Forskel mellem versioner af "Bankdirektør Søberg"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Søberg var bankdirektør i Nykøbing Sjælland fra århundredskiftet 1800/1900. ''Jakob Gottschalck fortæller til Holbæk Amts Venstreblad:'' Han var lidt af en or...') |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 2: | Linje 2: | ||
− | ''[[Jakob Gottschalck]] fortæller til Holbæk Amts Venstreblad:'' | + | ''[[Jakob Mathias Gottschalck]] fortæller til Holbæk Amts Venstreblad:'' |
− | Han var lidt af en original, selvom han ikke levede et sølle liv, som " | + | Han var lidt af en original, selvom han ikke levede et sølle liv, som "Gadens originaler". |
Han var en gammel inkarneret pebersvend, og boede i [[Amtsstuegården]]. Han spiste på Windeløvs Hotel ([[Hotel Phønix]]), og jeg husker ham tit smutte fra banken, og over på hotellet for at få "en lille en". | Han var en gammel inkarneret pebersvend, og boede i [[Amtsstuegården]]. Han spiste på Windeløvs Hotel ([[Hotel Phønix]]), og jeg husker ham tit smutte fra banken, og over på hotellet for at få "en lille en". | ||
Linje 22: | Linje 22: | ||
[[Kategori: Personer]] | [[Kategori: Personer]] | ||
+ | [[Kategori: Øgenavne]] | ||
+ | [[Kategori: Banker og Sparekasser]] |
Nuværende version fra 4. jan 2018, 15:03
Søberg var bankdirektør i Nykøbing Sjælland fra århundredskiftet 1800/1900.
Jakob Mathias Gottschalck fortæller til Holbæk Amts Venstreblad:
Han var lidt af en original, selvom han ikke levede et sølle liv, som "Gadens originaler".
Han var en gammel inkarneret pebersvend, og boede i Amtsstuegården. Han spiste på Windeløvs Hotel (Hotel Phønix), og jeg husker ham tit smutte fra banken, og over på hotellet for at få "en lille en".
Han så festlig ud i store sivsko, og med en kappe, der gik langt ned over benene, sit højrøde ansigt, og den blå næse.
Hver aften sad han på hotellet, og drak sig fuld, indtil politibetjent Sørensen kom og fulgte ham hjem.
Telefonen var dengang lige kommet til byen, og enkelte af de store købmænd o.lign. havde fået telefon, men Søberg ville ikke have nogen - så ville der blive for meget indblanding fra hovedkontoret, sagde han.
Hovedkontoret bestilte dog en telefon uden videre, og en dag kom nogle folk, og satte den op, naturligvis under bankdirektørens højlydte protester, og røre den ville han bestemt ikke: "Det er jo noget med elektricitet ... den ka` jo sla` mig ihjel", sagde han.
Så det blev en ung bankfuldmægtig Schmidt, der normalt passede telefonen.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 4. maj 1963.--SOC 6. sep 2014, 13:33 (CEST)