksindretningen ændret, så slagteriafdelingen blev anbragt bagerst, og i 1975 blev der lavet en tilbygning så plads- og arbejdsforhold kunne blive rimelige.
 
1973 blev butiksindretningen ændret, så slagteriafdelingen blev anbragt bagerst, og i 1975 blev der lavet en tilbygning så plads- og arbejdsforhold kunne blive rimelige.
  
1978 købte man Mikkelsens forretning "Autøbørsen", og udvidede nu, så man fik facade ud mod cementvejen. Det udvidede Supermarked blev indviet den 30. maj 1979.
+
1978 købte man Mikkelsens forretning "Autobørsen", og udvidede nu, så man fik facade ud mod "[[Cementvejen]]". Det udvidede Supermarked blev indviet den 30. maj 1979.
  
 
1982 blev der indført "Dividendepause".
 
1982 blev der indført "Dividendepause".
Linje 91: Linje 123:
 
1984 blev man enig med ESSO om at opstillet nye benzinstandere, som i 1986/87 blev erstattet af nye standere med konto- og pengeautomat.
 
1984 blev man enig med ESSO om at opstillet nye benzinstandere, som i 1986/87 blev erstattet af nye standere med konto- og pengeautomat.
  
1987 nåede omsætnigen over 44 mill. kr., 1988 steg den til 44,8 mill. kr. og i 1989 blev omsætningen 47 mill. kr.
+
1987 nåede omsætningen over 44 millioner kr., 1988 steg den til 44,8 millioner kr. og i 1989 blev omsætningen 47 millioner kr.
  
 
Kommer man i Superbrugsen i Vig i dag, 100 år efter den spæde begyndelse, vil man se et stort, lyst og venligt butikslokale.
 
Kommer man i Superbrugsen i Vig i dag, 100 år efter den spæde begyndelse, vil man se et stort, lyst og venligt butikslokale.
  
  
''Kildemateriale: Jubilæumsskrift Brugsen i Vig 1890-1990.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 15. sep 2011, 21:44 (CEST)
+
== Formænd: ==
 +
 
 +
Gårdejer Morten Jensen, [[Vig]], var den første formand.
 +
 
 +
1906-1918 [[Olaf Jacob Peter Larsen]].
 +
 
 +
1929 [[Jacob Eckberg]].
 +
 
 +
I nogle år var formanden [[Laur. Rasmussen]], [[Vig]].
 +
 
 +
1952 gårdejer H. P. Hansen, Engholm.
 +
 
 +
1961 mejerist Rymer Christiansen, [[Kelstrup]].
 +
 
 +
1961 20. november Ludvig Jørgensen, [[Lille Egebjerg]].
 +
 
 +
 
 +
== Grovvare formænd: ==
 +
 
 +
1954 den 1. maj Niels Dalgård, Strø.
 +
 
 +
 
 +
== Uddelere: ==
 +
 
 +
1890 den 10. februar Peter Jensen.
 +
 
 +
Hans Kristian Edvard [[Radmer]] til 1919.
 +
 
 +
1919 [[V. Christiansen]] til 1945.
 +
 
 +
1945 [[Viggo Petersen, Vig]], som kom fra Sallerup Brugsforening.
 +
 
 +
1954 den 1. november [[O. Bagge Hansen]], som kom fra [[Frenderup Brugsforening]]
 +
 
 +
1966 1. marts [[Mogens Arevad]], som kom fra [[Højby Brugsforening]].
 +
 
 +
 
 +
== Kilder: ==
 +
 
 +
''Odsherred Tidende 18. marts 1948.''
 +
 
 +
''Jubilæumsskrift Brugsen i Vig 1890-1990.''
 +
 
 +
''Holbæk Amts Venstreblad 19. december 1952 og 22. februar 1954 og 4. januar 1957 og 12. og 20. december 1961 og 24. marts og 12. september 1962 og 8. januar 1966. - Odsherred Tidende 2. februar og 5. april 1945.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 15. sep 2011, 21:44 (CEST)
  
  
[[Kategori:Brugsforeninger]]
+
[[Kategori: Brugsforeninger]]

Nuværende version fra 3. jan 2020, 14:54

Fra Brugsens 60 års jubilæum 1. Maj 1950
Vig Brugsforening, Hovedgaden 35, Vig, Odsherred.

Den konstituerende generalforsamling i "Vig Sogns Forbrugsforening" i Odsherred, foregik den 2. marts 1890 i "Vig Øvelseshus", som man kaldte Vig Forsamlingshus dengang, og den første bestyrelse kom til at bestå af:

Gårdejer Morten Jensen, Vig, formand.

Parcellist Jens Andersen, Lille Egebjerg, regnskabsfører.

Murer Niels Jensen, Vig.

Maler A. Hansen, Vig.

Bager Niels Petersen, Vig.

Tømrer N. Peter Rasmussen, Vig.

Formanden, Morten Jensen, var ny i Vig by og efter alt at dømme den drivende kraft i oprettelsen af Forbrugsforeningen. Han var husmandssøn fra Jyderup (indensogns), og han havde været to vintre på Vallekilde Folkehøjskole. I 1884 købte han en gård i Vig by. Han skal også på andre områder have været en foregangsmand.

Alt omkring starten var såre beskedent, og på et guldnet ark fra dengang kan man læse lidt om priserne, som for det meste var på petroleum, kolonialvarer, salt, sild, søm, tobak og reb, og her kan især nævnes: Kaffe 95 øre pundet, kandis, 39½ øre, dansk farin 29 øre, risengryn 13 øre; det dyreste var the, der kostede 200 øre pundet. Cikorie (kaffetilsætning) kostede 20 øre pundet, og der var indkøbt 100 pund af slagsen. Et pund svarer til ½ kg.


1890-1914:

Den 10. februar 1890 aftaltes med murer Peter Jensen, der blev foreningens første uddeler, at butikslokalet skulle ligge i hans hus, og den fornøden ombygning skulle foretages af uddeleren for egen regning, og lønnen skulle være 5% af omsætningen.

Det viste sig hurtigt, at der var behov for en sådan brugsforening, for år efter år steg omsætningen og medlemstallet, og Peter Jensen måtte afgive en stue til butikken, og der blev bygget et lagerhus til kul.

1894 købte foreningen Peter Jensens hus, så butikslokalet kunne udvides med 11 alen gange 6½ alen, hvilket svarer til omkring 21 kvadratmeter, men også dette lokale blev hurtigt for lille.

1896 her havde man altid været medlem af "Den Sjællandske Fællesforening", og da "Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger" blev oprettet dette år, gik man straks med.

Vig Hovedgade 35, hvor ”Herrehuset” har ligget indtil 2009, har Vig Brugsforening tidligere haft til huse, og billedet her er fra Brugsens gård hvor man ser manden ved hesten (nr. 1 til højre) som er Karl Fr. Petersen f. 1866.
1899 købte foreningen et areal af Morten Jensen, og herpå byggedes en ny og større bygning for 9.000 kr. det er der "Herrehuset" senere hørte hjemme.

1900 var medlemstallet omkring 270.

Omkring århundredskiftet begyndte teknikken sin fremmarch i Vig, som nu var blevet en stationsby, men allerede året før i 1898 havde foreningen fået oprettet telefon, som en af de første i byen.

1904 kom det elektriske lys, og et par år senere vandværksvandet.

1906 udvides butikken med en manufakturafdeling, og samtidig prøvede man forsøgsvis at indskrænke åbningstiden, således at man mandag til torsdag lukkede allerede klokken 8 om aftenen.

Formand for Brugsforeningen 1906-1918 var: Olaf Jacob Peter Larsen, Vig.

Uddeler indtil 1919 var Hans Kristian Edvard Radmer.

1919 ansattes V. Christiansen som uddeler. Han kom fra Lumsås Brugsforening, hvor han var uddeler.


Fra 1. til 2. Verdenskrig:

1922 købte man et areal af gartner Petersens enke hvorpå der i 1924 byggedes en hestestald.

1929 valgtes sognerådsformand Jacob Eckberg til formand.

1936 udvidede man med en lagerbygning til foderstoffer.

1937 påbegyndtes en større ombygning, så i 1938 stod Vig Brugsforening med moderne velinrette og rummelige bygninger. Til ombygningen havde man købt et areal af urmager Ling, og byggeriet udførtes af murer Chr. Nielsen, tømrer Laurits Larsen, snedker Vald. Jensen og smedemester L. Petersen. Byggesummen var på 32.000,00 kr.

1939 var medlemstallet 635, og sammenlignet med sognets samlede indbyggertal - mellem 2600 og 2700 - må det antages at næsten alle familier i Vig sogn var medlemmer af brugsforeningen.

På et tidspunkt i nogle år var formanden gårdejer Laur. Rasmussen, Vig.


Forholdene under 2. Verdenskrig:

Vig Brugsforenings bestyrelse 1950 ved 60-års jubilæet den 1. maj. - Øverst (fra venstre): Peter Larsen - Henry Jensen - Einer Hansen (Den lange bager) - Hans Lundsgaard - Nederst (fra venstre): Hans Peter Hansen - Harry Jensen - Sigvald Hansen – Foto: Ukendt.

I protokollen under Anden Verdenskrig kan man læse, at der på generalforsamlingerne under besættelsen blev klaget over rationering og varefordeling. Harry Jensen, der blev formand i 1941, på generalforsamlingen i 1944 meget detaljeret redegjorde for vareforsyningsproblemerne, og blandt andet sagde: "Jeg håber, at medlemmerne vil forstå, at sammenholdet om vore andelsselskaber er nødvendig på grund af den store belastning andelssagen er ude for". Redaktøren af foreningens jubilæumsskrift i 1950 konkluderer:" Man kan roligt sige, at sammenholdet stod sin prøve i Vig Brugsforening".


1945-1959:

Uddeler V. Christiansen havde opsagt sin stilling i begyndelsen af 1945, og efter at have gået 36 ansøgninger igennem valgte man Viggo Petersen, der kom fra Sallerup Brugsforening ved Vordingborg med tiltrædelse 1. juli. Regnskabsfører efter næsten et halvt århundrede, murer og bankbestyrer N. Peter Rasmussen, Vig, trådte tilbage i sommeren 1945 efter 48 år, så her måtte man også ud at finde en ny.

1948 den 1. april rejste 1. kommis, Preben Maribo, til Lynge Brugsforening ved Sorø for at blive uddeler.

1950-51 var enkelte vare rationeret, men forholdene var nu blevet så rimelige, at man kunne tale om normale tilstande.

1950 blev et mærkeår på flere måder. Man købte Olof Larsens ejendom for at udvide trælastafdelingen. Man vedtog at gå over til helårsregnskab. Man vedtog mand og kone begge havde stemmeret på generalforsamlingen, dog at de begge ikke kunne sidde i bestyrelsen samtidig.

1950 var også året hvor man fejrede foreningens 60 års jubilæum, så det blev fejret med jubilæumsskrift og to fester i forsamlingshuset. Man valgte ikke at fejre 50-års jubilæet da det kun var knapt en måned efter besættelsen i 1940, og mente ikke der var noget at fejre.

1952 oprettede Brugsen en varetur, som skulle køre tre gange ugentligt, som en service overfor medlemmerne. Og som noget helt nyt arrangerede man en udflugt for medlemmerne som gik over Munkholmbroen-Frederikssund-Fredensborg til Tuborg og FDB i København.

1952, på et konstituerende møde, valgtes gårdejer H. P. Hansen, Engholm, til ny formand.

1954 den 1. maj valgtes Niels Dalgaard, Strø, til at lede grovvareafdelingen. Han var oprindelig landmand, men har de senere år været først forvalter ved Strø Brugsforenings foderstofafdeling, og senere uddeler for foderstofforretningen, da denne blev udskilt fra brugsforeningen.

1954 den 1. maj til stillingen som uddeler var der 60 ansøgninger, og man valgte O. Bagge Hansen, der var blevet gift 10. januar 1932, og som kom fra Frenderup Brugsforening. Han tiltrådte 1. november 1954, hvor Viggo Petersen overtog en købmandsforretning i Knabstrup.

1959 anskaffedes nyt inventar til både butik og grovvareafdeling.


1960-1990:

1960 i slutningen af året skete en stor omvæltning idet man foreslog en opdeling i en butiks- og grovvareafdeling, som efter et mindre stormvej blev vedtaget i 1962. Så grovvareforeningen kom til at hedde: "Vig og Omegns Foderstofforening", som senere blev fusioneret med DLG.

SuperBrugsen anno 2011. - Foto: SOC.
1961 på en ekstraordinær general forsamling vedtog man opførelsen af silo og korntørringsanlæg som eneste punkt på dagsordenen.

1961 den 11. december var formanden mejeribestyrer Rymer Christiansen, Kelstrup, og både han og den øvrige bestyrelse afgik i en dramatisk generalforsamling, hvor bestyrelsen stillede sit mandat til rådighed, hvis et forslag om nedsættelse af et udvalg, der skulle undersøge planerne om bygningen af silo og korntørringsanlæg, og som de mente var et mistillidsvotum til bestyrelsen. Da det blev vedtaget afgik bestyrelsen, og man måtte vælge en ny.

1961 den 20. december er Ludvig Jørgensen, Lille Egebjerg, valgt til formand for den nye bestyrelse.

1962, på en ekstraordinær generalforsamling den 23. marts, blev silo og korntørringsanlæg forkastet med en stemmes flertal, men man gav ikke op, og efter megen polemik og ekstra generalforsamling, blev man opdelt i to foreninger fra 1. november, og det blev det bygget af "Vig og Omegns Foderstofforening".

1965 opstod ideen om at bygge et nyt supermarked, men der er vist ingen der den dag i dag kan sige hvorfra ideen kom. Men pludselig faldt det hele på plads, og på en ekstraordinær generalforsamling i 1966 godkendtes købet af Werner Jensens bygninger plus et areal udenom, men mange kunne ikke forsone sig med tanken om, at "Dyvemosegård" nu skulle forsvinde fra gadebilledet.

Omtrent samtidig havde O. Bakke Hansen opsagt sin stilling pr. 1. marts 1966, da han har købt egen forretning i Høve Pindal.

I stedet ansattes Mogens Arevad som ny uddeler fra 1. januar 1966. Han var 34 år, og som ung var han kommis i Højby Brugsforening, og var bagefter uddeler i Ladager ved Køge, og har været uddeler 6 år i Slimminge.

Det var også her i 1966 man blev enige om at indføre kontatbetaling og selvbetjening.

Den 7. marts 1967 var der rejsegilde på de nye bygninger, og indvielsen fandt sted den 15. juni 1967 under stor festivas.

Den nye brugs var en formidabel succes, så man måtte til den igen, og i 1970 fordoblede man arealet.

1973 blev butiksindretningen ændret, så slagteriafdelingen blev anbragt bagerst, og i 1975 blev der lavet en tilbygning så plads- og arbejdsforhold kunne blive rimelige.

1978 købte man Mikkelsens forretning "Autobørsen", og udvidede nu, så man fik facade ud mod "Cementvejen". Det udvidede Supermarked blev indviet den 30. maj 1979.

1982 blev der indført "Dividendepause".

1984 blev man enig med ESSO om at opstillet nye benzinstandere, som i 1986/87 blev erstattet af nye standere med konto- og pengeautomat.

1987 nåede omsætningen over 44 millioner kr., 1988 steg den til 44,8 millioner kr. og i 1989 blev omsætningen 47 millioner kr.

Kommer man i Superbrugsen i Vig i dag, 100 år efter den spæde begyndelse, vil man se et stort, lyst og venligt butikslokale.


Formænd:

Gårdejer Morten Jensen, Vig, var den første formand.

1906-1918 Olaf Jacob Peter Larsen.

1929 Jacob Eckberg.

I nogle år var formanden Laur. Rasmussen, Vig.

1952 gårdejer H. P. Hansen, Engholm.

1961 mejerist Rymer Christiansen, Kelstrup.

1961 20. november Ludvig Jørgensen, Lille Egebjerg.


Grovvare formænd:

1954 den 1. maj Niels Dalgård, Strø.


Uddelere:

1890 den 10. februar Peter Jensen.

Hans Kristian Edvard Radmer til 1919.

1919 V. Christiansen til 1945.

1945 Viggo Petersen, Vig, som kom fra Sallerup Brugsforening.

1954 den 1. november O. Bagge Hansen, som kom fra Frenderup Brugsforening

1966 1. marts Mogens Arevad, som kom fra Højby Brugsforening.


Kilder:

Odsherred Tidende 18. marts 1948.

Jubilæumsskrift Brugsen i Vig 1890-1990.

Holbæk Amts Venstreblad 19. december 1952 og 22. februar 1954 og 4. januar 1957 og 12. og 20. december 1961 og 24. marts og 12. september 1962 og 8. januar 1966. - Odsherred Tidende 2. februar og 5. april 1945.--SOC 15. sep 2011, 21:44 (CEST)