Forskel mellem versioner af "Bøgebjerggård, Hølkerup"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Bøgebjerggård, Sandskredsvej 11, matr. 13, [[Hølkerup]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]], 42 tdr. land. [[Fil:Bøgebjerggård, Hølkerup.jpg| | + | Bøgebjerggård, Sandskredsvej 11, matr. 13, [[Hølkerup]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]], 42 tdr. land. [[Fil:Bøgebjerggård, Hølkerup.jpg|400px|thumb|left|Bøgebjerggård i Hølkerup ca. 1945. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]] |
Heraf ager 40, veje, bakke, have og gårdsplads 2. | Heraf ager 40, veje, bakke, have og gårdsplads 2. | ||
Linje 11: | Linje 11: | ||
Gården ejedes ca. 1808-1848 af Peder Andersen og Ane Sørensdatter. Peder Andersen fæstede gården 1808/1810. | Gården ejedes ca. 1808-1848 af Peder Andersen og Ane Sørensdatter. Peder Andersen fæstede gården 1808/1810. | ||
− | 1848-1880: Ane Marie Pedersdatter og Johan Rasmussen. - Johan Rasmussen frikøbte den omkring år 1855. Han var bror til skovfogeden i [[Kongsøre skov]], Lars Rasmussen, der havde overtaget stillingen efter sin far i 1920. Deres far, Rasmus Mogensen, var den første skovfoged i [[Kongsøre skov]], da man begyndte at plante den i 1778. | + | 1848-1880: Ane Marie Pedersdatter og [[Johan Rasmussen]]. - Johan Rasmussen frikøbte den omkring år 1855. Han var bror til skovfogeden i [[Kongsøre skov]], [[Lars Rasmussen]], der havde overtaget stillingen efter sin far i 1920. Deres far, [[Rasmus Mogensen]], var den første skovfoged i [[Kongsøre skov]], da man begyndte at plante den i 1778. |
1880-1909: Anders Johansen og Dorthe Marie Pedersdatter. | 1880-1909: Anders Johansen og Dorthe Marie Pedersdatter. | ||
Linje 17: | Linje 17: | ||
1909-1937: Marie Johansen og Valdemar Rasmussen. | 1909-1937: Marie Johansen og Valdemar Rasmussen. | ||
− | 1937-1962: Johan Rasmussen og Dagny Hansen. Dagny kom fra Jyllens. Johan var født på gården, han nåede kun at sidde som gårdejer i 15 år, da han døde ret pludseligt. Dagny førte gården videre i 10 år, med de nuværende ejerem datteren og svigersønnen Mie og Per Sørensen, som bestyrere. De overtog den 1962. | + | 1937-1962: Johan Rasmussen, der er født 3. marts 1899, og Dagny Hansen. Dagny kom fra Jyllens. Johan var født på gården, han nåede kun at sidde som gårdejer i 15 år, da han døde ret pludseligt. Dagny førte gården videre i 10 år, med de nuværende ejerem datteren og svigersønnen Mie og Per Sørensen, som bestyrere. De overtog den 1962. |
Mie, født Anna Marie Rasmussen, er født på gården, mens Per stammer fra Orø. De synes at blive de sidste i en lang slægtsrække, der besidder gården, selvom de har 3 børn og flere børnebørn. | Mie, født Anna Marie Rasmussen, er født på gården, mens Per stammer fra Orø. De synes at blive de sidste i en lang slægtsrække, der besidder gården, selvom de har 3 børn og flere børnebørn. | ||
Linje 26: | Linje 26: | ||
'''Gravminder på gårdens mark:''' | '''Gravminder på gårdens mark:''' | ||
− | [[Bøgebjerghøj]] | + | [[Bøgebjerghøj]] |
− | [[Sakshøj]] | + | [[Sakshøj]] |
[[Surløkkehøj]] | [[Surløkkehøj]] | ||
+ | [[Skallebjerg]] | ||
− | '' | + | Yderligere tre er fundet, men der er ikke fundet nogen nævneværdige ting, og de er indgået i markernes drift. |
+ | |||
+ | |||
+ | '''Tørvemose og kilde:''' | ||
+ | |||
+ | Gården havde en mose i det nordlige hjørne af marken, hvor der under første verdenskrig i 1914-18 i flere år blev gravet tørv, og også under anden verdenskrig blev der gravet lidt. Halvedelen af mosen hørte til [[Søndergård]] i Hølkerup, og det var mest på deres side der blev gravet. | ||
+ | |||
+ | Ved indkørselen til gården lå der også en mose - eller et vandhul - som nu er jævnet. | ||
+ | |||
+ | Gården havde en tredie mose, som lå på den anden side af [[Sandskredsvej]], hvor der også lå en kildebrønd, men den er også jævnet med jorden. | ||
+ | |||
+ | På det laveste sted på marken, syd for gården, lå en gammel kilde med stensat brønd, som var indhegnet, og blev vedligeholdt i mange år. Derfra blev der hentet drikkevand, og der blev kreaturerne vandet om sommeren. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ''Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003. - Holbæk Amts Venstreblad 1. marts 1949.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 14. nov 2012, 16:17 (CET) | ||
[[Kategori: Gårde i Egebjerg sogn]] | [[Kategori: Gårde i Egebjerg sogn]] |
Nuværende version fra 26. jun 2018, 09:42
Heraf ager 40, veje, bakke, have og gårdsplads 2.
Der holdes 14 køer, 7 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 3 heste og 2 plage. Sidste år solgtes ca. 45 fedsvin.
Hovedbygningen ligger sydligst i gården og stammer fra udstykningen, den er med stråtag og klinede vægge. Alle bygninger har stråtag. Der er petroleumsmotor til de faste maskiners drift.
Gården har navn efter en høj, der ligger på marken: Bøgebjerghøj.
Gården ejedes ca. 1808-1848 af Peder Andersen og Ane Sørensdatter. Peder Andersen fæstede gården 1808/1810.
1848-1880: Ane Marie Pedersdatter og Johan Rasmussen. - Johan Rasmussen frikøbte den omkring år 1855. Han var bror til skovfogeden i Kongsøre skov, Lars Rasmussen, der havde overtaget stillingen efter sin far i 1920. Deres far, Rasmus Mogensen, var den første skovfoged i Kongsøre skov, da man begyndte at plante den i 1778.
1880-1909: Anders Johansen og Dorthe Marie Pedersdatter.
1909-1937: Marie Johansen og Valdemar Rasmussen.
1937-1962: Johan Rasmussen, der er født 3. marts 1899, og Dagny Hansen. Dagny kom fra Jyllens. Johan var født på gården, han nåede kun at sidde som gårdejer i 15 år, da han døde ret pludseligt. Dagny førte gården videre i 10 år, med de nuværende ejerem datteren og svigersønnen Mie og Per Sørensen, som bestyrere. De overtog den 1962.
Mie, født Anna Marie Rasmussen, er født på gården, mens Per stammer fra Orø. De synes at blive de sidste i en lang slægtsrække, der besidder gården, selvom de har 3 børn og flere børnebørn.
På gårdens marker findes 7 gravminder, men ingen af dem er bevaret. 2 af dem ligger hen med vegetation og småtræer og er fredet, mens de andre 5 kun er forhøjninger på de dyrkede marker.
Gravminder på gårdens mark:
Yderligere tre er fundet, men der er ikke fundet nogen nævneværdige ting, og de er indgået i markernes drift.
Tørvemose og kilde:
Gården havde en mose i det nordlige hjørne af marken, hvor der under første verdenskrig i 1914-18 i flere år blev gravet tørv, og også under anden verdenskrig blev der gravet lidt. Halvedelen af mosen hørte til Søndergård i Hølkerup, og det var mest på deres side der blev gravet.
Ved indkørselen til gården lå der også en mose - eller et vandhul - som nu er jævnet.
Gården havde en tredie mose, som lå på den anden side af Sandskredsvej, hvor der også lå en kildebrønd, men den er også jævnet med jorden.
På det laveste sted på marken, syd for gården, lå en gammel kilde med stensat brønd, som var indhegnet, og blev vedligeholdt i mange år. Derfra blev der hentet drikkevand, og der blev kreaturerne vandet om sommeren.
Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003. - Holbæk Amts Venstreblad 1. marts 1949.--SOC 14. nov 2012, 16:17 (CET)