Forskel mellem versioner af "Nykøbing Sjælland Vandværk"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '1909 kommer Nykøbing Sjælland Vandværk i drift. Formanden for det udvalg der skulle forestå anlægget var redaktør N. Vallentin Nielsen. Der blev foretaget 3 boringe...') |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
''Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918''--[[Bruger:SOC|SOC]] 29. okt 2011, 14:50 (CEST) | ''Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918''--[[Bruger:SOC|SOC]] 29. okt 2011, 14:50 (CEST) | ||
| − | [[Kategori: | + | [[Kategori: Vandværker]] |
Versionen fra 6. nov 2011, 14:23
1909 kommer Nykøbing Sjælland Vandværk i drift.
Formanden for det udvalg der skulle forestå anlægget var redaktør N. Vallentin Nielsen.
Der blev foretaget 3 boringer i en dybde af ca. 100 fod, der gav 10/m3 vand i timen, og der byggedes maskinhus og iltningsovne. 2 pumper med 2 stk. 5 hk gasmotorer installeredes.
Vandet renses og pumpes op i Vandtårnet, hvorved opnås et tryk på 35 m vandsæjle.
Da der blev tale om, at Sindssygehospitalet (Amtshospitalet) kom til at ligge ved Nykøbing Sjælland, afhang det til sidst af, om der kunne skaffes tilstrækkeligt vand dertil. Nye boringer blev foretaget ved byen, men tilstrækkeligt vand opnås først ved at bore et stykke vest for byen, og der kommer så 20/m3 vand i timen, en pumpestation anlægges og det føromtalte vandtårn blev bygget på det højeste punkt ved byen for at skaffe tilstrækkeligt vandtryk til Amtshospitalet.
Den første formand var stenhugger Otto Larsen.
Ledningnettets længde var i 1909 6000 m ogt vandforbruget pr. døgn 70-80/m3.
1914 var det h.h.v. 8000 og 400/m3.
1917 var vandværkets bogførte værdi 113.000,00 kr.
Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918--SOC 29. okt 2011, 14:50 (CEST)
