Forskel mellem versioner af "Jørgen Mortensen"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Borgmester i Nykøbing Sjælland Jørgen Mortensen. | + | Borgmester i [[Nykøbing Sjælland]] Jørgen Mortensen. |
| − | + | Han er søn af Anders Pederdatter og [[Morten Thuesen]]. | |
| − | + | Blev borgmester i 1643, og efter svenskekrigene med dens hårdhændede besættelse af byen blev hans brorsøn, Dines Andersen, borgmester. | |
| − | + | Søn af [[Morten Thuesen]]. | |
| + | Købte [[Amtsstuegården]] den 17. januar 1643, og gården forblev i slægtens eje i generationer, men ejede også andre store ejendomme i byen. | ||
| − | '' | + | Kort før han blev borgmester købte han en anseelig gård efter Herman og Maren Juel til Aaberg, hvortil hørte frugthave, toft og enghave. |
| + | |||
| + | Jørgen Mortensens ældste søn løste kongebrev ved sit bryllup, og her kaldtes han [[Morten Jørgensen Grundtvig]], og såvidt vides er det første gang navnet Grundtvig bruges, om hvis oprindelse man intet ved. | ||
| + | |||
| + | Jørgen Mortensen døde i "pestens tid" 8. september 1657, og efterlod sig dengang 2 faderløse drenge, Morten og Hans Jørgensen, som da var 14 og 15 år gamle. De blev opdraget hos en yngre broder til deres bedstemor, borgmesterdatteren Ingeborg Andersdatter. | ||
| + | |||
| + | Denne broder hed Dines Andersen og havde den såkaldte ridefogedgård, der hvor overdyrlæge Vindings ejendom ligger. | ||
| + | |||
| + | Grundtvigernes gård lå imidlertid længere nede på [[Algade]]. Det var den tidligere Herman Juels gård, der lå på hjørnet af den senere Dr. Margrethesvej, modsat landmandsbanken senere. | ||
| + | |||
| + | Den blev købt af Jørgen Mortensen og Grundtvigsnavnet var knyttet til den generationer frem i tiden. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Se også: [[Morten Thuesen]]. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Kilde: Historierne om Nykøbing Sj. kirke og Amtsstuegården. - Om Grundtvig i Odsherred af Kurt Sørensen 1983. - Holbæk Amts Venstreblad 17. marts 1952.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 17. sep 2011, 16:15 (CEST) | ||
[[Kategori: Personer]] | [[Kategori: Personer]] | ||
| − | + | [[Kategori: Borgmestre og sognerådsformænd]] | |
| − | [[Kategori: | + | [[Kategori: Politikere i Nykøbing Sjælland]] |
Nuværende version fra 3. feb 2018, 14:49
Borgmester i Nykøbing Sjælland Jørgen Mortensen.
Han er søn af Anders Pederdatter og Morten Thuesen.
Blev borgmester i 1643, og efter svenskekrigene med dens hårdhændede besættelse af byen blev hans brorsøn, Dines Andersen, borgmester.
Søn af Morten Thuesen.
Købte Amtsstuegården den 17. januar 1643, og gården forblev i slægtens eje i generationer, men ejede også andre store ejendomme i byen.
Kort før han blev borgmester købte han en anseelig gård efter Herman og Maren Juel til Aaberg, hvortil hørte frugthave, toft og enghave.
Jørgen Mortensens ældste søn løste kongebrev ved sit bryllup, og her kaldtes han Morten Jørgensen Grundtvig, og såvidt vides er det første gang navnet Grundtvig bruges, om hvis oprindelse man intet ved.
Jørgen Mortensen døde i "pestens tid" 8. september 1657, og efterlod sig dengang 2 faderløse drenge, Morten og Hans Jørgensen, som da var 14 og 15 år gamle. De blev opdraget hos en yngre broder til deres bedstemor, borgmesterdatteren Ingeborg Andersdatter.
Denne broder hed Dines Andersen og havde den såkaldte ridefogedgård, der hvor overdyrlæge Vindings ejendom ligger.
Grundtvigernes gård lå imidlertid længere nede på Algade. Det var den tidligere Herman Juels gård, der lå på hjørnet af den senere Dr. Margrethesvej, modsat landmandsbanken senere.
Den blev købt af Jørgen Mortensen og Grundtvigsnavnet var knyttet til den generationer frem i tiden.
Se også: Morten Thuesen.
Kilde: Historierne om Nykøbing Sj. kirke og Amtsstuegården. - Om Grundtvig i Odsherred af Kurt Sørensen 1983. - Holbæk Amts Venstreblad 17. marts 1952.--SOC 17. sep 2011, 16:15 (CEST)
