Forskel mellem versioner af "Henrik Larsen"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Henrik Larsen, gårdfædter og sognefoged, [[Veddinge]], [[Fårevejle sogn]], [[Odsherred]]. | Henrik Larsen, gårdfædter og sognefoged, [[Veddinge]], [[Fårevejle sogn]], [[Odsherred]]. | ||
− | Han blev født 17. maj 1796, og var, som man plejer at | + | Han blev født 17. maj 1796, og var, som man plejer at kalde det "et elskovsbarn", det vil sige, at han var født uden for ægteskab. |
Han lærte aldrig sin far at kende, end ikke hans navn. Moderens navn derimod var Karen Madsdatter, født 1770, død 22. september 1859, 88 år gammel. | Han lærte aldrig sin far at kende, end ikke hans navn. Moderens navn derimod var Karen Madsdatter, født 1770, død 22. september 1859, 88 år gammel. | ||
Linje 11: | Linje 11: | ||
I de næste påfølgende 8 år - indtil 1817 - beskæftigede han sig dels med den almindelige bøndergerning, og dels med musik, hvilken sidste idræt han drev ved gilder indtil han var 40 år gammel. | I de næste påfølgende 8 år - indtil 1817 - beskæftigede han sig dels med den almindelige bøndergerning, og dels med musik, hvilken sidste idræt han drev ved gilder indtil han var 40 år gammel. | ||
− | I det nysnævnte år - 1817 - indtrådte han i ægteskab med gårdmandsenken, Ane Larsdatter, født 1789, død 3. oktober 1819, 30 år gammel, og blev nu fæster af hendes gård i [[Veddinge]], [[Fårevejle sogn]] under baroniet Adelersborg ([[Dragsholm | + | I det nysnævnte år - 1817 - indtrådte han i ægteskab med gårdmandsenken, Ane Larsdatter, født 1789, død 3. oktober 1819, 30 år gammel, og blev nu fæster af hendes gård i [[Veddinge]], [[Fårevejle sogn]] under baroniet Adelersborg ([[Dragsholm Hovedgård]]). |
Hans første ægteskab, der var barnløst, varede som ovenfor antaget kun omtrent 2 år, og allerede efter 4 måneders forløb, i januar 1820, ægteviedes den noget over 23-årige enkemand af præsten Bech til pigen Gertrud Larsdatter, født 1796, død 19. oktober 1852, 57 år gammel, fra [[Hønsinge]] by, [[Vig sogn]]. | Hans første ægteskab, der var barnløst, varede som ovenfor antaget kun omtrent 2 år, og allerede efter 4 måneders forløb, i januar 1820, ægteviedes den noget over 23-årige enkemand af præsten Bech til pigen Gertrud Larsdatter, født 1796, død 19. oktober 1852, 57 år gammel, fra [[Hønsinge]] by, [[Vig sogn]]. | ||
Linje 21: | Linje 21: | ||
Den 7. juli 1832 udnævnes Henrik Larsen til sognefoged og lægdsmand. At han varetog disse tvende offentlige hverv med stor troskab og nøjagtighed havde et uafviseligt vidnedsbyrd i den omstændighed, at han vedblev at være sognefoged uafbrudt indtil Mikkelsdag 1852, altså i over 20 år, da han formedelst sin kones sygdom måtte bede sig fritaget fra bestillingen som sådan. | Den 7. juli 1832 udnævnes Henrik Larsen til sognefoged og lægdsmand. At han varetog disse tvende offentlige hverv med stor troskab og nøjagtighed havde et uafviseligt vidnedsbyrd i den omstændighed, at han vedblev at være sognefoged uafbrudt indtil Mikkelsdag 1852, altså i over 20 år, da han formedelst sin kones sygdom måtte bede sig fritaget fra bestillingen som sådan. | ||
− | Men efter 1½ års forløb | + | Men efter 1½ års forløb lod han sig atter formå til at overtage hvervene igen, og udførte dem nu atter til alles fuldkomne tilfredshed indtil den 2. marts 1870. |
− | Han var altså sognefoged i alt omtrent 36½ år, og i hans egenskab som sådan deltog han i forskellige forretninger, såsom ved udflytning | + | Han var altså sognefoged i alt omtrent 36½ år, og i hans egenskab som sådan deltog han i forskellige forretninger, såsom ved udflytning af jorde, ved gårdsyn med videre. |
Lægmandsforretningerne vedblev han derimod uafbrudt at varetage indtil nævnte dato, altså næsten 38 år. | Lægmandsforretningerne vedblev han derimod uafbrudt at varetage indtil nævnte dato, altså næsten 38 år. | ||
Linje 39: | Linje 39: | ||
Året 1818 med dets sorger og glæder for alle danske hjerter kom, og Henrik Larsen følte og tilegnede sig disse så godt som nogen anden dansk mand og kvinde. Han sørgede inderligt over oprørskrigen og dets tunge følger for få mangfoldige, men samtidig glædede han sig ligeså inderligt over, at den retfærdige sag sejrede, og at der nu begyndte en ny tid for Danmark. | Året 1818 med dets sorger og glæder for alle danske hjerter kom, og Henrik Larsen følte og tilegnede sig disse så godt som nogen anden dansk mand og kvinde. Han sørgede inderligt over oprørskrigen og dets tunge følger for få mangfoldige, men samtidig glædede han sig ligeså inderligt over, at den retfærdige sag sejrede, og at der nu begyndte en ny tid for Danmark. | ||
− | Da han imidlertid ældedes stadigt mere og mere, traf han sig tid efter anden stedse noget tilbage fra det offentlige politiske liv, og foretrak i snævre kredse, og ved sjældnere lejligheder at virke vækkende og befrugtende på sine yngre standsfæller. | + | Da han imidlertid ældedes stadigt mere og mere, traf han sig tid efter anden stedse noget tilbage fra det offentlige politiske liv, og foretrak i snævre kredse, og ved sjældnere lejligheder, at virke vækkende og befrugtende på sine yngre standsfæller. |
Han deltog således gerne i de forskellige valgkampe til fordel for den offentlige sags fremgang, og da de københavnske optøjer i slutningen af 1859, og begyndelsen af 1860, fremkaldtes af misfornøjelse over "Ministeriet Rotwitt" var kommet til roret, og der i anledning af disse optøjer afsendtes bonde-deputanter rundt om fra riget med tillidsudrejser til Frederik Folkekjær og hans nye ministre, da var også Henrik Larsen medlem af en sådan deputation fra [[Odsherred]]. | Han deltog således gerne i de forskellige valgkampe til fordel for den offentlige sags fremgang, og da de københavnske optøjer i slutningen af 1859, og begyndelsen af 1860, fremkaldtes af misfornøjelse over "Ministeriet Rotwitt" var kommet til roret, og der i anledning af disse optøjer afsendtes bonde-deputanter rundt om fra riget med tillidsudrejser til Frederik Folkekjær og hans nye ministre, da var også Henrik Larsen medlem af en sådan deputation fra [[Odsherred]]. | ||
− | Efter et meget langt og smertefuldt sygeleje | + | Efter et meget langt og smertefuldt sygeleje afgik Henrik Larsen ved døden den 27. maj, 74 år gammel, efterladende sig en sørgende enke, og 3 uforsørgede børn, samt et eftermæle: "Han var en brav mand"! |
Linje 49: | Linje 49: | ||
[[Kategori: Personer]] | [[Kategori: Personer]] | ||
− | [[Kategori: | + | [[Kategori: Sognefogeder]] |
+ | [[Kategori: Gårdejere]] |
Nuværende version fra 3. feb 2018, 14:42
Henrik Larsen, gårdfædter og sognefoged, Veddinge, Fårevejle sogn, Odsherred.
Han blev født 17. maj 1796, og var, som man plejer at kalde det "et elskovsbarn", det vil sige, at han var født uden for ægteskab.
Han lærte aldrig sin far at kende, end ikke hans navn. Moderens navn derimod var Karen Madsdatter, født 1770, død 22. september 1859, 88 år gammel.
Hun var en gårdmandsdatter fra Kårup i Fårevejle sogn. Hun blev i 1802 gift med ungkarl Lars Larsen af Veddinge, født 1782, død 2. maj 1844 i Asminderød ved Fredensborg, der nu fik svigerforældrenes gård i Kårup i fæste. Enken vedblev at besidde gården indtil hendes død.
Henrik Larsen blev opdraget i mødregården indtil han i 1809 blev konfirmeret i Fårevejle kirke af stedets præst Hjort.
I de næste påfølgende 8 år - indtil 1817 - beskæftigede han sig dels med den almindelige bøndergerning, og dels med musik, hvilken sidste idræt han drev ved gilder indtil han var 40 år gammel.
I det nysnævnte år - 1817 - indtrådte han i ægteskab med gårdmandsenken, Ane Larsdatter, født 1789, død 3. oktober 1819, 30 år gammel, og blev nu fæster af hendes gård i Veddinge, Fårevejle sogn under baroniet Adelersborg (Dragsholm Hovedgård).
Hans første ægteskab, der var barnløst, varede som ovenfor antaget kun omtrent 2 år, og allerede efter 4 måneders forløb, i januar 1820, ægteviedes den noget over 23-årige enkemand af præsten Bech til pigen Gertrud Larsdatter, født 1796, død 19. oktober 1852, 57 år gammel, fra Hønsinge by, Vig sogn.
I dette andet ægteskab blev han far til 2 døtre, der begge døde inden forældrene.
Den 4 marts 1853 gifter Henrik Larsen sig for tredie gang med Birthe Jeppesdatter, født 14. juli 1822 i Gundsømagle ved Roskilde, og ægtevies af præsten Basse i Svinninge kirke. Dette ægteskab blev velsignet med 4 børn.
Den 7. juli 1832 udnævnes Henrik Larsen til sognefoged og lægdsmand. At han varetog disse tvende offentlige hverv med stor troskab og nøjagtighed havde et uafviseligt vidnedsbyrd i den omstændighed, at han vedblev at være sognefoged uafbrudt indtil Mikkelsdag 1852, altså i over 20 år, da han formedelst sin kones sygdom måtte bede sig fritaget fra bestillingen som sådan.
Men efter 1½ års forløb lod han sig atter formå til at overtage hvervene igen, og udførte dem nu atter til alles fuldkomne tilfredshed indtil den 2. marts 1870.
Han var altså sognefoged i alt omtrent 36½ år, og i hans egenskab som sådan deltog han i forskellige forretninger, såsom ved udflytning af jorde, ved gårdsyn med videre.
Lægmandsforretningerne vedblev han derimod uafbrudt at varetage indtil nævnte dato, altså næsten 38 år.
Hans lange tro virksomhed i det offentliges tjeneste fandt påskønnelse deri, at han den 21. juli 1869 hædredes med Dannebrogsmændenes Sølvkors.
Henrik Larsen deltog også i det politiske liv. Ved det i 1834 foretagne valg til Østifternes Stænderforsamling var han en af de 8 bønder, der valgtes af de mindre landejendomsbesidderes valgklasse til som deputeret at have sæde i Roskilde Stændersal. Han valgtes for Holbæk amts 5. distrikt, og beklædte denne, sin hæderspost, i hele valgperioden i 6 år.
Han blev i denne periode ikke valgt til medlem af nogen stænderkomite - det var en stor måde at blive valgt til et medlem af en sådan, når vedkommende var bonde, og han ikke var meget fremtrædende, hvilket Henrik Larsen ikke var.
Imidlertid foreligger der dog nogle enkelte vidnesbyrd om, at han var den folkelige sag hengiven.
Efter at kommunal-anordningen af 1840 var udgået, blev Henrik Larsen i 1814 valgt som medlem af sogne-forstanderskabet for Fårevejle sogn, og vedblev at være det i 6 år.
Året 1818 med dets sorger og glæder for alle danske hjerter kom, og Henrik Larsen følte og tilegnede sig disse så godt som nogen anden dansk mand og kvinde. Han sørgede inderligt over oprørskrigen og dets tunge følger for få mangfoldige, men samtidig glædede han sig ligeså inderligt over, at den retfærdige sag sejrede, og at der nu begyndte en ny tid for Danmark.
Da han imidlertid ældedes stadigt mere og mere, traf han sig tid efter anden stedse noget tilbage fra det offentlige politiske liv, og foretrak i snævre kredse, og ved sjældnere lejligheder, at virke vækkende og befrugtende på sine yngre standsfæller.
Han deltog således gerne i de forskellige valgkampe til fordel for den offentlige sags fremgang, og da de københavnske optøjer i slutningen af 1859, og begyndelsen af 1860, fremkaldtes af misfornøjelse over "Ministeriet Rotwitt" var kommet til roret, og der i anledning af disse optøjer afsendtes bonde-deputanter rundt om fra riget med tillidsudrejser til Frederik Folkekjær og hans nye ministre, da var også Henrik Larsen medlem af en sådan deputation fra Odsherred.
Efter et meget langt og smertefuldt sygeleje afgik Henrik Larsen ved døden den 27. maj, 74 år gammel, efterladende sig en sørgende enke, og 3 uforsørgede børn, samt et eftermæle: "Han var en brav mand"!
Kilde: Arilds Lokaltidende nr. 2 - 1982, skrevet med gotisk skrift.--SOC 6. mar 2013, 09:48 (CET)