Forskel mellem versioner af "Hundested-Rørvig Færgefart"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Fil:Færgelejet.jpg| | + | [[Fil:Færgelejet.jpg|400px|thumb|left|Færgelejet på Rørvig havn 1928, som var det år det nye færgeleje blev bygget.]]Hundested-[[Rørvig]] Motorskibsfart, som selskabet hed fra starten af, kom i gang fordi man i [[Rørvig]] ønskede at udstykke sommerhusgrunde til det voksne antal landliggere fra København, og jernbanen fra Hillerød til Hundested åbnede netop for den mulighed. |
− | Til det formål oprettede brødrene Peter, Jens og Hans Nielsen fra "Selskabet til udstykning af Kattegatgrunde i [[Rørvig]]" et nyt selskab: Hundested-Rørvig Motorskibsfart i 1915. | + | Til det formål oprettede brødrene Peter, Jens og [[Hans A. Nielsen]], [[Elmedalsgården]], Nørrevang, fra "Selskabet til udstykning af Kattegatgrunde i [[Rørvig]]" et nyt selskab: Hundested-Rørvig Motorskibsfart i 1915. |
− | 1916 startede rederiets stiftere, brødrene Hans Nielsen og Peter Nielsen, med en stor motorbåd. | + | 1916 startede rederiets stiftere, brødrene Hans Nielsen og Peter Nielsen, med en stor motorbåd. Den tredie af brødrene var tømrermester og gårdejer, [[Niels Chr. Nielsen]], Nørrevang. |
I 1917 begyndte man sejladsen mellem Hundested og [[Rørvig]]. Fartplanen gjaldt dog kun i sommermånederne fra 15. maj til 31. august - senere til udgangen af september. | I 1917 begyndte man sejladsen mellem Hundested og [[Rørvig]]. Fartplanen gjaldt dog kun i sommermånederne fra 15. maj til 31. august - senere til udgangen af september. | ||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Udstykningsselskabet udsendte samme år et farvestrålende panoramakort, der viste egnen ved Korshage og samtidig stillede interesserede købere i udsigt, at der ville blive etableret en anløbsbro på [[Rørvig]]-siden direkte over for Hundested, hvorved rejsetiden kunne afkortes med 15 minutter. | Udstykningsselskabet udsendte samme år et farvestrålende panoramakort, der viste egnen ved Korshage og samtidig stillede interesserede købere i udsigt, at der ville blive etableret en anløbsbro på [[Rørvig]]-siden direkte over for Hundested, hvorved rejsetiden kunne afkortes med 15 minutter. | ||
− | Det var også planlagt at lade motorbåden "Korshage", som sejlede på ruten, blive erstattet af et dampskib på ruten. | + | Det var også planlagt at lade motorbåden "[[Korshage]]", som sejlede på ruten, blive erstattet af et dampskib på ruten. |
Det skulle vise sig, at den nye færgeforbindelse gav anledning til flere planer og projekter, hvoraf flere dog kulsejlede, bl.a. et projekt, der tog sigte på overførsel af biler og jernbanevogne, men som sagt blev det heller ikke til noget. | Det skulle vise sig, at den nye færgeforbindelse gav anledning til flere planer og projekter, hvoraf flere dog kulsejlede, bl.a. et projekt, der tog sigte på overførsel af biler og jernbanevogne, men som sagt blev det heller ikke til noget. | ||
Linje 27: | Linje 27: | ||
1927 den 25. november er de langvarige forhandlinger om forbindelsen Hundested-Rørvig afsluttet. Det gamle Korshage-selskab overtager ruten alene fra foråret 1928, og dermed kan der gives ministeriel tilladelse til at bygge et færgeleje i [[Rørvig]]. | 1927 den 25. november er de langvarige forhandlinger om forbindelsen Hundested-Rørvig afsluttet. Det gamle Korshage-selskab overtager ruten alene fra foråret 1928, og dermed kan der gives ministeriel tilladelse til at bygge et færgeleje i [[Rørvig]]. | ||
− | Færgen "Korshage" havde plads til 15 biler og kunne medtage lastbiler og turistbusser. I den efterfølgende snes år besørgede den overførslen indtil den voksende biltrafik medførte, at man i en årrække måtte leje en ekstra færge i ferietiden. | + | Færgen "Korshage" havde plads til 15 biler og kunne medtage lastbiler og turistbusser. I den efterfølgende snes år besørgede den overførslen indtil den voksende biltrafik medførte, at man i en årrække måtte leje en ekstra færge i ferietiden.[[Fil:MS Korshage ca. 1920.jpg|400px|thumb|right|Hundested-Rørvig Motorskibsfart ca. 1920.<br>M/S "Korshage" på 45 tons blev indsat på ruten i 1916.<br>Færgen blev bygget på Webers Værft i Gl. Hestehave ved Svendborg og havde plads til 150 passagerer.<br>Initiativtagere til færgeruten var 3 brødre Nielsen fra Elmedalsgården ved Nørrevang, samt landsretssagfører J. Bitsch.]] |
− | 1928 blev den første bilfærge med navnet "Korshage" sat i fart. | + | 1928 blev den første bilfærge med navnet "Korshage" sat i fart, som havde plads til 14 biler, og først 1953 begyndte man at tænke på at skifte den ud. Skibsfører i ti år på færgen var [[Edvard Lydolph]]. |
+ | |||
+ | 1928 i oktober indstillede man færgefarten. Oprindelig var det meningen, at holde gang i ruten også om vinteren, men transporten har været så minimal, at det dagligt har givet betydeligt underskud. | ||
+ | |||
+ | 1957 den 28. august har man opgivet "reservefærgen Koster", da den er blevet solgt til kaptajn Th. Lindholmer, København, der agter at benytte den til "specielle formål". Koster har været reservefærge på flere overfarter, bl.a. Bogø-Stubbekøbing, og det kunne altså tyde på man havde set den gamle hjælpefærge for sidste gang, og må se sig om efter en anden sommerhjælp. | ||
1958 lod man derfor bygge endnu en færge, "Skansehage", og på det tidspunkt var fartplanen blevet gradvist udvidet til at omfatte sejlads på ruten året rundt. Den kunne tage 16-18 biler, og et hundrede passagerer. Færgen nåede under sin prøvesejlads en fart af 9 sømil/t, og klarer turen fra [[Rørvig]] til Hundested på 25 minutter. | 1958 lod man derfor bygge endnu en færge, "Skansehage", og på det tidspunkt var fartplanen blevet gradvist udvidet til at omfatte sejlads på ruten året rundt. Den kunne tage 16-18 biler, og et hundrede passagerer. Færgen nåede under sin prøvesejlads en fart af 9 sømil/t, og klarer turen fra [[Rørvig]] til Hundested på 25 minutter. | ||
Linje 41: | Linje 45: | ||
1 maj 2013 blev en ny færge indsat, "Isefjord", som er bygget på Western Marine Shipyard LTD i Chittagog i Bangladesh. | 1 maj 2013 blev en ny færge indsat, "Isefjord", som er bygget på Western Marine Shipyard LTD i Chittagog i Bangladesh. | ||
− | Længde: 49,80 m. - Bredde: 11,20 m. - Dybgang: 2,25 m. - Maskine: To hovedmotorer på hver 500 hk. - Fart: Ca. 11 knob. - | + | Længde: 49,80 m. - Bredde: 11,20 m. - Dybgang: 2,25 m. - Maskine: To hovedmotorer på hver 500 hk. - Fart: Ca. 11 knob. - Overfartskapacitet: 28 personbiler og 147 passagerer. |
+ | |||
+ | |||
+ | Se også: [[Rørvig havn]]. | ||
+ | |||
+ | Se også; Færgeekspeditør [[Peter Hansen, Rørvig]]. | ||
− | ''Kilde: Færgefarten over fjorden af Kurt Sørensen 1985. - Nordvestnyt 2. maj 2013. - Holbæk Amts venstreblad, "Det stod i" 21. december 1976 og 21. december 1977. - Holbæk Amts Venstreblad 3. januar og 12 marts 1964.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 25. okt 2011, 17:45 (CEST) | + | ''Kilde: Færgefarten over fjorden af Kurt Sørensen 1985. - Nordvestnyt 2. maj 2013. - Holbæk Amts venstreblad, "Det stod i" 21. december 1976 og 21. december 1977 og 30. september 1978. - Holbæk Amts Venstreblad 18. maj 1953 og 28. august 1957 og 3. januar og 12 marts 1964.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 25. okt 2011, 17:45 (CEST) |
[[Kategori: Skibsfart]] | [[Kategori: Skibsfart]] |
Nuværende version fra 16. dec 2017, 16:29
Til det formål oprettede brødrene Peter, Jens og Hans A. Nielsen, Elmedalsgården, Nørrevang, fra "Selskabet til udstykning af Kattegatgrunde i Rørvig" et nyt selskab: Hundested-Rørvig Motorskibsfart i 1915.
1916 startede rederiets stiftere, brødrene Hans Nielsen og Peter Nielsen, med en stor motorbåd. Den tredie af brødrene var tømrermester og gårdejer, Niels Chr. Nielsen, Nørrevang.
I 1917 begyndte man sejladsen mellem Hundested og Rørvig. Fartplanen gjaldt dog kun i sommermånederne fra 15. maj til 31. august - senere til udgangen af september.
Udstykningsselskabet udsendte samme år et farvestrålende panoramakort, der viste egnen ved Korshage og samtidig stillede interesserede købere i udsigt, at der ville blive etableret en anløbsbro på Rørvig-siden direkte over for Hundested, hvorved rejsetiden kunne afkortes med 15 minutter.
Det var også planlagt at lade motorbåden "Korshage", som sejlede på ruten, blive erstattet af et dampskib på ruten.
Det skulle vise sig, at den nye færgeforbindelse gav anledning til flere planer og projekter, hvoraf flere dog kulsejlede, bl.a. et projekt, der tog sigte på overførsel af biler og jernbanevogne, men som sagt blev det heller ikke til noget.
1926 den 17. december blev der taget endelig beslutning om etablering af den nye færgeforbindelse Rørvig-Hundested.
Ruten åbnedes med damperen "Rigsø", der nu ejedes af A/S Rødbyhavn, og forretningen overtages af rederiet A. Andersen og Søn, København.
"Rigsø" får plads til 10 biler og ca. 200 passagerer, men den sejlede kun denne sommer.
1927 sejlede dampskibet "Rødby Havn", der også besejlede ruten mellem Sjælland og Falster.
Samtidig med sejlede selskabet troligt videre med "Rigsø".
Den nystartede virksomhed gav imidlertid anledning til mange uoverensstemmelser, dels med selskabet bag "Korshage", dels med myndigheder på begge sider af fjorden. Da staten på det tidspunkt ejede Rørvig havn, blev det ved det offentliges mellemkomst besluttet at opgive besejlingen med "Rigsø", og danne et nyt selskab "Korshage", der året efter indsatte en nybygget bilfærge på ruten.
1927 den 25. november er de langvarige forhandlinger om forbindelsen Hundested-Rørvig afsluttet. Det gamle Korshage-selskab overtager ruten alene fra foråret 1928, og dermed kan der gives ministeriel tilladelse til at bygge et færgeleje i Rørvig.
Færgen "Korshage" havde plads til 15 biler og kunne medtage lastbiler og turistbusser. I den efterfølgende snes år besørgede den overførslen indtil den voksende biltrafik medførte, at man i en årrække måtte leje en ekstra færge i ferietiden.1928 blev den første bilfærge med navnet "Korshage" sat i fart, som havde plads til 14 biler, og først 1953 begyndte man at tænke på at skifte den ud. Skibsfører i ti år på færgen var Edvard Lydolph.
1928 i oktober indstillede man færgefarten. Oprindelig var det meningen, at holde gang i ruten også om vinteren, men transporten har været så minimal, at det dagligt har givet betydeligt underskud.
1957 den 28. august har man opgivet "reservefærgen Koster", da den er blevet solgt til kaptajn Th. Lindholmer, København, der agter at benytte den til "specielle formål". Koster har været reservefærge på flere overfarter, bl.a. Bogø-Stubbekøbing, og det kunne altså tyde på man havde set den gamle hjælpefærge for sidste gang, og må se sig om efter en anden sommerhjælp.
1958 lod man derfor bygge endnu en færge, "Skansehage", og på det tidspunkt var fartplanen blevet gradvist udvidet til at omfatte sejlads på ruten året rundt. Den kunne tage 16-18 biler, og et hundrede passagerer. Færgen nåede under sin prøvesejlads en fart af 9 sømil/t, og klarer turen fra Rørvig til Hundested på 25 minutter.
Få år senere blev den ældste færge udskiftet, den blev solgt til Göran Kellberg, Göteborg, der vil anvende færgen til færgefart i Skærgården udenfor Göteborg.
1985 indsattes en tredie færge, "Nakkehage", for at klare trafikken.
1964 den 11. marts, efter en vellykket prøvesejlads fra Holbæk til Rørvig, blev den nye færge til overfarten overtaget af selskabet. Den kostede ca. 1 million. Den blev sat ind dagen efter.
1 maj 2013 blev en ny færge indsat, "Isefjord", som er bygget på Western Marine Shipyard LTD i Chittagog i Bangladesh.
Længde: 49,80 m. - Bredde: 11,20 m. - Dybgang: 2,25 m. - Maskine: To hovedmotorer på hver 500 hk. - Fart: Ca. 11 knob. - Overfartskapacitet: 28 personbiler og 147 passagerer.
Se også: Rørvig havn.
Se også; Færgeekspeditør Peter Hansen, Rørvig.
Kilde: Færgefarten over fjorden af Kurt Sørensen 1985. - Nordvestnyt 2. maj 2013. - Holbæk Amts venstreblad, "Det stod i" 21. december 1976 og 21. december 1977 og 30. september 1978. - Holbæk Amts Venstreblad 18. maj 1953 og 28. august 1957 og 3. januar og 12 marts 1964.--SOC 25. okt 2011, 17:45 (CEST)