Forskel mellem versioner af "Amtsstuegården"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (19 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | '''Amtsstuegården - Kongens gård i Nykøbing Sjælland''' | + | [[Fil:amtsstuegaarden.jpg|400px|left|thumb|Nykøbing Sj. set fra kirketårnet i 1920'erne. I forgrunden Amtsstuegården, hvor der en tid også var postkontor og dilligence-station. Bag amtsstuegården lå en stor have, som strakte sig ned til hovedgaden. Længst borte havnen. |
| + | Fotograf: Frk. Bokkenheuser.]] '''Amtsstuegården - Kongens gård i Nykøbing Sjælland''' | ||
I sin nuværende skikkelse stammer Amtsstuegården fra begyndelsen af 1800-tallet. Dens bygherre var i første omgang landinspektør Ahrendt Aschlund, der efter de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet kom til byen for at opmåle og optegne herredets sogne med henblik på udstykning af jorder og udflytning af gårde til landsbyerne. | I sin nuværende skikkelse stammer Amtsstuegården fra begyndelsen af 1800-tallet. Dens bygherre var i første omgang landinspektør Ahrendt Aschlund, der efter de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet kom til byen for at opmåle og optegne herredets sogne med henblik på udstykning af jorder og udflytning af gårde til landsbyerne. | ||
| − | Der er ingen tvivl om, at der også før den tid lå bygninger her, for dels er der angivet huse her på bykortet til Reesens Atlas i 1600-tallet, og dels har man i 1930-erne afdækket et stengulv på den nuværende gårdsplads, som formentlig er middelalderligt. Gården blev den 17. januar 1643 købt af byens daværende borgmester Jørgen Mortensen, søn af Morten | + | Der er ingen tvivl om, at der også før den tid lå bygninger her, for dels er der angivet huse her på bykortet til Reesens Atlas i 1600-tallet, og dels har man i 1930-erne afdækket et stengulv på den nuværende gårdsplads, som formentlig er middelalderligt. Gården blev den 17. januar 1643 købt af byens daværende borgmester [[Jørgen Mortensen]], søn af [[Morten Thuesen]], der anses for Grundtvigslægtens stamfader. Gården blev i slægtens eje i generationer. |
Ellers ved man ikke meget om gården og dens ejere frem til 1800-tallet, hvor Achlund tilsyneladende har genopbygget den. Alt i alt fremtrådte gården som et moderne og stateligt anlæg midt i byen, og var en passende ramme for justitsråd og godsinspektør, der i sin husholdning foruden familien talte en guvernante, en huslærer, en fuldmægtig og en kontorbetjent, samt en halv snes tjenestefolk. | Ellers ved man ikke meget om gården og dens ejere frem til 1800-tallet, hvor Achlund tilsyneladende har genopbygget den. Alt i alt fremtrådte gården som et moderne og stateligt anlæg midt i byen, og var en passende ramme for justitsråd og godsinspektør, der i sin husholdning foruden familien talte en guvernante, en huslærer, en fuldmægtig og en kontorbetjent, samt en halv snes tjenestefolk. | ||
| − | Embedet som godsinspektør havde Jens Petersen muligvis fået overtaget efter Ahrendt Aschlund, der kan have fået det efter | + | Embedet som godsinspektør havde Jens Petersen muligvis fået overtaget efter Ahrendt Aschlund, der kan have fået det efter [[Frants Vilhelm Trojel]] på [[Anneberg]]. Indtil 1810 forvaltedes Trojel de kongelige godser i Odsherred, og han og Aschlund havde et nært samarbejde om landboreformen. |
Amtsstuegården blev tidligt forvaltningssted for statens ejendom. Her var indrettet godskontor, og den i 1834 nævnte fuldmægtig vad kontoret var uddannet jurist. Senere administrative ændringer gjorde godskontoret til amtsstue, hvorefter gården tog navn, og Jens Petersens efterfølgere betgnedes som amtsforvaltere. | Amtsstuegården blev tidligt forvaltningssted for statens ejendom. Her var indrettet godskontor, og den i 1834 nævnte fuldmægtig vad kontoret var uddannet jurist. Senere administrative ændringer gjorde godskontoret til amtsstue, hvorefter gården tog navn, og Jens Petersens efterfølgere betgnedes som amtsforvaltere. | ||
| − | De forvaltningsmæssige interesser var sikket en af grundene til at kongen købte gården, og det skete formentlig omkring 1840. Men en årsag var sikkert også, at som konprins havde Christian VIII ofte besøgt vennen, Kaptajn Frederik von Buchwald, på Anneberg, men da han i 1839 blev konge bød etiketten ham, at man fandt en anden løsning. Til det formål erhvervede kongen Grønnehave skov uden for byen, hvor det var hans hensigt at bygge et jagtslot (Kongeengen), og som foreløbig ordning overtog han tillige Amtsstuegården, som han da også indtog nogle gange til stor bevågenhed fra byens borgere. | + | De forvaltningsmæssige interesser var sikket en af grundene til at kongen købte gården, og det skete formentlig omkring 1840. Men en årsag var sikkert også, at som konprins havde Christian VIII ofte besøgt vennen, Kaptajn [[Frederik von Buchwald]], på [[Anneberg]], men da han i 1839 blev konge bød etiketten ham, at man fandt en anden løsning. Til det formål erhvervede kongen Grønnehave skov uden for byen, hvor det var hans hensigt at bygge et jagtslot (Kongeengen), og som foreløbig ordning overtog han tillige Amtsstuegården, som han da også indtog nogle gange til stor bevågenhed fra byens borgere. |
De efterfølgende årtier skete der ikke de store ændringer udover der knyttedes yderligere en offentlig institution til Amtsstuegården, idet man fra 1876 flyttede byens posthus hertil, og samtidig gjorde stedet til endestation for diligensen, der bragte post og passagerer til byen. | De efterfølgende årtier skete der ikke de store ændringer udover der knyttedes yderligere en offentlig institution til Amtsstuegården, idet man fra 1876 flyttede byens posthus hertil, og samtidig gjorde stedet til endestation for diligensen, der bragte post og passagerer til byen. | ||
| Linje 17: | Linje 18: | ||
I løbet af 1900-tallet ombyggedes gården til beboelseskompleks, uden at ejendommens karakter ændredes afgørende, og fremstår stadig i sin empireskikkelse, som et eksempel på en af de store gårde der prægede købstaden. | I løbet af 1900-tallet ombyggedes gården til beboelseskompleks, uden at ejendommens karakter ændredes afgørende, og fremstår stadig i sin empireskikkelse, som et eksempel på en af de store gårde der prægede købstaden. | ||
| − | '' | + | I Holbæk Amts Venstreblad kunne man 27. juli 1920 læse: |
| + | |||
| + | '''''Amtstuegaardens Køb.''''' | ||
| + | |||
| + | ''Til Kommunekontoret er nu indgaaet Meddelelse fra Indenrigsministeriet med dettes Sanktion paa Kommunens Køb af Amtsstuegaarden. Prisen er, som det vil erindres 85,000 Kr.'' | ||
| + | ''Det er Meningen at indrette Alderdomshjem i Gaardens ene Fløj, men antagelig vil dog denne Del af Arrangementet blive stillet i Bero foreløbig, bl. a. af den Grund, at det vistnok vil være temmelig umuligt at rejse den fornødne Kapital.'' | ||
| + | |||
| + | |||
| + | 1944 den 13. juni underskrev byrådet kontrakt med elektriker Larsen, der købte Amtsstuegården for 100.000,00 kr., med en udbetaling på 20.000,00 kr. | ||
| + | |||
| + | 1947 den 27. november foreslog finansminister H. C. Hansen at nedlægge amtsstuefilialerne i Stege, Nykøbing Falster og [[Nykøbing Sjælland]]. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | '''Amtsstuebestyrere:''' | ||
| + | |||
| + | 1920 den 23. juni meddeles med kongelig resolution af 16. d.m. har kongen ansat fuldmægtig ved Ebeltoft Amtsstue O. C. B. Holmen som bestyrer af Amtsstuefilialen i Nykøbing Sj. med dertil knyttede skovkasse pr. 1. juli. | ||
| + | |||
| + | 1947 var filialbestyreren Har. Nielsen. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Se også: [[Amtsstuegårdens Beboerforening]]. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Kilde: Uddrag af Kongens gård af Kurt Sørensen. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 17. juni 1969 og 1. juli 1970. - Odsherred Tidende 12. og 28. november 1947.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 24. jun 2011, 15:42 (CEST) | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Gårde i Nykøbing Sjælland sogn]] [[Kategori:Ejendomshistorie]] | ||
Nuværende version fra 20. apr 2019, 19:31
I sin nuværende skikkelse stammer Amtsstuegården fra begyndelsen af 1800-tallet. Dens bygherre var i første omgang landinspektør Ahrendt Aschlund, der efter de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet kom til byen for at opmåle og optegne herredets sogne med henblik på udstykning af jorder og udflytning af gårde til landsbyerne.
Der er ingen tvivl om, at der også før den tid lå bygninger her, for dels er der angivet huse her på bykortet til Reesens Atlas i 1600-tallet, og dels har man i 1930-erne afdækket et stengulv på den nuværende gårdsplads, som formentlig er middelalderligt. Gården blev den 17. januar 1643 købt af byens daværende borgmester Jørgen Mortensen, søn af Morten Thuesen, der anses for Grundtvigslægtens stamfader. Gården blev i slægtens eje i generationer.
Ellers ved man ikke meget om gården og dens ejere frem til 1800-tallet, hvor Achlund tilsyneladende har genopbygget den. Alt i alt fremtrådte gården som et moderne og stateligt anlæg midt i byen, og var en passende ramme for justitsråd og godsinspektør, der i sin husholdning foruden familien talte en guvernante, en huslærer, en fuldmægtig og en kontorbetjent, samt en halv snes tjenestefolk.
Embedet som godsinspektør havde Jens Petersen muligvis fået overtaget efter Ahrendt Aschlund, der kan have fået det efter Frants Vilhelm Trojel på Anneberg. Indtil 1810 forvaltedes Trojel de kongelige godser i Odsherred, og han og Aschlund havde et nært samarbejde om landboreformen.
Amtsstuegården blev tidligt forvaltningssted for statens ejendom. Her var indrettet godskontor, og den i 1834 nævnte fuldmægtig vad kontoret var uddannet jurist. Senere administrative ændringer gjorde godskontoret til amtsstue, hvorefter gården tog navn, og Jens Petersens efterfølgere betgnedes som amtsforvaltere.
De forvaltningsmæssige interesser var sikket en af grundene til at kongen købte gården, og det skete formentlig omkring 1840. Men en årsag var sikkert også, at som konprins havde Christian VIII ofte besøgt vennen, Kaptajn Frederik von Buchwald, på Anneberg, men da han i 1839 blev konge bød etiketten ham, at man fandt en anden løsning. Til det formål erhvervede kongen Grønnehave skov uden for byen, hvor det var hans hensigt at bygge et jagtslot (Kongeengen), og som foreløbig ordning overtog han tillige Amtsstuegården, som han da også indtog nogle gange til stor bevågenhed fra byens borgere.
De efterfølgende årtier skete der ikke de store ændringer udover der knyttedes yderligere en offentlig institution til Amtsstuegården, idet man fra 1876 flyttede byens posthus hertil, og samtidig gjorde stedet til endestation for diligensen, der bragte post og passagerer til byen.
I løbet af 1900-tallet ombyggedes gården til beboelseskompleks, uden at ejendommens karakter ændredes afgørende, og fremstår stadig i sin empireskikkelse, som et eksempel på en af de store gårde der prægede købstaden.
I Holbæk Amts Venstreblad kunne man 27. juli 1920 læse:
Amtstuegaardens Køb.
Til Kommunekontoret er nu indgaaet Meddelelse fra Indenrigsministeriet med dettes Sanktion paa Kommunens Køb af Amtsstuegaarden. Prisen er, som det vil erindres 85,000 Kr. Det er Meningen at indrette Alderdomshjem i Gaardens ene Fløj, men antagelig vil dog denne Del af Arrangementet blive stillet i Bero foreløbig, bl. a. af den Grund, at det vistnok vil være temmelig umuligt at rejse den fornødne Kapital.
1944 den 13. juni underskrev byrådet kontrakt med elektriker Larsen, der købte Amtsstuegården for 100.000,00 kr., med en udbetaling på 20.000,00 kr.
1947 den 27. november foreslog finansminister H. C. Hansen at nedlægge amtsstuefilialerne i Stege, Nykøbing Falster og Nykøbing Sjælland.
Amtsstuebestyrere:
1920 den 23. juni meddeles med kongelig resolution af 16. d.m. har kongen ansat fuldmægtig ved Ebeltoft Amtsstue O. C. B. Holmen som bestyrer af Amtsstuefilialen i Nykøbing Sj. med dertil knyttede skovkasse pr. 1. juli.
1947 var filialbestyreren Har. Nielsen.
Se også: Amtsstuegårdens Beboerforening.
Kilde: Uddrag af Kongens gård af Kurt Sørensen. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 17. juni 1969 og 1. juli 1970. - Odsherred Tidende 12. og 28. november 1947.--SOC 24. jun 2011, 15:42 (CEST)
