Dybesø

Dybesø, et hvil ved søen med Elmedalsbakken i baggrunden ca. 1903. - Foto: Poul Helms, Nyk. Sj.

Dybesø, som man kan komme til lige når man kører ind i Rørvig ved at svinge til venstre ad Dybesøvej.

Man kan også spadsere over Højsandet til Dybesø, og man kan spadsere hele søen rundt over den smalle landtange, der skiller søen og det åbne hav, og fører i dag gennem plantagens udkant med dens afvekslende beplantning og duftende kaprifolier og videre gennem en nordisk urskov af tjørn og forvredne ege- og birketræer, med brombær, bregner og brændenælder.

Man må ikke fiske i søen. Den ejes af et Interessentskab, til hvis møder der knytter sig store og muntre traditioner.

Søerne og moserne var engang ganske store. De var langstrakte i samme retning som kysten. Det var også tilfældet med Dybesø.

Trods navnet har Dybesø dog kun en vanddybde på ca. 1,7 meter, men kan ved sin form og mørke vandspejl kan den ligne en karaktersø.

Det selvmodsigende navn skal den have fået, fordi den er dybere end nabosøen Flyndersø.

Dybesø er en ferskvandssø. Den har tidligere været ret fiskerig med aborrer, sudere, skaller og andre fisk.

Her ved søen kunne man finde hotellet Rørvig Bad som skiftede navn til "Missionskurstedet", som igennem årene har ført en omskiftelig tilværelse, og har været brugt til alt fra hotel til konferancer.

Fra at have ligget helt åben i landskabet kom med tiden flere huse til ved Dybesø, således det murede "Komtessens Hus" ved den anden ende af søen og en række "imiterede bjælkehuse", som naturfredningsforeningen forgæves søgte at hindre opførelsen af.

Bådhuset, der fra søbredden er bygget ud i søen, er stedets ældste hus, hvorfra søens ejere sejler ud på fisketur.

1955 den 1. august brændte det i amtsplantagen ved Dybesø, hvor ilden var opstået i nærheden af bådhuset - formentlig som følge af en letsindigt henkastet tændstik eller cigaret - Det blussede temmelig kraftigt i den tørre lyng og buskaset, og ca. 400 kvm blev raseret.

Brandvæsenet fik hurtigt slukket branden med vand fra søen, og de omkringboende sommergæster hjalp flittigt til. Heldigvis var det vindstille, ellers kunne det være gået grueligt galt, da der ligger tæt med sommerhuse i plantagen, som er meget tør efter den lange tørke.

+

Fra Dybesøs historie - "Dybesøselskabet":

I tidernes morgen hørte Dybesø under statens domænevæsen, og på Amtsstuegården i Nykøbing Sjælland kunne man leje både til sejlture og fiskeri, men det var for over 200 år siden.

Men det har man åbenbart fundet upraktisk!

Dybesø 2010. - Foto: SOC.

1859 den 21. januar blev søen solgt ved en auktion.

Den blev købt af et konsortium ved lodsoldermand L. P. Jensen, Rørvig, og køberne - 11 ialt - dannede I/S Dybesø, der eksisterer den dag i dag.

L. P. Jensen blev den første formand, og han afløstes ved sin død af kollegaen lodsoldermand Holsts, der i 1900 efterfulgtes af jagtjunker Bauditz, men senere måtte Holsts træde til igen indtil apoteker E. Eilschou, Nykøbing Sjælland, blev formand 1918. Efter hans død 1924 blev købmand Lausen (Oluf Lausen) formand, og han efterfulgtes i 1942 af apoteker Chr. Cornelius Eilschou.

1967 har interessentskabet 10 medlemmer, hvoraf 5 er nykøbinggensere, og 5 er rørvigere.

Hvert medlem har ret til 3 fisketure årligt, og de to nøglebærere er formanden og p.t. fru Marie Jensen, Rørvig.

Midt i 1960-erne blev søen fredet.

Selvom søen er 40 tdr. land stor, så ejer selskabet 12. tdr. land udenom den.

Som nævnt ovenfor er der en rig fiskebestand af gedder og aborrer, og af og til supplerer man med yngel. Der er indtil nu (1967) fanget gedder indtil 12½ kg.

+

Henrik Eilschou fortæller:

Hvert år til generalforsamlingen mødtes Dybesølauget foran bådehuset, og det var altid min fars opgave at tilberede og servere det berømte ’Dybesøvand’, som var stærke sager. Jeg er ikke sikker på, at alle var lige appelsinfri under hjemkørslen.

Opskriften er som følger:

1/2 fl. hvid rom (evt. Bacardi).
1/1 fl. tør sherry (Ammontilado).
1/1 fl. svensk ‘Bancho’ (evt. Cederlunds Calorik punch).
1/1 fl. ‘englepis’ (rhinskvin).
1/1 fl. vand.
’Vandets’ smag kan evt. justeres med ½ pot sukkersirup og en ½ pot citronsyre.

En lille anekdote: det var for risikabelt at stå op i båden og forrette sin nødtørft ud over rælingen. Båden kunne let tippe, og man kunne få overbalance og styrte overbords. Derfor medbragtes altid et litermål, som man kunne sidde ned og tisse i og efterfølgende tømme udenbords.

Dybesø bådhus ca. 1910.
Foto: Poul Helms.

Tilkørsel til Dybesø 1940.
Foto: Gunnar Rasmussen.

Elmedalsbakken ved Dybesø ca. 1908.

Bådhuset ved Dybesø.
Foto: Henrik Eilschou, Hillerød, 2019.

Kilde: ODSHERRED udg. af Odsherreds Turistbureau. - Dybesø og Flyndersø af Kurt Sørensen 1986. - Holbæk Amts Venstreblad 1. august 1955 og 25. juli 1967 og 30. november 1977. - Henrik Eilschou, Hillerød, 2019.--SOC 2. okt 2011, 12:55 (CEST)