Forskel mellem versioner af "Ole Olsen, Høve"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Fil:Ole Olsen 1.jpg|400px|thumb|right|På Fårevejle Museum ses tidligere generaldirektør for Nordisk Films Kompagni, Ole Olsen, til venstre overrække formand for Hjemstavnsmuseet, Laurits Aasklint, bronze sværdet fra Gravhøjen ved Esterhøj. ]]Ole Olsen, Nordisk Films Kompagni, [[Esterhøjgård]], [[Høve]], [[Odsherred]]. | + | [[Fil:Ole Olsen 1.jpg|400px|thumb|right|På Fårevejle Museum ses tidligere generaldirektør for Nordisk Films Kompagni, Ole Olsen, til venstre overrække formand for Hjemstavnsmuseet, Laurits Aasklint, bronze sværdet fra Gravhøjen ved Esterhøj. ]]Ole Olsen, generaldirektør, Nordisk Films Kompagni, [[Esterhøjgård]], [[Høve]], [[Odsherred]]. |
Hans rigtige navn er "Ole Andersen Olsen". | Hans rigtige navn er "Ole Andersen Olsen". | ||
Linje 29: | Linje 29: | ||
1933 den 1. november overtog filmdirektør Ole Olsen [[Esterhøjgård]], som han drev med Otto Jensen, Vanggården i Høve, som bestyrer. Senere købte Otto Jensen gården, hvis bygninger kom til at rumme [[Høve Friskole]]. | 1933 den 1. november overtog filmdirektør Ole Olsen [[Esterhøjgård]], som han drev med Otto Jensen, Vanggården i Høve, som bestyrer. Senere købte Otto Jensen gården, hvis bygninger kom til at rumme [[Høve Friskole]]. | ||
− | Inden sin død indrettede Ole Olsen | + | Inden sin død indrettede Ole Olsen "[[Gravhøjen ved Esterhøj]]", som var af usædvanlig karakter, og her er både han og hustruen gravlagt. |
I gravhøjen er både gulv, loft og vægge udstyret med billeder i skøn mosaikkunst og inskriptioner. | I gravhøjen er både gulv, loft og vægge udstyret med billeder i skøn mosaikkunst og inskriptioner. | ||
Over urnerne er der et billede af Ole Olsen og hustruen i mosaik, og desuden er der i højen et maleri af forældrenes gravsted i Vallekilde, og et af [[Vallekilde kirke]]. | Over urnerne er der et billede af Ole Olsen og hustruen i mosaik, og desuden er der i højen et maleri af forældrenes gravsted i Vallekilde, og et af [[Vallekilde kirke]]. | ||
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Gravhøjen ved Esterhøj]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Skovgården, Høve]]. | ||
Nuværende version fra 8. dec 2018, 16:25
Hans rigtige navn er "Ole Andersen Olsen".
Ole Olsen blev født 1863 i et fattigt husmandshjem i Starreklinte i Vallekilde sogn, hvor der var 5 søskende.
Kun 7 år gammel kom han ud at tjene som vogterdreng, og han fik næsten ingen undervisbing i Starreklinte Skole, hvor der var 30 børn i klassen. Læreren havde nogle køer, som Ole måtte vogte, mens gårdmandsbørnene fik lov at følge timerne. Ole Olsen siger i sine erindringer, at min barndom var så ussel og elendig, og så fuld af modgang, at den kun fortjener at glemmes.
Som 18-årig kom han til København, og fandt et job som ungtjener i en kafé på Vesterbrogade.
Senere tog han ud som kullemper, inden han med større udbytte slog sig på handel og markedsgøgl.
Han havde et godt greb om at lave reklame, og i løbet af får år blev han ikke blot "Danmarks Barnum", men drog sammen med sin hustru rundt i hele Skandinavien, og tjente til sidst en formue på Malmø Tivoli.
Det var mens han ledede Malmø Tivoli, og rejste til Tyskland, at han blev klar over, at "levende billeder" var fremtidens form for folkelig underholdning.
1905 åbnede han sit biografteater i Vimmelskaftet, og det var for at skaffe film hertil, at han begyndte som producent, først af aktuelle optagelser, senere spillefilm.
Ganske vist tog herostratisk berømte justitsminister, Alberti, bevillingen fra ham, fordi han trods forbud indspillede "Løvejagten".
På det tidspunkt havde Ole Olsen indrettet sit første primitive atelier på Mosedalsvej i Valby. Han havde startet Nordisk Film, og det mærkelige skete, at netop "Løvejagten" banede firmaets vej til verdensmarkedet i de kommende år.
1906 den 6. november stiftede han Nordisk Films Kompagni.
1916 producerede Nordisk Film "Pax, Æterna", skrevet af Sophus Michalis efter idé af Ole Olsen. Det var den første verdenskrigs blodige tid, og i filmen udkastedes den tanke, at freden kunne komme, hvis Europas stater sluttede sig sammen.
1924 forlod generaldirektør Ole Olsen Nordisk Film Kompagni for stedse, og helligede sig sine interesser som kunstsamler.
1933 den 1. november overtog filmdirektør Ole Olsen Esterhøjgård, som han drev med Otto Jensen, Vanggården i Høve, som bestyrer. Senere købte Otto Jensen gården, hvis bygninger kom til at rumme Høve Friskole.
Inden sin død indrettede Ole Olsen "Gravhøjen ved Esterhøj", som var af usædvanlig karakter, og her er både han og hustruen gravlagt.
I gravhøjen er både gulv, loft og vægge udstyret med billeder i skøn mosaikkunst og inskriptioner.
Over urnerne er der et billede af Ole Olsen og hustruen i mosaik, og desuden er der i højen et maleri af forældrenes gravsted i Vallekilde, og et af Vallekilde kirke.
+
Se også: Gravhøjen ved Esterhøj.
Se også: Skovgården, Høve.
Kilde: Uddrag af en artikel i Holbæk Amts Venstreblad af reklamechef A. V. Olsen 3. november 1956.--SOC 27. aug 2016, 12:50 (CEST)