Forskel mellem versioner af "Fru Inger af Riis"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
 
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Sagnet fortæller at det var Fru Inger af Riis, der byggede [[Fårevejle kirke]].
+
Sagnet fortæller at det var Fru Inger af Riis, der byggede [[Fårevejle kirke]] i [[Odsherred]].
  
Kirkedøren i egetræ mellem våbenhuset og selve kirken, beklædt med smedejern, er fra omkring 1500-tallet, og fordi der var et dragebilled på døren, har det givet stof til et spændende sagn om hvordan kirken blev bygget, og selvom det ikke holder helt, så er det blevet fortalt i generationer i [[Odsherred]]:
+
Ret beset er det: "Fru Inge af Riis".
 +
 
 +
Kirkedøren i egetræ mellem våbenhuset og selve kirken, beklædt med smedejern, er fra omkring 1500-tallet, og fordi der var et dragebillede på døren, har det givet stof til et spændende sagn om hvordan kirken blev bygget, og selvom det ikke holder helt, så er det blevet fortalt i generationer i [[Odsherred]]:
  
 
Ifølge sagnet var det en fru Inger af Ris, der byggede kirken, og hun ville bygge sin kirke på toppen af en bakke ved landsbyen Ris, som ligger et par kilometer nordvest for Fårevejle by. Men sådan gik det ikke, for hvad der blev bygget om dagen, det rev troldene ned om natten.
 
Ifølge sagnet var det en fru Inger af Ris, der byggede kirken, og hun ville bygge sin kirke på toppen af en bakke ved landsbyen Ris, som ligger et par kilometer nordvest for Fårevejle by. Men sådan gik det ikke, for hvad der blev bygget om dagen, det rev troldene ned om natten.
Linje 11: Linje 13:
 
Tårnets gavle vender i syd og nord, og det siges, det skal være på grund af, at det er bygget af en kvinde.
 
Tårnets gavle vender i syd og nord, og det siges, det skal være på grund af, at det er bygget af en kvinde.
  
Sagnet kendes også fra andre steder.
+
På Niels Hansens lod i Riis er teglhøv, og de sagde, at der skulle kirken have været bygget.
 +
 
 +
Der er også et tilsvarende sagn om Fru Inger af Riis, men her er tyren skiftet ud med en vrinsk hest, og bag efter en tyr (se nedenfor), der skulle have vrikket så hårdt med rumpen i kampen med lindormen, at den ramte kirketårnet så det revnede.
 +
 
 +
Sagnet kendes også fra andre steder,
  
 
Da Fru Inger af Riis døde blev hun begravet på en ø i [[Lammefjorden]]. Øens gamle navn er Inger-Øen, nu hedder den Inder-Øen. Og sagnet fortæller også, at der blev rejst en stor sten, som man kalder "Fru Ingers Gravmæle".
 
Da Fru Inger af Riis døde blev hun begravet på en ø i [[Lammefjorden]]. Øens gamle navn er Inger-Øen, nu hedder den Inder-Øen. Og sagnet fortæller også, at der blev rejst en stor sten, som man kalder "Fru Ingers Gravmæle".
Linje 17: Linje 23:
 
+
 
+
  
Fru Rise havde en vrinst hest. Engang slog den sig løs, løb så og tog stalddøren med sig.
+
Fru Rise havde en vrinskt hest. Engang slog den sig løs, løb så og tog stalddøren med sig.
  
Da den kom ned til [[Fårevejle kirke]], smed den døren, og slo skoen imod kirkegrunden på den søndre side. Man kunne der i en sten se mærker af det. Fruen skænkede så den dør til kirken.
+
Da den kom ned til [[Fårevejle kirke]], smed den døren, og slog skoen imod kirkegrunden på den søndre side. Man kunne der i en sten se mærker af det. Fruen skænkede så den dør til kirken.
  
 
Ved døren, der var mod syd, lå en lindorm.
 
Ved døren, der var mod syd, lå en lindorm.
Linje 38: Linje 44:
  
 
De måtte derefter skyde tyren oppe fra kirketårnet, for de kunne ikke komme den nær.
 
De måtte derefter skyde tyren oppe fra kirketårnet, for de kunne ikke komme den nær.
 +
 +
+
 +
 +
Ifølge historikeren, ingeniør Søren Gregersen, [[Skamlebæk Radiostation]], ligger fru Inger af Riis begravet i Robert Risengaards have på "Ingerø" i [[Lammefjorden]]. (H.A.V. 15.11.-68).
 +
 +
+
 +
 +
Det er dette berømte sagnmotiv, tyrens kamp mod Lindormen, som Joachim Skovgaard har brugt som motiv for sit berømte dragespringvand på Rådhuspladsen i København. Sagnet er iøvrigt kendt fra flere andre kirker i [[Odsherred]]:
 +
 +
Fra Fårevejle fortælles, at kirkesøgende ikke længere brød sig om at benytte indgangen på sydsiden, og den oprindelige kirkedør blev flyttet over til den nye indgang på kirkens nordside.
 +
 +
 +
Se også: [[Hvideslægten i Odsherred]].
  
  
''Kildemateriale: Danske Gårde og Præstegårde bind 1. Samt div. brochurer om Odsherred. - Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. sep 2011, 15:22 (CEST)
+
''Kilder: Danske Gårde og Præstegårde bind 1, samt div. brochurer om Odsherred. - Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918. - Holbæk Amts Venstreblad 26. november 1949.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 21. sep 2011, 15:22 (CEST)
  
[[Kategori: Sagn]]
+
[[Kategori: Sagn og Overtro]]

Nuværende version fra 4. apr 2019, 18:13

Sagnet fortæller at det var Fru Inger af Riis, der byggede Fårevejle kirke i Odsherred.

Ret beset er det: "Fru Inge af Riis".

Kirkedøren i egetræ mellem våbenhuset og selve kirken, beklædt med smedejern, er fra omkring 1500-tallet, og fordi der var et dragebillede på døren, har det givet stof til et spændende sagn om hvordan kirken blev bygget, og selvom det ikke holder helt, så er det blevet fortalt i generationer i Odsherred:

Ifølge sagnet var det en fru Inger af Ris, der byggede kirken, og hun ville bygge sin kirke på toppen af en bakke ved landsbyen Ris, som ligger et par kilometer nordvest for Fårevejle by. Men sådan gik det ikke, for hvad der blev bygget om dagen, det rev troldene ned om natten.

Fru Inger fik så det råd at spænde et par okser for kirkens dør, og præcis på det sted hvor okserne stoppede med døren, ja, der kunne hun roligt bygge sin kirke uden at troldene generede hende.

Så snart okserne var blevet sluppet løs, stak de af mod bakkerne ned mod vandet, og sådan gik det til, at fru Inger af Ris fik bygget sin kirke på et næs ude i Lammefjorden, men troldene lagde en Lindorm, eller drage, omkring kirken - en ung tyr dræbte dragen, (se nedenfor)og det er ganske vist.

Tårnets gavle vender i syd og nord, og det siges, det skal være på grund af, at det er bygget af en kvinde.

På Niels Hansens lod i Riis er teglhøv, og de sagde, at der skulle kirken have været bygget.

Der er også et tilsvarende sagn om Fru Inger af Riis, men her er tyren skiftet ud med en vrinsk hest, og bag efter en tyr (se nedenfor), der skulle have vrikket så hårdt med rumpen i kampen med lindormen, at den ramte kirketårnet så det revnede.

Sagnet kendes også fra andre steder,

Da Fru Inger af Riis døde blev hun begravet på en ø i Lammefjorden. Øens gamle navn er Inger-Øen, nu hedder den Inder-Øen. Og sagnet fortæller også, at der blev rejst en stor sten, som man kalder "Fru Ingers Gravmæle".

+

Fru Rise havde en vrinskt hest. Engang slog den sig løs, løb så og tog stalddøren med sig.

Da den kom ned til Fårevejle kirke, smed den døren, og slog skoen imod kirkegrunden på den søndre side. Man kunne der i en sten se mærker af det. Fruen skænkede så den dør til kirken.

Ved døren, der var mod syd, lå en lindorm.

Engang da folk var i kirke, skinnede solen så stærkt, og deraf rakte lindormen sig sådan, at den var ved at nå omkring kirken. Var dette sket, så havde den væltet det hele.

Folk blev derfor bange, og præsten bad en bøn.

Det blev nu gråvejr, og lindormen knyttede sig sammen igen, så det gik godt denne gang.

Døren flyttedes derefter om i nordsiden.

De skød på den blandt andet med en sølvskilling, men det kunne ikke hjælpe noget.

Der blev i to år fedet en tyr med mælk og hvedebrød. Den kom så i kast med lindormen, men den kunne ikke stå sig.

I to år til blev der fedet på tyren, og den kom da op og splittede lindormen ad.

De måtte derefter skyde tyren oppe fra kirketårnet, for de kunne ikke komme den nær.

+

Ifølge historikeren, ingeniør Søren Gregersen, Skamlebæk Radiostation, ligger fru Inger af Riis begravet i Robert Risengaards have på "Ingerø" i Lammefjorden. (H.A.V. 15.11.-68).

+

Det er dette berømte sagnmotiv, tyrens kamp mod Lindormen, som Joachim Skovgaard har brugt som motiv for sit berømte dragespringvand på Rådhuspladsen i København. Sagnet er iøvrigt kendt fra flere andre kirker i Odsherred:

Fra Fårevejle fortælles, at kirkesøgende ikke længere brød sig om at benytte indgangen på sydsiden, og den oprindelige kirkedør blev flyttet over til den nye indgang på kirkens nordside.


Se også: Hvideslægten i Odsherred.


Kilder: Danske Gårde og Præstegårde bind 1, samt div. brochurer om Odsherred. - Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918. - Holbæk Amts Venstreblad 26. november 1949.--SOC 21. sep 2011, 15:22 (CEST)