Forskel mellem versioner af "Næsholm borgruin"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
(20 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Valdemar IVs tilknytning til Nygård er ikke usandsynlig. Det var kongens hær der ca. 134o stormede, erobrede og nedbrændte Næsholm tæt ved, hvor Holstenerne efter alt at dømme havde sat sig fast da landet i 1332 var blevet pantsat til dem.  
+
[[Fil:Næsholm Borgruin 2.JPG|400px|thumb|right|Næsholm Borgruin 2015. - Foto: SOC.]]
  
Og som erstatning for det ødelagte Næshom erhvervede Valdemar IV af ridderen Johan Esben Krumpen en nærliggende gård, som han kaldte Nygård. Den lå et par hundrede meter fra den gamle borg, og nævntes allerede 1354.
+
Næsholm Borgruin, [[Odsherred]].
  
Det er således muligt at kongen indtil sin død i 1375 kan have anvendt Nygård som jagtgård, når han opholdt sig i Odsherred.
+
Imellem [[Nygård]] og [[Højby]], på [[Troldebjerggård]]s jorder, en kilometer øst for [[Borren]], lå et andet og senere borganlæg, nemlig Næsholm. Borgen blev undersøgt i 1800-tallet, og udgravet i 1950-erne, og ud fra møntfund har man dateret den til perioden 1240 til 1340. Også denne borg lå på en lille ø, omgivet af Nygård sø (se: [[Klintsøgård]]). Søen stod via [[Paje Sø]] i forbindelse med Kattegat, og man har formentlig på det tidspunkt borgen blev opført, kunnet sejle hertil. Borgen kendes imidlertid kun fra udgravninger, ikke fra optegnelser.
  
 +
"Ikke i et eneste bevaret brev, ikke i nogen jordebog, og ikke i nogen tradition, som kan tillægges historisk værdi, møder vi Næsholms navn", skrev arkæologen Vilhelm la Cour i sit værk om borgen.
  
''Kildehenvisning: Kongelig Jagt i Odsherred af Kurt Sørensen 1986.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 29. sep 2011, 08:40 (CEST)
+
Borgen har været forbundet med land ved en halvt hundrede meter lang pælebro, hvis inderste fag har været en vindebro, som kunne hejses op under angreb.
  
[[Kategori: Sagn]]
+
Selve borgen har bestået af 6-8 bygninger, enkelte i to stokværk med fogedens bolig som den anseeligste. I Borggården har været et par dybe spærregrave med småbroer, som kunne afbrydes om nødvendigt, og bag disse et solidt tårn i fire-fem stokværk, godt ti gange ti meter i udvendigt mål, og med mere end tre meter tykke mure.
 +
 
 +
Dette anlæg har sikkert tilhørt kronen, og er sikkert opført i et af Valdemar IIs sidste år. Dets beskedne størrelse tyder på at Næsholm ikke har været tiltænkt forsvarsmæssige opgaver overfor ydre fjender, men snarere har skullet varetage kronens interesser, og sørge for fredens og lovens opretholdelse. Den kongelige foged på borgen har ikke mindst haft til opgave at inddrive skatter og afgifter.
 +
 
 +
Fra 1280-erne til 1308 blev [[Nykøbing Sjælland]] gentagne gange plyndret og nedbrændt af [[Marsk Stig]]s krigsfolk og hans allierede norske flåder, og fogeden har været magtesløs overfor denne huseren. I 1332 blev rigets forvaltning overtaget af holstenerne, og Næsholm fik nye herrer, indtil Valdemar Atterdags hær omkring 1340 stormede, nedbrændte og erobrede borgen og fordrev holstenerne. Fem hundrede år senere fandt man lænkede skeletter efter fanger i borgens kælder.
 +
 
 +
Valdemar IVs tilknytning til gården Nygård er ikke usandsynlig. Da det jo var kongens hær der ca. 1340 stormede, erobrede og nedbrændte Næsholm tæt ved, hvor Holstenerne efter alt at dømme havde sat sig fast, da landet i 1332 var blevet pantsat til dem.
 +
 
 +
Og som erstatning for det ødelagte Næsholm erhvervede Valdemar IV af ridderen Johan Esben Krumpen en nærliggende gård, som han kaldte Nygård. Den lå et par hundrede meter fra den gamle borg, og nævntes allerede 1354.
 +
 
 +
Det er således muligt at kongen indtil sin død i 1375 kan have anvendt gården Nygård som jagtgård, når han opholdt sig i [[Odsherred]].
 +
 
 +
1935 til 1955 har dr. phil. la Cour, og hans mange medhjælpere, været heldige at gøre et meget sjældent fund, nemlig en rund bageovn, der ligesom borgen er fra tiden omkring 1230 til 1340. Mens andre fund her i landet kun har omfattet fundamentet, er denne omkring en meter høj, men den er meget skrøbelig, og det er meningen at dække den til igen, efter den er blevet gennem-fotograferet af dr. la Cour. Eftertiden må nøjes med fotografierne og en farvefilm, som der også vil blive taget af den, inden man dækker den til.
 +
 
 +
Der har været folk fra Nationalmuseet ude for at se den, og de medtog nogle mønter, som mærkelig nok fandtes inde i ovnen.
 +
 
 +
Ialt er der fundet ca. 250 mønter, og det er det højeste antal, der er fundet på noget voldsted i Danmark. Desuden er der fundet en skakbrik, som altså også er omkring 700 år gammel, og den er også overdraget Nationalmuseet.
 +
 
 +
Der blev gravet ved Næsholm i 1935 og 1941 og 1950 til 1955 blev der gravet igen.
 +
Det er unge mennesker fra "Frivillig dansk arbejdstjeneste", der udfører gravearbejdet.
 +
De har lejr på "Drosselholms kornloft" og lejerleder er pastor Andersen Gerding, med civilingeniør Svend Holm, Birkerød, som    næstkommanderende.
 +
Af de 20 unge mennesker er en del studenter og omtrent halvdelen er fra Sydslesvig.
 +
 
 +
 
 +
1955 den 24. november er dr. phil. Vilh. la Cour færdig med udgravningerne på Næsholm - bortset fra nogle moseundersøgelser - og 1956 vil Nationalmuseet opsætte en tavle med beskrivelse og kort over borgens beliggenhed.
 +
 
 +
Iøvrigt har Turistforeningen lade opsætte en egetræslåge med portal over indgangen til ruinområdet, som er fredet.
 +
 
 +
 
 +
''Kilde: Borgene ved Nygård af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1981. -  Kongelig Jagt i Odsherred af Kurt Sørensen 1986. - Holbæk Amts Venstreblad 26. juli 1950 og 4. september 1954 og 24. november 1955.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 29. sep 2011, 08:40 (CEST)
 +
 
 +
[[Kategori: Sagn og Overtro]]
 
[[Kategori: Fortidsminder]]
 
[[Kategori: Fortidsminder]]

Nuværende version fra 23. sep 2019, 14:25

Næsholm Borgruin 2015. - Foto: SOC.

Næsholm Borgruin, Odsherred.

Imellem Nygård og Højby, på Troldebjerggårds jorder, en kilometer øst for Borren, lå et andet og senere borganlæg, nemlig Næsholm. Borgen blev undersøgt i 1800-tallet, og udgravet i 1950-erne, og ud fra møntfund har man dateret den til perioden 1240 til 1340. Også denne borg lå på en lille ø, omgivet af Nygård sø (se: Klintsøgård). Søen stod via Paje Sø i forbindelse med Kattegat, og man har formentlig på det tidspunkt borgen blev opført, kunnet sejle hertil. Borgen kendes imidlertid kun fra udgravninger, ikke fra optegnelser.

"Ikke i et eneste bevaret brev, ikke i nogen jordebog, og ikke i nogen tradition, som kan tillægges historisk værdi, møder vi Næsholms navn", skrev arkæologen Vilhelm la Cour i sit værk om borgen.

Borgen har været forbundet med land ved en halvt hundrede meter lang pælebro, hvis inderste fag har været en vindebro, som kunne hejses op under angreb.

Selve borgen har bestået af 6-8 bygninger, enkelte i to stokværk med fogedens bolig som den anseeligste. I Borggården har været et par dybe spærregrave med småbroer, som kunne afbrydes om nødvendigt, og bag disse et solidt tårn i fire-fem stokværk, godt ti gange ti meter i udvendigt mål, og med mere end tre meter tykke mure.

Dette anlæg har sikkert tilhørt kronen, og er sikkert opført i et af Valdemar IIs sidste år. Dets beskedne størrelse tyder på at Næsholm ikke har været tiltænkt forsvarsmæssige opgaver overfor ydre fjender, men snarere har skullet varetage kronens interesser, og sørge for fredens og lovens opretholdelse. Den kongelige foged på borgen har ikke mindst haft til opgave at inddrive skatter og afgifter.

Fra 1280-erne til 1308 blev Nykøbing Sjælland gentagne gange plyndret og nedbrændt af Marsk Stigs krigsfolk og hans allierede norske flåder, og fogeden har været magtesløs overfor denne huseren. I 1332 blev rigets forvaltning overtaget af holstenerne, og Næsholm fik nye herrer, indtil Valdemar Atterdags hær omkring 1340 stormede, nedbrændte og erobrede borgen og fordrev holstenerne. Fem hundrede år senere fandt man lænkede skeletter efter fanger i borgens kælder.

Valdemar IVs tilknytning til gården Nygård er ikke usandsynlig. Da det jo var kongens hær der ca. 1340 stormede, erobrede og nedbrændte Næsholm tæt ved, hvor Holstenerne efter alt at dømme havde sat sig fast, da landet i 1332 var blevet pantsat til dem.

Og som erstatning for det ødelagte Næsholm erhvervede Valdemar IV af ridderen Johan Esben Krumpen en nærliggende gård, som han kaldte Nygård. Den lå et par hundrede meter fra den gamle borg, og nævntes allerede 1354.

Det er således muligt at kongen indtil sin død i 1375 kan have anvendt gården Nygård som jagtgård, når han opholdt sig i Odsherred.

1935 til 1955 har dr. phil. la Cour, og hans mange medhjælpere, været heldige at gøre et meget sjældent fund, nemlig en rund bageovn, der ligesom borgen er fra tiden omkring 1230 til 1340. Mens andre fund her i landet kun har omfattet fundamentet, er denne omkring en meter høj, men den er meget skrøbelig, og det er meningen at dække den til igen, efter den er blevet gennem-fotograferet af dr. la Cour. Eftertiden må nøjes med fotografierne og en farvefilm, som der også vil blive taget af den, inden man dækker den til.

Der har været folk fra Nationalmuseet ude for at se den, og de medtog nogle mønter, som mærkelig nok fandtes inde i ovnen.

Ialt er der fundet ca. 250 mønter, og det er det højeste antal, der er fundet på noget voldsted i Danmark. Desuden er der fundet en skakbrik, som altså også er omkring 700 år gammel, og den er også overdraget Nationalmuseet.

Der blev gravet ved Næsholm i 1935 og 1941 og 1950 til 1955 blev der gravet igen.
Det er unge mennesker fra "Frivillig dansk arbejdstjeneste", der udfører gravearbejdet.
De har lejr på "Drosselholms kornloft" og lejerleder er pastor Andersen Gerding, med civilingeniør Svend Holm, Birkerød, som    næstkommanderende.
Af de 20 unge mennesker er en del studenter og omtrent halvdelen er fra Sydslesvig.


1955 den 24. november er dr. phil. Vilh. la Cour færdig med udgravningerne på Næsholm - bortset fra nogle moseundersøgelser - og 1956 vil Nationalmuseet opsætte en tavle med beskrivelse og kort over borgens beliggenhed.

Iøvrigt har Turistforeningen lade opsætte en egetræslåge med portal over indgangen til ruinområdet, som er fredet.


Kilde: Borgene ved Nygård af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1981. - Kongelig Jagt i Odsherred af Kurt Sørensen 1986. - Holbæk Amts Venstreblad 26. juli 1950 og 4. september 1954 og 24. november 1955.--SOC 29. sep 2011, 08:40 (CEST)